Debat

Europæisk Ungdom om forsvarsforbe­holdet: Bramsen vælger den lette vej

DEBAT: Trine Bramsen vil ikke sætte forsvarsforbeholdet til afstemning, men undlader at fortælle, hvorfor forsvarssamarbejde i EU ikke er løsningen. Det er da også lettere at være skeptisk og hakke på EU, skriver Thereza de Souza Smidt.

Skilte ved den danske grænse. Grænseoverskridende problematikker skal ikke kun løses med vores nærmeste nabolande, men også i EU, mener Thereza de Souza Smidt.
Skilte ved den danske grænse. Grænseoverskridende problematikker skal ikke kun løses med vores nærmeste nabolande, men også i EU, mener Thereza de Souza Smidt.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thereza de Souza Smidt
Medlem af det politiske udvalg i Europæisk Ungdom

7. november udkom en artikel i Altinget, hvori Trine Bramsen, Danmarks socialdemokratiske forsvarsminister, takker nej til en afstemning om det danske EU-forsvarsforbehold.

Jeg mener, at forsvarspolitik er en essentiel del af EU-samarbejdet. I stil med nabohjælp er jeg stor tilhænger af, at vi i fællesskab gør en indsats for at bekæmpe kriminalitet hos hinanden, for hinanden og med hinanden.

Først og fremmest argumenterer Trine Bramsen ikke for, hvorfor hun mener, EU-forsvarssamarbejdet ikke er løsningen. Personligt ser jeg denne tendens ofte. Det er generelt set lettere at være skeptisk, hakke på EU og sige nej til gavnende værktøjer.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Grænseoverskridende problematikker
I slutningen af oktober 2019 lavede regeringen en aftale med Sverige om et stærkere politiarbejde. Statsminister og partifælle Mette Frederiksen skriver: "Heldigvis er vi helt enige om, at organiseret kriminalitet på tværs af vores grænser skal stoppes."

Jeg er selv forundret over, at grænseoverskridende problematikker udelukkende kan løses med vores nærmeste nabolande og ikke også i EU.

Jeg mener, at forsvarspolitik er en essentiel del af EU-samarbejdet. 

Thereza de Souza Smidt
Medlem af det politiske udvalg i Europæisk Ungdom

Derudover muliggør EU-forsvarssamarbejdet udenlandske missioner med sine værdikammerater. Et eksempel på militære EU-missioner er de fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina. Jeg er af den overbevisning, at dette er vejen frem, eftersom vi til en vis grænse kan forebygge massive flygtningestrømme til EU frem for at se hårdknuden i øjnene ved grænserne.

Læs også

Løsningen er samarbejde
Såfremt forsvarsministeren hviler i troen om, at forsvarssamarbejdet ikke er fyldestgørende, så vil endnu en afstemning blot bekræfte dette perspektiv.

I disse tider, hvor terrorisme spiller en stadigt større trussel, mener jeg lige netop, at det ville være favorabelt at samarbejde i EU med lande i samme situation. Man kan ikke komme uden om, at vi i Europa har mere ensartede sikkerhedsproblemer, hvis man sammenligner med hele Nato.

Af disse grunde mener Europæisk Ungdom, at Danmark bør have en afstemning om Danmarks EU-forsvarsforbehold. Løsningen er samarbejde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Trine Bramsen

MF (S), fhv. forsvarsminister, transportminister og minister for ligestilling
cand.scient.soc. (Roskilde Uni. 2007)

0:000:00