Debat

EU-kommissær: Demokratiets krise forsvinder ikke efter Trump

KRONIK: Donald Trump og de voldsomme hændelser i USA er et symptom på et skrøbeligt demokrati i en digital tidsalder. Også i Europa. Vi skal lave klarere regler for techgiganterne og styrke den demokratiske deltagelse, skriver næstformand i EU-Kommissionen Věra Jourová. 

Foto: Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi er stadig chokerede over, hvad der skete i USA. Vi kan dog ikke tillade os at være chokerede i dag for så blot at glemme begivenhederne i morgen. Demokrati er en skrøbelig størrelse, som kan angribes både indefra og udefra.

Som fortalere for demokrati har vi ikke været agtpågivende nok, og vi har naivt troet, at demokratiet og de værdier og friheder, det står for, forsvarer sig selv.

Vi har et meget konkret og tragisk bevis på, at det desværre ikke er sådan, det forholder sig, og at mange mennesker ganske enkelt har mistet tilliden til de demokratiske institutioner.

Vi ved også, at det digitale miljø skaber både muligheder og enorme risici for demokratiet, og at det er på tide at få sat lidt system i den måde, hvorpå demokratiet kommer til udtryk digitalt. Fakta tilhører alle, holdninger tilhører den enkelte. Denne skelnen har lidt skade, og det, der er sket i USA, har også sat frø i Europa. Skaden kan kun udbedres, hvis der er tillid – til videnskaben, til det politiske system og til samfundet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Techgiganter påvirker den demokratiske debat
Lige nu er der størst fokus på techgiganterne. Det er rigtigt, at de har ladet konspirationsteorier blomstre. Det er også rigtigt, at de har tjent penge på desinformation og gjort det muligt for ondsindede aktører at forfølge økonomiske eller politiske mål. Og det er også rigtigt, at de er sluppet for at skulle stå til ansvar, og at de påvirker eller måske ligefrem kan kontrollere den demokratiske debat.

Det faktum, at de på grundlag af udefinerede kriterier og uden nogen form for kontrol kan bestemme, at de ikke vil lade USA's præsident komme til orde, kan være farligt for ytringsfriheden. Selv om jeg mener, der bør sættes ind over for præsident Trumps uansvarlige tilskyndelser til vold, er der ingen tvivl om, at tingene ikke kan fortsætte på denne måde.

Vi skal vise folk, at trusler mod demokratiet, er trusler mod deres rettigheder og frihedsrettigheder. Vi skal huske at værdsætte demokratiet i dagligdagen. 

Věra Jourová
Næstformand i EU-Kommissionen, Værdier og gennemsigtighed

Men hvad kan vi stille op? Det findes der ikke noget enkelt svar på, fordi demokratiet i sin natur er komplekst. Det må overvejes nøje. Det er ganske enkelt ikke godt nok blot at blive ved med at jagte de problemer, der tilfældigvis bliver omtalt i pressen.

Klare regler skal bekæmpe desinformation
For det første har vi brug for skrappere regler og forpligtelser, som er lettere at håndhæve, og for, at de digitale spillere udviser større ansvar.

Vi har for nylig foreslået to retsakter om henholdsvis digitale tjenester og digitale markeder, som skal gøre onlineplatforme mere ansvarlige og præcisere reglerne for fjernelse af ulovligt indhold. Det er banebrydende forslag, men det tager tid, før de bliver til lovgivning, og vi har brug for at sætte ind nu.

Dette bringer mig til andet punkt. Vi har brug for allerede nu at kunne tilrettelægge den demokratiske deltagelse anderledes i den digitale tidsalder og for bedre værktøjer til at bekæmpe desinformation og skadeligt indhold.

Handlingsplanen for europæisk demokrati er vores plan for, hvad næste skridt skal være i den forbindelse. Vi har brug for en ny pagt til bekæmpelse af desinformation, vi har brug for ansvarlig brug af algoritmer, og vi har brug for, at virksomheder ikke blot skyder fra hoften, men snarere indgår i et system, der er forudsigeligt og gennemsigtigt.

