Slaget om EU's topjob: Europas ledere kæmper videre efter en dramatisk nat

TOPMØDE: Mandag formiddag er der stadig ikke navn på EU’s kommende ledere, men en vigtig post til Vestager er ikke udelukket. Gennem minimøder på kryds og tværs har statslederne udkæmpet natlige maraton-forhandlinger, der udstiller en klar splittelse og et oprør mod Merkel.

Heller ikke journalisterne i EU-topmødets pressecenter har fået meget søvn i nat, mens de europæiske lederes forhandlinger bølgede frem og tilbage.
Heller ikke journalisterne i EU-topmødets pressecenter har fået meget søvn i nat, mens de europæiske lederes forhandlinger bølgede frem og tilbage.Foto: Yves Herman / Reuters / Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

Klokken var 6.45 mandag morgen og de færreste havde lukket et øje, da Italiens regeringsleder pludselig fik alverdens journalister til at stimle sammen som udmarvede nyhedshunde i EU-topmødets pressecenter.

Den lidt desperate reaktion på Guiseppe Contes korte udflugt var lige så sigende for dette topmøde, som selve italienerens uklare og relativt banale udtalelser var det:

”Vi har brug for at finde en generel balance. Spitzenkandidat er ikke det eneste kriterie, der skal tages hensyn til,” lød kodesproget fra lederen af Italiens EU-kritiske regering.

Oversættelse: Vi har diskuteret næsten 12 timer natten igennem, men uden at blive enige… faktisk er vi ikke engang enige om hvilken type kandidater til EU’s øverste chefjob, der er de rigtige.

Intet andet demokrati i verden har så bizar og forældet en måde at vælge dets politiske ledere på. 

Sophie in’t Veld
Liberal EU-parlamentariker fra Holland

Således opmuntret gik de 28 medlemslandes ledere omkring klokken 8.00 i gang med fælles morgenmad efter en nat, hvor de fleste af de søvnløse timer blev brugt på lange runder af minimøder i forskellige politiske grupper, mens rådsformand Donald Tusk mødtes med næsten alle lederne en efter en.

”Det er alt for tidligt at vurdere, hvad der kommer til at ske i aften. Der diskuteres stadig – både ude i garderoben og helt inde ved bordet – så det er for tidligt at konkludere noget,” sagde Danmarks nye statsminister, Mette Frederiksen (S), da hun søndag aften ankom til sit første EU-topmøde:

”Det er et kæmpestort puslespil, hvor jeg forsøger at navigere så godt som muligt.”

Mette Frederiksen gjorde sig næppe på det tidspunkt klart, hvor meget hun ville få ret i det med det ”kæmpestore puslespil”.

For mens statsministeren gennemførte sin ilddåb ved at presse på for Margrethe Vestagers chancer i jobbet som ny kommissionsformand, udviklede det store spil sig dramatisk og spraglet omkring hende.

Frederiksens ilddåb blandt Europas ledere
I nattens mulm og mørke var statsministeren selv involveret i mange forskellige forhandlinger med blandt andre rådsformand Donald Tusk og alle de andre socialdemokratiske og socialistiske ledere omkring topmødebordet.

Mette Frederiksens situation var ret speciel, fordi hun som socialdemokratisk leder forsøgte at fremme en liberal kandidat – nemlig Margrethe Vestager, der hele vejen igennem er blevet betragtet som en joker i spillet om EU’s fremtidige ledelse.

Der er ikke noget usædvanligt ved, at Europas ledere må kaste sig ud i hårde forhandlinger for at besætte Unionens vigtige topjob som formand for kommissionen, EU-præsident (rådsformand), europæisk udenrigschef og direktør for Den Europæiske Centralbank (ECB).

Men denne gang synes det endnu sværere, og forhandlingerne udstiller dybe kløfter mellem grupper af lande og politiske familier.

”Stadig ingen hvid røg. Intet andet demokrati i verden har så bizar og forældet en måde at vælge dets politiske ledere på,” skrev den liberale hollandske europaparlamentariker Sophie in’t Veld på Twitter tidligt mandag morgen:

”Over 200 millioner mennesker har stemt, men 28 individer gemmer sig bag lukkede døre for at lege stoleleg. EU har brug for demokratiske reformer!”

