EU-lande vil sende milliarder til Polen – men først skal Polen reformere sin retsstat

Hvis den polske regering kan levere reformer, der sikrer et mere uafhængigt retsvæsen i landet, er EU klar til at sende milliarder af genopretningskroner Polens vej. Danmark understreger, at der skal ske reel forbedring i Polen, før pengene kan udbetales.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen med den polske premierminister Mateusz Morawiecki (tv.) og præsident Andrzej Duda (th.) i Warszawa.
Kommissionsformand Ursula von der Leyen med den polske premierminister Mateusz Morawiecki (tv.) og præsident Andrzej Duda (th.) i Warszawa.Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

BRUXELLES: EU's medlemslande blåstempler den polske regerings genopretningsplan og åbner dermed for at sende 180 milliarder kroner i tilskud til Polen – og yderligere 86 milliarder kroner i lån.

Det sker på et ministerrådsmøde i Luxembourg, hvor EU-landenes finansministre fredag var samlet. Ingen lande stemte imod, men Holland valgte som eneste land at afstå fra at stemme.

Polen har i lang tid bønfaldt om at få del i pengene fra EU's genopretningsfond, som er en pulje på over 800 milliarder euro, der skal hjælpe medlemslandene med blandt andet at fremme grøn omstilling og digitalisering i tiden efter coronapandemien.

Hvis EU-landene ikke respekterer grundlæggende retsstatsprincipper, kan midlerne fra fonden tilbageholdes, og Polen har i noget tid fået kritik for politisk indblanding i retssystemet.

Derfor bliver de mange milliarder kun udløst, hvis den polske regering lever op til tre såkaldte milepæle. Kravene lyder, at et dommerdisciplinærkammer skal opløses, at politisk suspenderede dommere skal genansættes, og at dommere ikke skal forfølges på grund af deres domme eller holdninger.

Medlemslandenes opbakning til den polske plan sker, efter kommissionsformand Ursula von der Leyen i starten af juni besøgte den polske hovedstad Warszawa, hvor hun overrakte budskabet om, at EU-Kommissionen godkender genopretningsplanen, hvis de tre milepæle mødes.

Det blev mødt med stor furore i Europa-Parlamentet, hvor tre parlamentsmedlemmer endda tog initiativ til at smide Kommissionen på porten. Læs mere om det her.

Ingen penge, før reformer gennemføres

I forbindelse med diskussionen om Polens genopretningsplan har Danmark, Sverige, Belgien og Holland udsendt en fælles erklæring, hvori de fire EU-lande understreger vigtigheden af, at Polen forbedrer retstilstanden i landet, før genopretningsmidlerne udbetales.

"Vi ser planen som begyndelsen på en fornyet, konstruktiv proces med den polske regering. Vi vil nøje følge Polens gennemførelse af de nødvendige reformer og især, om reformerne opfylder kravene i de aftalte milepæle," lyder det i erklæringen, som fortsætter:

"I den sammenhæng minder vi om behovet for at indfri forpligtelserne, før betalinger foretages. Vi opfordrer Kommissionen til omhyggeligt at vurdere, om milepælene bliver opfyldt tilfredsstillende, inden der træffes en beslutning om godkendelse af eventuelle betalinger."

Stod det til de fire EU-lande, som har udsendt erklæringen, skulle milepælene dog stille større krav.

"Vi udtrykker vores bekymring over, at milepælene ikke giver mulighed for en automatisk genindsættelse af alle dommere afskediget og suspenderet i strid med kravet om domstolenes uafhængighed, som det fremgår af den relevante retspraksis fra EU-Domstolen," lyder det.

Den danske finansminister Nicolai Wammen (S) har over for Ritzau forklaret, hvorfor Danmark alligevel er endt med at bakke op.

"Vi havde selvfølgelig gerne set yderligere fremskridt fra polsk side. Men det er overordnet min vurdering, at vi har trukket Polen så langt i den rigtige retning, som man kan inden for rammerne af processen for genopretningsplanerne," sagde han.

Til sidst i erklæringen konkluderer landene, at Polen ikke er fredet, bare fordi genopretningsplanen er godkendt. Kommissionen skal holde skarpt øje med den polske regering, skriver de.

"At opnå dette vil være et fremskridt, men løser ikke alle udestående problemer relateret til retsstatsprincipperne. Vi opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at gøre, hvad der er nødvendigt for at beskytte og fremme retsstatsprincipperne i vores Union. Dette kan betyde, at der skal indledes overtrædelsesprocedurer mod Polen."

Polen stemmer lige pludselig for global skatteaftale

I EU-kredse er det blevet spekuleret i, at Polen har presset EU til at udbetale genopretningsmidlerne ved at blokere en aftale om indførslen af en minimumsselskabsskat på 15 procent. Selskabsskatteaftalen er forhandlet på plads i OECD, og både EU, USA og andre forhandler nu om at implementere den i deres lovgivning.

Aftalen har været en af topprioriteterne for det franske EU-formandskab, som slutter inden længe.

På et ministerrådsmøde i starten af april var Polen eneste land, der var modstander af at implementere aftalen, som kræver enighed blandt alle 27 medlemslande.

Men nu – efter både Kommissionen og medlemslandene har blåstemplet den polske genopretningsplan – er Polen klar til at stemme for minimumsselskabsskatten. Det meddelte den polske regering på ministerrådsmødet i Luxembourg, efter der var lavet enkelte tekniske justeringer af aftalen.

Og så skulle man tro, at alt var på plads. Men så let var det ikke. "Når først et problem er skaffet af vejen, opstår endnu et," sagde den franske finansminister Bruno Le Maire opgivende.

Denne gang var det nemlig Ungarn, der som eneste land blokerede skatteaftalen.

Det gjorde den ungarske regering med et argument om, at krigen i Ukraine og den høje inflation gør, at indførslen af en minimumsselskabskat "vil medføre seriøs skade på den europæiske økonomi".

Ungarn har stadig ikke fået godkendt sin genopretningsplan.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00