EU-chefer vil forstærke Fort Europa

MIGRATION: Kontrollen med EU's ydre grænser står til at få endnu et nøk opad ved et topmøde i Bruxelles torsdag, hvor blandt andet opsamlingscentre for bådflygtninge i tredjelande og styrkelse af den libyske kystvagt står højt på dagsordenen.

Det er anden gang inden for ganske få dage, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er i Bruxelles. I søndags var det EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der havde inviteret til krisemøde om migration. Et tema, som også bliver altoverskyggende på dette topmøde.
Det er anden gang inden for ganske få dage, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er i Bruxelles. I søndags var det EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, der havde inviteret til krisemøde om migration. Et tema, som også bliver altoverskyggende på dette topmøde.Foto: Geert Vanden Wijngaaert /Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: ”En forudsætning for en ægte EU-migrationspolitik er, at europæerne selv bestemmer, hvem der kommer ind på europæisk territorium. Mislykkes man med det mål, vil det være en demonstration af vores svaghed, hvilket frem for alt kan skabe en opfattelse af, at EU ikke har en ydre grænse.”

Tonen er ikke ligefrem munter i det invitationsbrev, som formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, har sendt til de 28 EU-landes ledere forud for det topmøde, som ruller af stablen torsdag og fredag i Bruxelles.

Til gengæld kridter det banen op for en række kontroversielle beslutninger, som EU-cheferne forventes at træffe med det mål at fratage flygtninge og migranter lysten til at sætte sig i en båd med kurs mod de europæiske kyster.

Ingen skal sejle til Europa
I løbet af den seneste uge er der blevet smidt nye idéer på bordet, som for bare kort tid siden var utænkelige i EU-regi, men som nu vil være til alvorlig drøftelse blandt lederne.

Det gælder blandt andet muligheden for at få andre lande til at lægge jord til opsamlingscentre for dem, der søger over Middelhavet. Derfra vil kun flygtninge, der har ret til beskyttelse, komme til et EU-land, mens alle andre vil blive sendt hjem.

EU-cheferne vil også diskutere, hvordan de kan styrke kontrollen med den libyske kyst, hvorfra rigtig mange skiber ud. Og så har Tusk lagt op til, at der skal sættes et større pengebeløb af i EU’s næste langtidsbudget til at bekæmpe den såkaldte irregulære indvandring.

Løkke er med
I Politiken torsdag gør statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) klart, at han støtter Tusks målsætning om at få forstærket hegnet omkring Fort Europa. Både Tusk og Løkke fremhæver, at tilstrømningen til EU er faldet til en brøkdel, siden flygtningekrisen var på sit højeste. De er dog også begge enige om, at selv om niveauet nu er reduceret med 96 procent i forhold til oktober 2015, så er det stadig et problem.

”Vi har ikke en migrantkrise nu, men vi har et permanent pres på EU's grænser. Og det er Europa nødt til at finde et permanent svar på,” siger Løkke til Politiken.

”Den ultimativt rigtige løsning er, at vi får så meget styr på vores ydre grænser, at man ikke kan komme igennem dem, medmindre man er inviteret.”

Send flere penge
Løkke giver også udtryk for, at han er villig til at spytte 75 millioner kroner yderligere i den såkaldte Afrika-trustfund, som støtter lande særligt i Nordafrika og Sahel til at håndtere flygtninge- og migrantstrømme.

Netop flere penge ses som nøglen til at få lande til at gå med på tanken om at oprette de såkaldte ”aflastningsplatforme”, som de kaldes i EU-jargonen.

Flere lande i Nordafrika har allerede sagt pænt nej tak. Men tanken er, at hvis centrene involverer en stor nok pose penge, så kan det være, regeringerne bliver til at tale med. Det var i hvert fald sådan, det tilbage i 2016 lykkedes at få den meget omdiskuterede flygtningeaftale med Tyrkiet i stand. Med aftalen forpligtede tyrkerne sig for den beskedne sum af 45 milliarder kroner til at styrke grænsekontrollen på deres kyster og også tage mod dem, der alligevel begav sig over Ægæerhavet mod Grækenland. Det reducerede strømmen til nærmest ingenting fra den ene dag til den anden.

UNHCR vil hjælpe
FN's Flygtningehøjkommissariat har givet udtryk for, at de er villige til at hjælpe EU-landene med at finde en model, som også flugter med international flygtningeret og konventioner.

Blandt rettighedsorganisationer er der dog ikke megen fidus til idéen.

”Lejre, der oprettes uden for EU-landenes grænser, risikerer at blive en måde, hvorpå medlemslandene fralægger sig deres menneskerettighedsforpligtelser. I stedet burde EU-landene indføre en fælles og forpligtende fordelingsmekanisme, hvor ansvaret for asylansøgere deles retfærdigt mellem medlemslandene,” siger Stinne Bech, der er policychef i Amnesty Internationals danske afdeling.

