Debat

Europæisk Ungdom efter valg i USA: Styrk den fælles udenrigspolitik i EU

DEBAT: EU skal træde i karakter i udenrigspolitikken. Med et polariseret USA tror vi ikke på, at fremtidens udfordringer vil blive løst af amerikanerne, med en ny præsident eller ej, skriver næstformand i Europæisk Ungdom København.

På baggrund af præsidentvalget må Europa spørge sig selv, om tilliden til verdens ældste demokrati er intakt, skriver Jakob Konrad Kjeldsen Wind. 
På baggrund af præsidentvalget må Europa spørge sig selv, om tilliden til verdens ældste demokrati er intakt, skriver Jakob Konrad Kjeldsen Wind. Foto: Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Konrad Kjeldsen Wind
Næstformand Europæisk Ungdom København

Biden har lovet at samle nationen igen, hvilket ser problematisk ud, når landets siddende præsident, med 70 millioner amerikanere bag sig, ikke vil anerkende en demokratisk valgproces.  

Jakob Konrad Kjeldsen Wind
Næstformand Europæisk Ungdom København

Med valget af den håbefulde demokratiske duo, Joe Biden og Kamala Harris, tror mange i Europa, at vi så igen er tilbage til square one. Men det er vi ikke. I stedet har det amerikanske valg vist os, hvordan verdens ældste demokrati er så splittet, at intet igen bliver det samme.

Biden har lovet at samle nationen igen, hvilket ser problematisk ud, når landets siddende præsident, med 70 millioner amerikanere bag sig, ikke vil anerkende en demokratisk valgproces.

Også i Europa må vi spørge os selv, om vores tillid til verdens ældste demokrati er intakt. Kan vi binde vores udenrigspolitik op på et land, hvis befolknings frihedstanke ikke strækker sig længere end til købet af en AR-15 automatriffel?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Sagt med andre ord: Når kun 17 procent af amerikanerne stoler på den amerikanske regering, hvordan kan vi i Europa så kunne stole på den?

Europa skal sætte sit præg
Under Trump har USA ikke alene ført handelskrig mod Europa, men også kørt sololøb i Mellemøsten, for eksempel i forhold til fredsmægling i Palæstina, udtrædelsen af Iran-aftalen og den forhastede tilbagetrækning af soldater fra Kurdistan.

Herudover har han skabt stor mistillid til internationale institutioner med trusler om udmeldelse af blandt andet WHO og WTO i en tid, hvor vi har mere brug for samarbejde end nogensinde før.

Klimakrisen er også længe før Trump blevet forsømt i et af verdens mest CO2-udledende lande. Vi kan håbe at alt dette ændrer sig med Biden, men selvom præsidenten nu er skiftet ud, er befolkningen, der har bakket op om alt det her, ikke.

Europa har derfor lige nu en afgørende mulighed for at sætte sit præg på den globale verdensorden – en rolle Europa længe har overladt til den anden side af Atlanten. Styrkelsen af internationale institutioner, mere samarbejde med tredjelande og bedre beskyttelse af demokratiske værdier skal alle stå øverst på EU’s udenrigspolitiske dagsorden.

Forandringer begynder dog altid i egen andedam. Hidtil har EU’s fælles udenrigspolitik manglet gennemslagskraft. Det viste sig for nyligt, hvor blot ét enkelt EU-land, nemlig Cypern, formåede at sabotere banebrydende sanktioner mod Hviderusland. Dette udelukkende fordi de var utilfredse med EU’s håndtering af landets konflikt med Tyrkiet i det østlige Middelhav.

Styrkelse af udenrigspolitikken
Man kan nemt komme til at grine ad dette ynkelige forsøg på at agere samlet. Vi kan endnu ikke i dag samles som demokratiske frontkæmpere på vores eget kontinent – og dette er blot ét eksempel. Derfor er EU-landene nødt til at gå med til en styrkelse af udenrigspolitikken. Det er essentielt at droppe den forældede enstemmighed på udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

Udenrigspolitikken bør også i langt højere grad inddrage EU’s mest demokratiske institution, nemlig Europa-Parlamentet. De folkevalgte repræsentanter skal ligesom i medlemsstaterne kunne sidde med til højbords, når Unionen handler internationalt.

Det bliver dog ikke nemt at overbevise 27 lande om at tage en europæisk kasket på, når USA i årtier nu har stået som stjernen over Betlehem i europæisk sikkerhedspolitik. Men vi er mange unge europæere, der har fundet kasketten frem.

Det er det svært for os at forestille os noget andet. Med et så polariseret USA, så tror vi ikke på, at de eksistentielle problemer, som dem vi står over for, for alvor vil blive taget seriøst af amerikanere – med ny præsident eller ej.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00