Europa-Parlamentet kritiserer Danmark for at blokere udvidelsesforhandlinger

PLENARSAMLING: Flertallet af EU-landene er klar til at lukke yderlige to lande ind i EU, men Danmark siger nej. Europa-Parlamentet kalder blokeringen ”en skuffelse”.

Det, der lige nu står i vejen for at tilføje flere lande til EU-fællesskabet, er Danmark, Frankrig og Holland.

I midten af oktober blokerede de muligheden for at begynde udvidelsesforhandlingerne med Nordmakedonien og Albanien på EU-topmødet i Bruxelles.  

Den beslutning møder nu kritik fra de øvrige medlemslande, der ellers har været klar til at åbne dørene for de to østlande.

Onsdag på plenarsamlingen i Strasbourg åbnede parlamentarikerne for sluserne og lod utilfredsheden mod blokeringen strømme.

”Begge lande, både Albanien og Nordmakedonien, fortjener, at man begynder forhandlingerne. De har opfyldt alle kriterierne til fulde efter mange års ventetid,” sagde Anna Fotyga, der er medlem af Parlamentet, og som taler på vegne af den højre-konservative ECR-gruppe.

Anna Fotyga tilføjede yderligere, at landene bag blokeringen, Danmark, Frankrig og Holland, ifølge hende, kan være med til at skabe den næste krise i forholdet mellem EU og Vestbalkan.

”Denne krise kan være meget farlig, så derfor skal beslutningen tages op igen så hurtigt som muligt,” sagde hun.

Skader EU's ry
En af de mange argumenter fra Parlamentets side imod blokering er, at det vil skade EU’s ry og rygte, hvis man ikke åbner op i de to lande.

Det står der i den tekst om tiltrædelsesforhandlingerne, som Parlamentet vedtog torsdag.  

”Parlamentet understreger, at en sådan 'ikke-beslutning' er en strategisk fejltagelse og har en skadelig indvirkning på EU's troværdighed, eftersom integrationen af lande, der opfylder tiltrædelsesbetingelserne, hjælper EU til at fastholde sin internationale rolle og beskytte sine interesser,” skriver Parlamentet i den vedtagne tekst.

I teksten giver Europa-Parlamentet desuden udtryk for en ”dyb skuffelse” overfor, at EU på grund af blokeringen fra Frankrig, Danmark og Holland kunne nå til nogen enighed om at indlede forhandlingerne på topmødet i midten af oktober.

Parlamentet understreger desuden, at begge lande ”har gjort en betydelig indsats og opfylder EU's krav til indledning af tiltrædelsesforhandlinger”.

Forskel på de to lande
Men at begge lande skulle være klar til at træde ind i EU nu, er ikke en holdning, som Holland eller Danmark deler, og det er blandt andet en af grundene til, at de to lande stritter imod.

Når det kommer til Frankrigs modstand, handler det i særdeleshed om, at landets præsident, Emmanuel Macron, kræver en reform af de nuværende optagelsesforhandlinger og af kriterierne for et EU-medlemskab, før man åbner op for forhandlingerne med balkanlandene.

Danmarks statsminister har da også tidligere anerkendt, at udvidelsesdebatten er svær.

"Jeg synes selv, at der er forskel på Nordmakedonien og Albanien i forhold til, hvor langt landene er i deres reformprocesser og deres udvikling i det hele taget. Og det var nok i virkeligheden det, diskussionen i går afspejlede. At der er et ønske om, at de to lande skal følges ad. Og det er der gode argumenter for, men i og med at landene står så forskellige steder, så gør det det også svært at se en optagelse her og nu," sagde Mette Frederiksen til Altinget under topmødet i oktober.

Forrige artikel EU-politikere om situationen i Tyrkiet: Uacceptabelt at bruge flygtninge som afpresning EU-politikere om situationen i Tyrkiet: Uacceptabelt at bruge flygtninge som afpresning Næste artikel Boris Johnson vil have nyvalg i december Boris Johnson vil have nyvalg i december