EU’s migrationskommissær: Vi skal have meget større fokus på hjemsendelser

INTERVIEW: En nøgle til at fikse EU’s nedbrudte asylsystem er at få gjort hjemsendelser af dem, der ikke har ret til asyl, mere effektive, melder EU’s migrationskommissær, Ylva Johansson før nyt asyludspil.

BRUXELLES: ”Obligatorisk solidaritet”. Det er det koncept, der ifølge EU’s migrationskommissær, Ylva Johansson, skal få Unionens 27 medlemslande til at sige ja til en ny måde at håndtere asylansøgere, der ankommer til Europas grænser.

Efter fem år i et asylpolitisk dødvande oven på den migrationskrise, der ledte til drabelig splittelse mellem EU-landene, prøver EU-Kommissionen igen.

Onsdag præsenterer Johansson sin nye asylpolitik, som skal lægge låg på de interne stridigheder mellem landene. På den ene side står landene ved EU’s yderste grænse i Sydeuropa, der har den største tilstrømning af migranter og flygtninge. På den anden står lande som Danmark og flere særligt østeuropæiske lande, der på det skarpeste modsætter sig nogen form for tvungen omfordeling af flygtninge, selv hvis et land kommer under stort asylpres.

Ingen er glade
Efter at have brugt sine første ti måneder i kommissærstolen på at sondere terrænet i landene, i EU-Parlamentet og hos aktørerne mener den svenske kommissær for indre anliggender, som hun rettelig skal tituleres, at hun har fundet den rigtige balance.

”Resultatet er, at ingen bliver tilfredse. Men alle vil kunne indse, at det her er et afbalanceret kompromis, som kan være acceptabelt for alle,” lover hun, da Altinget og en række andre journalister interviewer hende før fremlæggelsen.

”Min opfattelse er, at jeg har 27 medlemslande, som er klar til og gerne vil gå på kompromis og finde en aftale. Jeg tror også, at det er vigtigt at afdramatisere migrationspolitikken. Jeg har ikke nogen illusioner om, at alle medlemslandene skal have den samme holdning til migration, men jeg tror, at det er muligt at nå til en fælles enighed om de her forslag og til en fælles politik, selv om der er forskellige holdninger.”

Trækker Dublin-forslag
I kernen af de voldsomme stridigheder er en revision af det såkaldte Dublin-system, der hidtil har fastslået, at det land, som en asylansøger ankommer til først, også er det, der har ansvaret for asylbehandling. Det var i den forordning, den tidligere EU-Kommission forsøgte at installere en permanent mulighed for tvungen omfordeling af asylansøgere i tilfælde, hvor et land blev overbebyrdet. Det er nu væk.

”Vi trækker det Dublin-forslag, som har været på bordet siden 2016, for det er ét af de forslag, som er resulteret i den største blokade. I stedet fremsætter vi et nyt forslag,” siger Ylva Johansson.

”Den eksisterende Dublin-forordning vil ikke blive afskaffet, men den vil blive ændret i forhold til, hvilket ansvar førstelandene har.”

Omfordeling eller ej?
Hvad det konkret indebærer, vil hun gemme til afsløringen onsdag, men hun understreger, at der ikke bliver tale om at overlade ansvaret til frontlinjestaterne, sådan som det i vid udstrækning er tilfældet nu, og det er her, den obligatoriske solidaritet kommer ind i billedet.

”Det er meget klart, at frivillig solidaritet ikke er nok. Det skal være en obligatorisk solidaritetsmekanisme.”

Her bliver omfordeling én brik i spillet, men ikke den eneste.

”Genbosættelse er en vigtig del af det, men det skal gøres på en måde, som er acceptabel for alle medlemslande. Og alle medlemsstater skal agere i overensstemmelse med deres størrelse og evne,” siger hun.

Hvad præcis, der skal kunne udløse den obligatoriske solidaritet, vil hun heller ikke ind på, men reglerne skal være fleksible.

”Det må ikke være for stift og overreguleret, fordi det er svært at forudse, hvilke former for svære situationer medlemslande kan komme i. Så det er vigtigt, at det kan dække over meget forskellige slags situationer.”

”Men der må ikke være nogen nem vej ud, for eksempel bare at sende et par tæpper,” understreger hun.

