EU-Debatten på Altinget | EU

Det første tema i debatrækken var lobbyisme i EU.
Professor ved Aarhus Universitet Gert Tinggaard Svendsen skrev det første indlæg efterfulgt af Anne Marie Damgaard, der er EU-chef i Dansk Erhverv. Dan Jørgensen (S), der er medlem af Europa-Parlamentet, afsluttede debatten om lobbyisme.

Det næste tema i debatten var spørgsmålet om, hvor EU er på vej hen. Spørgsmålet blev diskuteret af tre skarpe debattører her på siden. Professor i statskundskab ved KU Peter Nedergaard skrev det første indlæg. Hans oplæg blev efterfølgende debatteret af formanden for Europabevægelsen Erik Boel og MEP Morten Messerschmidt (DF).

Det tredje debattema omhandlede euroens fremtid. Professor emeritus Niels Blomgren-Hansen, Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv og professor Jesper Jespersen gav deres bud på euroens fremtid i lyset af finanskrisen.

I det fjerde debattema debatteredes EU's udenrigspolitik. Administrerende leder i organisationen Nyt Europa startede debatten ved at se nærmere på EU's udenrigstjeneste under ledelse af Catherine Ashton. I sidste uge gav lektor i statskundskab Jens Ladefoged Mortensen sit bud på EU's udenrigspolitiske udvikling og udfordringerne heri. Det sidste indlæg om EU's udenrigspolitik blev skrevet af Morten Emil Hansen, sekretariatsleder i Concord Danmark. Her argumenteres der for, at en ny alliance skal skabes mellem EU og udviklingslandene for at fordre progressive fælles dagsordener.

Det femte tema i debatten er spørgsmålet om kernekraft i EU. Efter Fukushima-ulykken i Japan er der kommet en voksende skepsis over for kernekraft, men udsigten til EU's stigende afhængighed af naturgas fra blandt andre Rusland og Algeriet skaber nye problemstillinger, skriver Bent Lauritzen, programleder for Risø DTU i EU-Debattens første indlæg om kernekraft i EU. I det andet indlæg svarer Martin Lidegaard fra den grønne tænketank CONCITO, at selvom man ikke skifter energiform fra den ene dag til den anden, så varer det ikke mange år, før atomkraft tilhører fortiden - såvel i EU som på verdensplan. I det tredje indlæg går formand for Reel Energi Oplysning, Bertel Lohmann Andersen, i clinch med modstanderne af kernekraft: Hvis kernekraftens vækst i perioden 1965-1988 var fortsat, så ville Kyoto-målsætningen for 2012 have været opfyldt for kloden som helhed, argumenterer han.

I det næste debattema kommer EU-domstolen til debat. Den første i rækken af debattører er fhv. referendar ved EF-Domstolen Peter L. Vesterdorf, der i dag er associeret seniorpartner i advokatfirmaet Publicure. Ifølge ham er der meget fornuft i at debattere EU-domstolens domme, men den har en langt sværere opgave end nationale domstole, og den bør respekteres. Den anden debattør i rækken, professor, dr.jur. Hjalte Rasmussen er ikke helt enig. Ifølge ham er EU-domstolen hemmelighedsfikseret og plaget af sprogbarrierer, og det går ud over dialogen og transparensen. I denne uge er det Jonas Christoffersen, dr. jur. og direktør for Institut for Menneskerettigheder. Han beskriver, hvordan EU-domstolen er blevet en central domstol for europæerne også på menneskerettighedsområdet.

Det syvende debattema omhandler unges fremtid i EU. Den første debattør er Bent Greve, professor på Roskilde Universitet, som påpeger, at EU's indflydelse i beskæftigelsespolitikken er begrænset, og at man derfor risikerer, at de mål, som er blevet sat for at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, bliver set som en papirtiger.