EU-direktiv fik skylden for Panama-fidus

Niels Johannesen, lektor på Københavns Universitet, gav sit bidrag under høringen om skattely i Folketinget onsdag. På baggrund af egen forskning forsøgte han at kaste lys over omfanget af problemet med skattely, og hvordan man kan komme det til livs.

Det er netop et mislykket forsøg på at komme skattely-problemet til livs, som har givet anledning til placeringen af formuer i lande som Panama, lød det. 

Niels Johannesen forklarede således, hvordan placeringen af formuer, da man indførte rentebeskatningsdirektivet i 2005, skiftede karakter, hvilket ifølge forskeren illustreredes ved, at placeringen af formuer flyttede fra lande med aftaler med EU til lande uden, da direktivet blev indført.

Han estimerede omfanget af problemstillingen med formuer i skattely til at omfatte cirka ti procent af verdens globale formuer, hvilket svarer til en samlet værdi af cirka 6000 milliarder dollars. For Danmarks vedkommende kan det dreje sig om 100 til 150 milliarder kroner. 

Derfor var konklusionen da også, at tidligere reguleringsmekanismer ikke har været effektfulde, når det gælder at undgå placeringen af formuer i skattely-lande, men Niels Johannesen nærede store forhåbninger til den multilaterale aftale fra 2014, som indebærer automatiske udvekslinger af informationer på tværs af omtrent 100 lande.

”Aftalen har de elementer, der skal til for at gøre problemet meget mindre,” lød det således optimistisk fra forskeren.

Se et sammendrag af oplægget fra forskeren ovenfor.