EU-ministre lander aftale om udstationering i ondt debatklima

UDSTATIONERING: Et flertal blandt EU’s beskæftigelsesministre kom mandag til enighed om vilkårene for udstationerede medarbejdere. Men det er ikke med alles gode vilje.

BRUXELLES: Kløften mellem øst og vest i EU blev ikke mindre dyb, da et flertal blandt EU’s beskæftigelsesministre mandag gennemtrumfede et kompromis om opdatering af reglerne for udstationering af medarbejdere på tværs af EU.

Forhandlingerne foregik på et bagtæppe af halvandet års indædt splid omkring de nye regler, der har som mål at skabe vilkår, der sikrer lige løn for lige arbejde.

I lande som Danmark, Sverige og ikke mindst Frankrig er udstationering for mange blevet synonym med social dumping og undergravning af nationale arbejdsvilkår.

Central- og østeuropæiske lande er til gengæld træt af at blive mistænkeliggjort, samtidig med at de beskylder de mere velstående lande for protektionisme og konkurrenceforvridning.

Skammer sig
Efter en hel dags forhandlinger, der først blev afsluttet omkring klokken 22.30, erklærede Ungarn, Polen, Litauen og Letland sig imod kompromiset.

”Jeg skammer mig over at have taget del i denne proces i dag,” sagde den lettiske velfærdsminister Janis Reirs ved mødets afslutning.

Irland, Storbritannien og Kroatien lod forstå, at de ville stemme blankt til forslaget. Irerne og briterne er særligt utilfredse med, at der ikke kom klarhed over, hvad der skal ske på transportområdet. Ministrene valgte at undtage det i afventning på et særskilt regelsæt specifikt rettet mod international vejtransport.

Tjexit?
Flere lande advarede undervejs i forhandlingerne det estiske EU-formandskab mod at tvinge et kompromis igennem, der fik for mange til at stå af vognen. Den tjekkiske minister påpegede, at det kunne være med til at gøre et allerede EU-skeptisk klima i hendes hjemland endnu værre og måske få tjekkerne til helt at forlade unionen.

”Flere skridt fra EU, som indikerer disrespekt for de centraleuropæiske lande, kan lede til endnu større anti-europæisk stemning, og vi kan snart være meget tæt på en Tjexit, hvilket vi virkelig ikke ønsker,” sagde social- og beskæftigelsesminister Michaela Marksova på mødet, hvor hun dog i sidste ende endte med at stemme for forslaget.

Selv om mange i forhandlingens hede nåede helt op på de høje retoriske nagler, glædede det estiske formandskab sig over, at det stadig endte med en forholdsvis bred aftale.

”Vi strakte os langt for at komme de bekymringer i møde, som blev rejst af medlemslandene,” sagde Jevgeni Ossenis, den estiske sundheds- og beskæftigelsesminister, der efter at have ledet slagets gang i omkring 14 timer til slut næsten havde tabt stemmen.

Så over til Europa-Parlamentet
Formandskabet har nu grønt lys til at påbegynde de afsluttende forhandlinger med Europa-Parlamentet, der i denne uge sætter sidste punktum for deres mandat. Forhandlingerne mellem de to EU-lovgivere starter til november. Et udkast fra Parlamentets Beskæftigelsesudvalg fra sidste uge afslører dog allerede, at der er en del uoverensstemmelser mellem parterne.

Mandagens kompromis blandt ministrene indebærer blandt andet en begrænsning af udstationeringsperioden til 12 måneder med mulighed for seks måneders forlængelse. Dertil kommer, at der vil gå hele fire år, fra forslaget vedtages, til det træder i kraft.

Fra dansk side er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) glad for, at de lange forhandlinger bar frugt til sidst.

”Jeg er tilfreds med, at der ikke blev introduceret særregler på transportområdet i direktivet, ligesom der efter lange forhandlinger var enighed om, at perioden for langstidsudstationering blev op til 18 måneder. Vi ønskede fra dansk side en periode på 24 måneder for langtidsudstationering, men det var der ikke opbakning til fra de andre lande,” skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en mail efter mødet.

Social søjle
Ved samme møde gav EU-ministrene også deres støtte til den såkaldte sociale søjle, som består af 20 principper og rettigheder, som EU-landene skal bekende sig til på det sociale og beskæftigelsesmæssige område.

Søjlen er mildest talt ikke en rose, der er vokset i den danske regerings have. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen gav alligevel sit tilsagn til søjlen på mødet. Dog efter at have fået understreget, at principperne ikke skal veksles til lov, og at der ikke med dem gives grønt lys til EU til at blande sig yderligere i det, der i Danmark som oftest forestås af arbejdsmarkedets parter.

”Danmark er ikke blandt de lande, der har efterspurgt Den europæiske søjle for sociale rettigheder. Derfor har det været afgørende for den danske regering at sikre, at det klart fremgår af indledningen til søjlen, at der er tale om politiske principper, og at søjlen ikke indebærer yderligere kompetence til EU. Ligeledes har det været en dansk prioritet, at arbejdsmarkedets parters autonomi respekteres,” skriver Troels Lund Poulsen. 

Splid mellem arbejdsmarkedets parter
Hos de europæiske fagbevægelsers paraplyorganisation, ETUC, byder man søjlen velkommen.

”Beskæftigelsesministrene gjorde det rigtige i dag, da de tilsidesatte deres forskelligheder for at blive enige om Den europæiske søjle for sociale rettigheder,” lyder det fra Esther Lynch, der er international sekretær i ETUC.

Dansk Arbejdsgiverforening er til gengæld ikke imponeret.

”En social søjle løser ikke Europas udfordringer. Der er ganske vist europæiske lande, som i dag har alt for rigide og ufleksible arbejdsmarkeder, men dem hjælper søjlen ikke. Tværtimod. Den gør kun Europas arbejdsmarkeder mere rigide,” skriver viceadministrerende direktør Pernille Knudsen i en pressemeddelelse.

Forrige artikel Udlandsstuderende frygter optjeningskrav til SU Udlandsstuderende frygter optjeningskrav til SU Næste artikel Efter regeringsrokaden: LA tager ja-hatten på i alle EU-spørgsmål Efter regeringsrokaden: LA tager ja-hatten på i alle EU-spørgsmål