Lige som mange af de over 700 andre medlemmer af det nye Europa-Parlament betragter Sophie in’t Veld stats- og regeringsledernes armlægning med en vis ængstelse.

Mandag vender de mange EU-parlamentarikere nemlig næsen mod Strasbourg, hvor de i løbet af de kommende dage blandt andet skal vælge en ny parlamentsformand. Det skal efter planen ske onsdag.

Den kontroversielle plan fra Osaka
Allerede ved begyndelsen af de europæiske lederes ekstraordinære topmøde søndag aften var der mange advarselslamper, der blinkede.

Topmødet skulle være gået i gang klokken 18, men kom først fra start for alvor klokken 21.30. Forsinkelsen skyldtes øjensynligt, at en række konservative ledere blev ved med at forlænge deres formøde, fordi de var helt uenige i forbundskansler Angela Merkels udkast til et kompromis om topposterne.

Stridens æble var ifølge en række kilder en foreløbig aftale, som Merkel dagen før havde indgået med blandt andre Frankrigs præsident mange tusinde kilometer fra Bruxelles.

Under pauserne i et G20-topmøde i den japanske by Osaka fredag og lørdag havde Angela Merkel og præsident Emmanuel Macron lavet skitsen til en uventet løsning sammen med Hollands liberale leder, Mark Rutte, og socialisten Pedro Sanchez fra Spanien.

Planen gik ud på at bryde dødvandet i forhandlingerne mellem Europas konservative, socialdemokrater og liberale ved, at Merkel accepterede at gøre den hollandske socialdemokrat Frans Timmermans til EU-kommissionens næste formand.

Den konservative spitzenkandidat, Manfred Weber, kunne så i stedet blive formand for Europa-Parlamentet, mens den ligeledes konservative Kristalina Georgieva fra Bulgarien kunne få posten som EU’s nye udenrigschef.

I denne model var tanken angiveligt, at jobbet som EU-præsident (rådsformand) skulle gå til Belgiens liberale regeringschef, Charles Michel. Danske Margrethe Vestager kunne så i stedet få en tung post i den nye EU-kommission, eventuelt som første næstformand og dermed højre hånd for Frans Timmermans.

En anden model i uformel cirkulation sigtede på en konservativ rådsformand - muligvis Georgieva - mens Michel, Vestager eller en tredje liberal kunne blive europæisk udenrigschef.

Konservativt oprør mod kansler Merkel
Planen fra Osaka kom imidlertid under heftig beskydning, allerede da Merkel præsenterede den for de andre konservative ledere før selve topmødets start.

Regeringsledere fra lande som Irland, Kroatien, Letland, Rumænien og Ungarn var slet ikke enige med Tysklands konservative kansler i, at en socialdemokrat kunne gøres til chef for kommissionen.

Denne strid internt i Merkels egen politiske familie af ledere kom oven i, at de EU-skeptiske regeringer i de store lande Polen og Italien også angreb Timmermans’ kandidatur.

Eftersom det ikke kræver enstemmighed at vælge de nye topchefer, så var det en mulighed at køre en mindre gruppe lande over. Men i nattens løb så det hurtigt ud til, at modstanden var for stor til, at det ville være politisk forsvarligt.

Derfor faldt EU-topmødet allerede omkring midnat fra hinanden i en lang række delmøder og ”skriftestols-procedurer”, hvor rådsformand Donald Tusk time efter time afprøvede forskellige navne og konstellationer med landenes ledere hver for sig.

Da solen stod op over Bruxelles mandag morgen, var der stadig ingen aftale i sigte.

Først over en fælles morgenmad for alle 28 landes ledere, der begyndte klokken 8.00, kastede Tusk endnu et udkast på bordet.

Ifølge Altingets oplysninger indeholdt det stadig socialdemokraten Frans Timmermans som formand for kommissionen – muligvis i en dynamisk duo med den liberale Margrethe Vestager, der kunne blive første næstformand i den nye EU-kommission.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00