Dokumentation

Det sker der også på topmødet

Torsdag
Forsvar og sikkerhed:
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, er med fra starten af topmødet for at diskutere en fælles EU-Nato-erklæring forud for alliancens topmøde i juli i Bruxelles. På andre forsvarsrelaterede emner vil EU-landene også give hinanden håndslag på at gå videre i det forpligtende forsvarssamarbejde PESCO og på militær mobilitet. Og så skal de sende signal om styrket samarbejde om cybersikkerhed, ligesom de efter planen vil udbede sig en handlingsplan for styrkelsen af kampen mod disinformation, der skal ligge klar til december.

Handel:
EU-lederne skal også finde ud af, hvordan de finder en grimasse, der kan passe over for den amerikanske præsident og hans stadig mere vidtgående angreb på den globale verdensorden. Det gælder ikke mindst på handelsområdet, hvor EU-siden i kølvandet på sit eget modsvar mod amerikanske toldtariffer på europæisk stål og aluminium nu ruster sig til, at Donald Trump kaster sig over den europæiske bilsektor. Spørgsmålet er, om der kan findes en fælles linje for, hvor hårdt der skal slås tilbage.

Udvidelse:
Den historiske aftale om en løsning på den mangeårige navnestrid mellem Grækenland og Makedonien - eller Nordmakedonien, som vi nu skal vænne os til at sige - vil blive markeret af EU-lederne. De står dog samtidig til at bakke op om den aftale, deres europaministre indgik i tirsdags i Luxembourg om at lade både Makedonien og Albanien vente et år endnu, inden de kan begynde optagelsesforhandlinger om medlemskab af Unionen, på trods af at EU-Kommissionen har givet grønt lys for at starte forhandlingerne.

EU's næste langtidsbudget:
Formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, vil forsøge at begrænse diskussionen om EU's næste syvårsbudget til et enkelt spørgsmål. Skal man gøre et alvorligt forsøg på at komme i land med budgettet for 2021-2027 allerede inden valget til Europa-Parlamentet til næste maj, eller kan man lige så godt nu indse, at det bliver for svært at få enighed om det over 1000 milliarder euro store budget. Derudover vil lederne tage stilling til, om der skal afsættes et særligt beløb i EU's næste syvårsbudget til at bekæmpe irregulær indvandring specifikt.

Migration:
EU-cheferne skal give grønt lys til at undersøge, om det er muligt at lave opsamlingscentre uden for EU's grænser, hvor skibe kan aflevere flygtninge og migranter til asylbehandling i stedet for at sejle dem til en EU-havn. Det skal, hvis muligt, ske i samarbejde med FN’s flygtningeorganisationer, UNHCR og IOM. De vil også forsøge at blive enige om at styrke den libyske kystvagt og samarbejdet med transitlande og lande, hvorfra mange migranter kommer.

Dertil kommer de nok ikke udenom en diskussion om, hvad de kan gøre på de interne linjer for at forhindre, at asylansøgere registreret i ét land, vandrer videre til et andet EU-land. Det er et stort ønske fra den tyske kansler, Angela Merkel, som er kommet under stærkt pres på hjemmefronten for at få stoppet den adfærd.

Rusland:
Den franske præsident og den tyske kansler vil underrette om den såkaldte Minsk-proces i relation til konflikten mellem Rusland og Ukraine. Her forventes det, at lederne giver grønt lys til, at man forlænger eksisterende sanktioner mod Rusland.

Brexit del 1:
Den britiske premierminister, Theresa May, er blevet bedt om at forklare, hvordan hun selv synes, det går med Brexit-forhandlingerne. Herunder ikke mindst de forhandlinger hendes egen regering har med sig selv om, hvilke vilkår det egentlig er, de vil forlade Unionen på, og hvad det betyder for det fremtidige forhold til EU.

Fredag:
Brexit del 2:
Det forventes at blive en ganske kort session, når EU-lederne uden Theresa May skal diskutere det nuværende leje i forhandlingerne om briternes udmeldelse af Unionen. De 27 får besøg af EU's chefforhandler, Michel Barnier. Og så vil de blive enige om en ganske kort tekst, hvor de blandt andet advarer de europæiske virksomheder, borgere og organisationer om, at de skal sørge for at ruste sig til, hvis det nu ikke lykkes at lande en aftale med briterne om en mindelig skilsmisse, inden briterne er ude 29. marts 2019.

Eurotopmøde:
Alle undtagen briterne er inviteret med til det eurotopmøde i såkaldt inklusivt format, der skal forsøge at pege en retning ud for de reformer af det økonomiske samarbejde i Unionen, som ikke mindst den franske præsident presser på for. De helt store beslutninger forventes at blive udskudt til et topmøde i december. Men der ser ud til at komme fremskridt på bankunionen, herunder på det såkaldte backstop.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00