Aldrig mere Moria
Billedet på den europæiske flygtningepolitiks sammenbrud har længe været de fyldte lejre på de græske øer og især Moria-lejren på Lesbos, der brændte ned til grunden tidligere på måneden. Den blev bygget til at huse omkring 3.000 asylansøgere, men var på sit mest fyldte hjemsted for omkring 25.000 mennesker. 12.000 blev hjemløse, da lejren gik op i flammer.

EU-Kommissionen har indvilliget i at hjælpe med at genopbygge en ny lejr på Lesbos. Men det bliver ikke det samme, lover migrationskommissæren.

”Moria eksisterer ikke længere, og vi skal sikre os, at vi ikke får flere som den,” siger Johansson.

”Vi skal slet ikke have den slags lejre. Vi har brug for modtagecentre, og de skal drives ordentligt, med klare tidsbegrænsninger på, hvor længe folk kan være der. Men derfor er der også brug for en obligatorisk solidaritetsmekanisme, så hvis et land kommer under pres, sådan som Grækenland er det nu og har været i mange år, så skal andre medlemslande træde til og hjælpe,” siger hun.

Send flere hjem
En af grundene til, at folk er strandet på de græske øer, er den langsommelige asylbehandling, som i nogle tilfælde betyder, at asylansøgere må vente år på at få deres sager behandlet. Det betyder også, at dem, der ikke har ret til asyl, ikke bliver sendt hjem hurtigt nok, mener kommissæren.

Derfor bliver det også en hovedprioritet i det nye udspil, fordi det ikke bare er et problem i Grækenland, men i hele EU.

”Der kommer til at være et stærkt fokus på udsendelser i mit kommende forslag,” understreger hun.

”Hvis en person bor i et land i årevis, før de får besked, om at de skal hjemsendes, så er det meget sværere at sende dem hjem. Så har de haft tid til at forelske sig og til at blive en del af samfundet.”

”Så mit mål er, at et afslag på asyl kommer sammen med en beslutning om udsendelse. Det kunne lede til en hurtigere proces.”

”Ikke alle kan komme til EU”
Der skal også mere samarbejde til med lande uden for EU, som enten huser flygtninge og migranter, eller hvorfra de kommer.

”Der er 80 millioner mennesker, der er flygtninge eller fordrevne på globalt plan. Ikke alle kan komme til EU. Men vi kan også handle ved at hjælpe tredjelande, som også håndterer migranter og flygtninge. Og vi bør være i stand til at etablere gode partnerskaber med tredjelande ved at støtte dem og finde win-win-situationer, hvad angår bekæmpelse af menneskesmugling, tilbagesendelser og ved at hjælpe dem med at udvikle lovlige måder at komme til EU på,” siger Ylva Johansson.

Til gengæld er migrationskommissæren meget afvisende i forhold til de tanker, som den danske socialdemokratiske regering har, om helt at lægge asylbehandlingen uden for EU’s grænser i såkaldte modtagecentre. Hun understreger, at det ”ikke er en retning, hun går i” med sit nye udspil.

”Det er vigtigt at samarbejde med tredjelande, og det er vigtigt at finde lovlige veje for flygtninge. Og den vigtigste måde at gøre det på er gennem genbosættelse, som vi bør arbejde mere med, fordi det er en sikker måde for flygtninge at komme til EU.”

”Men det kommer aldrig til at ske, at vi eksporterer retten til asyl. Det er en grundlæggende rettighed, at man kan søge asyl, når man befinder sig på en medlemsstats territorium. Og den rettighed skal forsvares,” siger hun.

Forrige artikel Trods nej fra EU: Kofod klør på med modtagecentre for flygtninge Trods nej fra EU: Kofod klør på med modtagecentre for flygtninge Næste artikel EU lander aftale om støtte til fiskere i Østersøen  EU lander aftale om støtte til fiskere i Østersøen 
Alles kamp mod alle truer fiskeriet efter Brexit

Alles kamp mod alle truer fiskeriet efter Brexit

PÅ VAGT: Alle lurer på hinanden i gruppen af de otte EU-fiskerinationer, som i dag fisker i britisk farvand. Lige nu står de sammen om at kæmpe for at bevare deres fiskerettigheder. Men frygten for, at sammenholdet ryger, når alvoren sætter ind efter Brexit, er tydelig.