Ytringsfriheden skal bevares
Regler alene hverken kan eller bør efter min mening benyttes til at regulere hver eneste detalje i den digitale verden. Vi må ikke ofre ytringsfriheden, som skal kunne udfolde sig frit — også digitalt. Men vi er nødt til at få teknologivirksomheder og IT-folk til at tænke anderledes.

Når arkitekter skal tegne en bygning, følger de ikke bare loven, men også etiske kodekser for at sikre, at bygningen er sikker for mennesker. Programmører og IT-eksperter bør have en lignende tilgang, når de udtænker deres algoritmer. Det er dog sjældent noget, jeg hører ledere i teknologivirksomheder tale om.

For det tredje skal vi holde op med at foregive, at dagens gatekeepere oplever konkurrence. Det gør de ikke i dag. Man kan ikke vælge mellem platforme på samme måde, som man kan vælge mellem forskellige supermarkeder.

Situationen svarer snarere til, at man, hvis man ikke kan lide motorvejen mellem Aarhus og Hamborg, ville skulle anlægge en ny. Det er derfor, de skal underkastes særlige regler og have et særligt ansvar, sådan som det foreslås i retsakten om digitale markeder.

Digitale færdigheder i fokus
Endelig må vi også indse, at Donald Trump ikke blot er årsagen, men først og fremmest et symptom. De grundlæggende årsager til splittelse, mistillid og frustration vil være de samme selv efter Donald Trump. De er heller ikke enestående for det amerikanske samfund. Vi ser dem også her i Europa.

Og derfor handler det ikke kun om platformene. De spiller en vigtig rolle; de er de kanaler, som gør det muligt at udbrede skadeligt indhold massivt og tjene penge på det.

Hvis vores samfund og demokratier skal blive stærkere, er vi dog også nødt til at se på dem, der producerer desinformation, de traditionelle mediers situation og rolle og sidst, men ikke mindst os, dvs. borgerne. Vi skal styrke de medier og den del af civilsamfundet, som ikke er drevet af brugerengagement og reklame, men som spiller en rolle ved at tilvejebringe oplysninger i den demokratiske debat.

Vi skal også geare uddannelsessystemet til den digitale verden. Vi skal øge de digitale færdigheder, vi skal lære at styre overfloden af oplysninger, få en basal forståelse af, hvad der sker online, og hvorfor vi ser visse fænomener.

Det vil sætte os i stand til at navigere sikkert online, og det er den bedste måde at øge den demokratiske modstandsdygtighed på. Uanset hvad vi gør, skal vi altid handle inden for rammerne af ytringsfriheden og andre rettigheder. Vi må ikke indskrænke demokratiet i et forsøg på at forsvare det.

Vi skal kæmpe for demokratiet
For mig er den vigtigste lære af alt dette, at vi skal sætte ind både online og offline. Det går ikke længere at acceptere angreb på værdier, retsstatsprincippet, uafhængige dommere og medier, grundlæggende rettigheder og demokrati som noget normalt.

Vi bliver nødt til at bekæmpe sådanne angreb. Vi skal vise folk, at trusler mod demokratiet, er trusler mod deres rettigheder og frihedsrettigheder. Vi skal huske at værdsætte demokratiet i dagligdagen.

Og vi skal sikre os, at ingen lades i stikken. Siden udelukkelsen af Donald Trump har mange af hans tilhængere fundet andre steder, hvor de online kan søge sammen i kredse, der er endnu mere lukkede. Dem må vi ikke glemme.

Vi bliver nødt til at finde en måde, hvorpå de kan blive en del af den demokratiske debat igen, og hvorpå vi kan genskabe borgernes tillid til demokratiet og til styrken ved demokratisk fornyelse.

Som borger i et tidligere kommunistisk land, Tjekkoslovakiet, ved jeg, hvad det vil sige at leve uden demokrati og lige rettigheder. Demokratiet er måske ikke perfekt. Det er, som vi er, men dets største fordel er, at det afhænger af os, befolkningen, og af vores tillid til hinanden. Det er absolut værd at kæmpe for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00