Færøerne indgår aftaler med Catalonien og Storbritannien  

AFTALER: Færøerne har indgået to bilaterale aftaler, der skal sikrer færøsk-britisk samhandel og færøsk-catalonsk it-samarbejde.

Færøernes finansminister, Kristina Háfoss, og Cataloniens minister for digitalisering og offentlig administration, Jordi Puigneró, giver hånd på samarbejdsaftalen mellem de to territorier. 
Færøernes finansminister, Kristina Háfoss, og Cataloniens minister for digitalisering og offentlig administration, Jordi Puigneró, giver hånd på samarbejdsaftalen mellem de to territorier. Foto: Tinganes
Andreas Krog

To gange i den forgangne uge har ministre fra det færøske landsstyre indgået internationale aftaler, som gerne skal komme rigsfællesskabets mindste medlem til gode. I begge tilfælde med parter, der ønsker at stå på egne ben – ligesom færingerne drømmer om en dag.

Den første aftale er en handelsaftale med Storbritannien. Den skal sikre, at britiske virksomheder og forbrugere nyder godt af fortsat handel med Færøerne den dag, Storbritannien forlader EU. Færøerne er – ligesom Grønland – ikke EU-medlem, men har en samhandelsaftale med EU.

Når Storbritannien forlader EU-samarbejdet, er der derfor brug for en ny bilateral aftale med Færøerne. Den er kommet på plads uden de store sværdslag og blev underskrevet af den britiske handelsminister, George Hollingbery, og den færøske minister for handel og industri, Poul Michelsen, i London i sidste uge.

0:000:00