EU-kommissær: EU's udvikling risikerer at udvide kløften mellem rig og fattig

Udvikling risikerer at skabe regionskløfter

I starten af februar offentliggjorde Europa-Kommissionen den ottende samhørighedsrapport, der kan hjælpe med at give svar på dette spørgsmål. Rapporten fortæller en kompleks historie om væsentlige forbedringer i de europæiske regioner og byer i de seneste årtier, men også om de vanskeligheder, vi har nu her og i fremtiden.

Krisen har ramt skævt på tværs af regioner og på tværs af sociale grupper: Kan vi også se frem til en ’skæv genopretning’?

Elisa Ferreira
Kommissær for samhørighed og reformer, Europa-Kommissionen

Regionerne i den østlige del af EU har generelt halet ind på resten af EU, men der er stadig store skævheder. Deres vækst er i høj grad skabt på baggrund af lave omkostninger og betydelige infrastrukturinvesteringer — begge drivkræfter, der ikke kan give evig vækst.

Det kan man se ved blot at kigge på de mange mellemindkomstregioner og mindre udviklede regioner, især i Syd- og Sydvesteuropa, som har oplevet lange perioder med stagnation eller relativ økonomisk tilbagegang. For at slippe ud af denne udviklingsfælde, er der behov for kloge investeringer.

Investeringer i den grønne og digitale omstilling vil komme hele EU til gode, også Danmark, der kan eksportere mange af deres teknologier og produkter. Men vi skal undgå, at der opstår en innovationskløft, hvor de udviklede områder har fuld fart frem, mens mindre udviklede regioner og mellemindkomstregioner er mindre innovative i forhold til EU-gennemsnittet.

Der er en lignende kløft med hensyn til den grønne omstilling: Nogle lande har en meget længere vej mod klimaneutralitet end andre.

En retfærdig grøn og digital omstilling

Vi risikerer at digitale, miljømæssige og demografiske forandringer skaber nye og større skel mellem EU-landene. Europa kan ikke tillade sig at lade nogen i stikken. For at sikre en retfærdig grøn og digital omstilling, arbejder jeg for tre tiltag.

For det første investeringer. Det er en udfordring, fordi de offentlige investeringer endnu ikke er tilbage på niveauet før 2008. I de vanskelige tider i det seneste årti, er samhørighedsinvesteringer blevet stadig mere relevante og ofte afgørende.

Vi risikerer at digitale, miljømæssige og demografiske forandringer skaber nye og større skel mellem EU-landene

Elisa Ferreira
Kommissær for samhørighed og reformer, Europa-Kommissionen

I rapporten anslås det, at vores programmer for 2014 til 2020 har øget BNP per indbygger med op til fem procent i de mindre udviklede regioner. I de kommende år har vi, som svar på coronakrisen, afsat hidtil usete finansielle midler — genopretnings- og resiliensfaciliteten og samhørighedspolitikken. Vi må arbejde sammen til gavn for Europas regioner.

For det andet lokalt forankrede politikker. Alle politikker — tværgående politikker, genopretningsinstrumenter — har lokale effekter. Samhørighedspolitikken alene kan ikke sikre sammenhængskraften i økonomier og samfund. Også andre europæiske og nationale politikker skal tage deres regionale effekt i betragtning.

Alle politikker skal overveje, hvordan de påvirker regionerne og laves ud fra et princip om ikke at skade samhørigheden. Vigtige politikbeslutninger har været geografisk blinde i for lang tid — og prisen er blevet betalt af vores økonomier, vores sociale struktur og vores demokratiske systemer. Nu skal tendensen vendes.

For det tredje flerniveaustyring i alle lande i Europa. Lokale politikker har brug for lokale partnere: Der skal være et samarbejde mellem de forskellige myndighedsniveauer for at styrke forvaltningen, indføre best practice, udbrede innovation og gennemføre skræddersyede politikker. Samhørighedspolitikken udgør rammen for en kombination af alle disse elementer i den rette territoriale skala.

Med den ottende samhørighedsrapport har vi et fremragende udgangspunkt for at reflektere som politikere, civilsamfund, virksomheder og borgere. Hvordan kan vi sikre en grøn, digital omstilling, hvor ingen lades i stikken, og ingen føler sig glemt. Hvordan vi løser dette, vil definere næste generation i Europa, og vi skal løse det sammen.

Lad os gøre 2022 til det første år i en ny samhørigheds æra.