EU i Danmark: Juncker går, men EU’s udfordringer består

Af Stina Soewarta
Chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark

Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, holdt 12. september sin sidste tale om Den Europæiske Unions tilstand.

Det er hans sidste, også selvom den nuværende Kommission har mere end et år tilbage af sit mandat. For ved samme tid næste år vil et relativt nyvalgt europaparlament være i fuld gang med at forberede høringer af de nye kommissærer under ledelse af en nyudpeget kommissionsformand.

Men selvom man skifter ud i topledelsen, består udfordringerne. Juncker-Kommissionen har fremlagt alle de forslag, den lovede for fire år siden. Halvdelen af dem er vedtaget, 20 procent er godt på vej, og de sidste 30 procent kræver mod og lederskab fra de europæiske stats- og regeringschefer.

Jeg er så gammel, at jeg kan huske "Yes Minister" – britisk satire fra 80’erne om embedsmænd og politikere. Her forklarer topembedsmanden Sir Humphrey sin ambitiøse minister forskellen mellem en kontroversiel og en modig beslutning: "Man taber stemmer på en kontroversiel beslutning, men man taber valget på en modig beslutning."

Så måske er det ikke så sært, at det kan være svært at tage de store, modige beslutninger.

Vi har nogle gange svært ved at træffe beslutninger, særligt når der kræves enstemmighed.

Stina Soewarta
Chef for EU-Kommissionens Repræsentation i Danmark

Juncker ramte rigtigt med "europæisk suverænitet"
På den anden side, som både Jean-Claude Juncker og vores egen statsminister har understreget, ja, så må man finde kompromiser omkring det europæiske bord, også selvom man absolut ikke ser ens på tingene.

Jeg tror, der var et stort flertal, der kunne se, at Juncker ramte rigtigt, da han talte om "europæisk suverænitet" og om vores evne til at begå os som en markant spiller på verdensscenen i stedet for at følge kampen fra lægterne.

Den europæiske, fælles suverænitet kommer lige nu klarest til udtryk i handelspolitikken. EU har de seneste år indgået aftaler med flere store økonomier, aftaler, som andre lande har en stor interesse i, fordi de dermed får adgang til at sælge deres varer på et indre marked med mere end 500 millioner af de rigeste forbrugere i verden.

Også selvom det marked er underlagt nogle af de højeste standarder i verden. Vi har vores værdier, og vi står ved dem – og andre ved, hvad vi står for. Det er af stor betydning i en meget uforudsigelig verden, også for dem, som ikke nødvendigvis er enige med os.

Krav om enstemmighed besværliggør beslutninger
Men der er andre områder, hvor vi burde kunne meget mere sammen på den store scene. Vi har nogle gange svært ved at træffe beslutninger, særligt når der kræves enstemmighed, som det for eksempel er tilfældet i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Her foreslog Jean-Claude Juncker, at man i stigende grad benytter sig af muligheden for at træffe beslutninger med kvalificeret flertal i spørgsmål om sanktioner, menneskerettighedskrænkelser eller civile missioner i tredjelande.

Et andet område, hvor det er nødvendigt at gøre noget sammen for at sikre en europæisk suverænitet, er flygtninge- og migrationsområdet.

Kun hvis vi handler sammen, kan vi styre, hvem der kommer til Europa, og sikre, at de, der har brug for beskyttelse, får den, og at de, der ikke har krav på beskyttelse, sendes tilbage.

Derfor har Kommissionen foreslået at etablere et rigtigt europæisk grænsekorps med 10.000 grænsevagter, fælles og bedre regler for tilbagesendelse af afviste asylansøgere og mere støtte til de medlemslande, der har de sværeste grænser at bevogte. Men også at se på mulighederne for et system for lovlig indvandring.

Vækst og velstand i Afrika er vigtig
Hvis vi vil beholde det Europa med åbne indre grænser, som har givet så stor økonomisk vækst, må vi sammen have bedre styr på, hvem der kommer hertil, og hvem der får lov til at blive. Det er dog kun en del af løsningen.

Akkurat lige så vigtigt som at bremse strømmen af migranter er det at sikre, at der kommer fred, vækst og velstand i Afrika, så der er færre grunde til at søge fra Afrika til Europa.

Ved at samarbejde og samle både ressourcer og politisk indflydelse kan EU tilbyde Afrika et helt nyt partnerskab – et partnerskab, som de europæiske lande aldrig hver for sig ville være i stand til at gennemføre med de 53 lande i Afrika.

EU er allerede Afrikas største handelspartner: 36 procent af Afrikas handel er med EU.

Men en helt ny frihandelsaftale mellem de to kontinenter vil kunne skabe jobs og velstand på en helt anden skala. Det kan man kun opnå, når man har fælles europæisk suverænitet.