EU-Domstolens præsident afviser anklager om aktivisme

RETSPRAKSIS: Der er ikke tale om aktivisme eller pro-europæiske holdninger i EU-Domstolen, siger domstolens præsident. Det er den ellers blevet beskyldt for af blandt andre justitsministeren.

Koen Lenaerts var torsdag 5. marts på besøg på Københavns Universitet, hvor han talte for Juridisk Forening. Her kom han med svar på den kritik, som blandt andre justitsminister Nick Hækkerup (S) har fremført.
Koen Lenaerts var torsdag 5. marts på besøg på Københavns Universitet, hvor han talte for Juridisk Forening. Her kom han med svar på den kritik, som blandt andre justitsminister Nick Hækkerup (S) har fremført.Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix
Simon Holst Jensen
Fakta
EU-Domstolens opbygning og rolle
EU-Domstolen har hovedsæde i Luxembourg og består af en dommer fra hvert medlemsland. De bliver valgt for perioder på seks år, der kan fornyes. Dommerne står selv for at vælge en præsident internt, som sidder i en treårig periode. I øjeblikket er det belgiske Koen Lenaerts. Han har været dommer i EU-Domstolen siden 2003 og præsident siden 2015. 

Domstolen fører ingen sager selv. I stedet er dens rolle, at nationale domstole kan bede den om hjælp til tolkningen af EU-lovgivning. Den måde, EU-Domstolen beslutter at tolke lovgivning på, er bindende, men det er stadig den nationale dommer, der fælder dom i den givne sag.

Kilde: European Union Law, Cambridge University Press og EU-Domstolen

I mange år er EU-Domstolen blevet beskyldt for at agere aktivistisk og pro-europæisk i sin fortolkning af den lovgivning, der kommer ud af Parlamentet og Rådets afstemninger.

En del af kritikken handler om, at domstolen angiveligt forsøger at samle magt hos EU og fjerne den fra medlemsstaterne. Men det passer ikke, fastslår retspræsident Koen Lenaerts. Dog er der tilfælde, hvor det er nødvendigt, forklarer han.

”Det er kun på områder, som mere effektivt kan klares på EU-niveau, at vi dømmer i den retning."

0:000:00