EU lander kompromis om næste års budget

BRUXELLES: Efter maraton-forhandlinger, der strakte sig til ud på de små timer torsdag morgen, har EU-landene og Europa-Parlamentet nået et kompromis om EU’s budget for 2017.

Det ser ud til, at vi har brudt den forbandelse, der har ført til fejlslagne budgetforhandlinger hvert andet år.

Ivan Lesay
Chefforhandler for det slovakiske EU-formandsskab

Aftalen indeholder bevillinger for cirka 1.175 milliarder kroner. Det er lidt over 21 milliarder mere end budgettet for 2016.

Mange af de ekstra midler skal gå til sikkerheds- og migrationsområdet, hvor der er afsat cirka 44,5 milliarder kroner. Det er en stigning på 11,3 procent sammenlignet med 2016-budgettet.

En lignende stigning ses inden for bevillinger til vækst og jobskabelse. Her skal 158 milliarder kroner blandt andet bruges på uddannelsesinitiativet Erasmus+,  den europæiske investeringsfond (EFSI) og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed. Det er også den post, der dækker forsknings- og innovationsområdet, hvor Danmark traditionelt henter mange støttepenge.

Til gengæld indeholder 2017-budgettet nedskæringer på den post, som dækker den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, samt miljø- og landdistrikts-politikken. Her bliver der skåret med omtrent 28 milliarder sammnenlignet med sidste år.

Posten dækker dog stadig 37 procent af det samlede budget.

”Forbandelsen er brudt”
Budgettets størrelse ligger lidt over udspillet fra EU-landene, men omvendt et godt stykke under Europa-Parlamentets udspil. Parlamentarikerne havde ønskede, at budgettet blev 30 milliarder kroner større. Alligevel var det nogle tilfredse forhandlere, der holdt pressemøde torsdag morgen.

Det har været ”et krævende, men succesfuldt maraton,” sagde repræsentanten for det slovakiske EU-formandskab, Ivan Lesay.

Han glædede sig over, at det ”for første gang i nyere tid,” er lykkedes Europa-Parlamentet og EU-landene to år i træk at nå til enighed om budgettet uden at overskride forhandlingernes deadline.

“Det ser ud til, at vi har brudt den forbandelse, der har ført til fejlslagne budgetforhandlinger hvert andet år,” sagde Ivan Lesay.

Fokus på europæernes største bekymringer
Næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for budgettet Kristalina Georgieva understregede efter forhandlingerne, at budgettet afspejler de prioriteter, der ligger de europæiske borgere mest på sinde.

“Europa har brug for alle de ressourcer, vi kan mønstre for at håndtere de to største bekymringer blandt vores borgere: Sikkerhed for vores familier og muligheden for at håndtere migrations- og flygtningekrisen samt muligheden for at få et job og skabe sig muligheder,” sagde hun.

Investering i fremtiden
Europa-Parlamentet havde forud for forhandlingerne kaldt Ministerrådets udspil for "underfinansieret".

Men selvom kompromiset ligger væsentligt tættere på EU-landenes udspil end på Parlamentes, udtrykte den franske chefforhandler – den liberale formand for Europa-Parlamentets budgetudvalg, Jean Arthuis – tilfredshed med resultatet. 

"Jeg mener, at vi virkelig investerer i fremtiden," sagde han med henvisning til de øgede bevillinger til uddannelses-initiativer, investeringer og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed.

Italienske protester
Selvom en aftale nu er på plads, skete det ikke uden, at der kom lidt malurt i bægeret.

Italien meddelte under forhandlingerne, at landet vil undlade at stemme for budgettet, når det formelt skal godkendes i Ministerrådet senere på måneden. 

I en pressemeddelelse fra den italienske EU-repræsentation i Bruxelles kritiserer landet, at der er sket en reduktion i den planlagte stigning i ressourcerne til Middelhavslandenes arbejde med migration.

En planlagt stigning på 2,53 milliarder blev under forhandlingerne barberet med små 60 millioner kroner. Samtidig blev finansieringen af Fonden for Bæredygtig Udvikling (EFSD) udskudt. Begge poster er udset til at tackle ”de grundlæggende årsager til migration.” 

Det er første gang, at Italien ikke stemmer for det årlige EU-budget. Den italienske premierminister, Matteo Renzi, har også taget forbehold i EU-landenes revision af det langsigtede budget for 2014 til 2020. Begge dele kan skyldes, at den italienske regering er under massivt pres forud for en afgørende folkeafstemning i begyndelsen af december. 

2017-budgettet skal nu formelt godkendes ved afstemninger i Ministerrådet og Europa-Parlamentet. Det ventes at ske henholdsvis 29. november og 1. december.