EU-budget: Hver fjerde euro skal gå til klimaet

BUDGET: EU-Kommissionen vil prioritere klima og miljø flere steder i budgettet for 2021-2027. Grønne organisationer frygter, at ændringer af landbrugsstøtten får negative konsekvenser.

EU-Kommissionen fremlagde onsdag sit udspil til budgettet for 2021-2027. Billedet er fra Europa-Parlamentet. I baggrunden anes kommissionsformand Jean-Claude Juncker og budgetkommissær Günther H. Oettinger.
EU-Kommissionen fremlagde onsdag sit udspil til budgettet for 2021-2027. Billedet er fra Europa-Parlamentet. I baggrunden anes kommissionsformand Jean-Claude Juncker og budgetkommissær Günther H. Oettinger.Foto: Etienne Ansotte/EU-Kommissionen
Kasper Kaasgaard

Klima og miljø er et af seks områder, hvor EU-Kommissionen foreslår at øge midlerne i EU’s kommende syvårsbudget.

Kommissionen har således foreslået at prioritere 5,4 milliarder euro til det såkaldte LIFE-program, som fokuserer på miljø- og klimaudfordringer. I det seneste budget for 2014-2020 var programmets budget på 3,4 milliarder euro.

Også den generelle klimaindsats står til et løft, hvis Kommissionen får sin vilje. Den foreslår nemlig, at 25 procent af EU’s budget skal bidrage til klimaindsatsen. I indeværende budgetperiode er det tal 20 procent.

0:000:00