Europabevægelsen: Skab mere oplysning og få EU-positive danskere

Af Jens Boe Andersen og Kristian Ersbøll Berg Poulsen
Næstformand og landskasserer i Europabevægelsen

Der er mere end nogensinde behov for, at vi danskere debatterer fordelene ved vores medlemskab af Den Europæiske Union (EU).

Gevinsterne er nemlig store. Debatten er også helt central, hvis vi på den lidt længere bane skal have mulighed for at få en sober debat om de forbehold, som vi stadig har over for EU.

Der nemlig ingen hemmelighed, at der er løbet meget vand gennem åen, siden et politisk flertal i 1992 besluttede, at Danmark skulle have fire undtagelser/forbehold til EU-samarbejdet.

Det er dét, vi kender som Det Nationale Kompromis. Baggrunden var naturligvis, at danskerne havde afvist Maastricht-traktaten. I de indledende bemærkningerne skriver partierne ligefrem, at nej’et var udtryk for, at et flertal af danskerne ikke ønskede Europas Forenede Stater.

Denne analyse har dog ikke ligefrem afholdt politikerne fra at teste danskernes fortsatte holdning til EU-forbeholdene. Dette skete første gang i 2000 ved afstemningen om den fælles valuta, euroen og senest i 2015 om ændring af retsforbeholdet.

Fælles for afstemningerne er, at de næsten kirurgisk har delt befolkningen i to. I begge tilfælde er tilhængerne startet ud med en markant føring i meningsmålingerne, men har begge gange endt med at smide det hele over bord i opløbet.

Jens Boe Andersen og Kristian Ersbøll Berg Poulsen

Et blødt militærsamarbejde med store gevinster
Fælles for afstemningerne er, at de næsten kirurgisk har delt befolkningen i to. I begge tilfælde er tilhængerne startet ud med en markant føring i meningsmålingerne, men har begge gange endt med at smide det hele over bord i opløbet.

Årsagerne er mange, og selvom afstemningerne i 2000 og 2015 havde et vidt forskelligt indhold, så er det hver gang lykkedes modstanderne at sælge samme klare budskab: Vi skal forsvare vores selvbestemmelse – suverænitet om man vil.

Nu er historien så ved at gentage sig selv. Fra flere og flere aktører lyder det, at nu må vi snart få afskaffet forsvarsforbeholdet.

Og guderne må vide, at vi er enige. Datidens skræmmebillede om en EU-hær er ikke længere aktuelt. For Danmarks vedkommende er der i stedet tale om et blødt militærsamarbejde med eksempelvis store industripolitiske gevinster og ikke mindst arbejdspladser.  

Desværre må vi sande, at intet har ændret sig for alvor siden de tidligere afstemninger.

Vi taler stadig lige lidt om EU mellem afstemningerne. Alt for mange politikere er også stadig tilbøjelige til at give EU skylden, når det synes belejligt, og dårlige politiske sager skal bortforklares. Skal vi gøre os forhåbninger om at komme af med forbeholdene, så må vi ændre disse tendenser.  

I Europabevægelsen arbejder vi for, at danskerne skal tage stilling til EU på et oplyst grundlag. Derfor bruger vi en stor del af vores ressourcer på oplysningsarbejde.

Med initiativet Vi vil Europa – der er et bredt netværk af politiske partier og organisationer, alt fra Nyt Europa til Dansk Metal – bruger vi kræfter på at rejse land og rige rundt for at tale om EU på folkeskoler, gymnasier og produktionsskoler. Målet er at få debatten om EU ud i danske hjem og på skoleskemaet.

Retter vi blikket mod den folkehøring, som Folketinget afholdt i februar 2017, så er det nemlig åbenbart, at oplysning gør danskerne mere positive overfor EU. I høringen deltog 195 tilfældigt udvalgte danskere, og efter blot en weekend var tilslutningen til EU steget med over 40 procent.  

Så kære politikere: Før vi taler om at afskaffe forsvarsforbeholdet, lad os tale om fordelene ved det europæiske samarbejde – der er nok at tale om.