Farvel til en symbolpost

ROKADE: Mandagens regeringsrokade blev et farvel til europaministerposten, der ifølge en EU-forsker ikke har gjort noget særligt væsen af sig. Samme melding lyder fra flere europaparlamentarikere. Bendt Bendtsen frygter for udskudt europaaftale.
Den afgående europaminister, Nick Hækkerup (S), skal nu i stedet være sundhedsminister.
Den afgående europaminister, Nick Hækkerup (S), skal nu i stedet være sundhedsminister.Foto: Ulrik Jantzen/Udenrigsministeriet
Michael HjøllundMorten Øyen

Det er nemmere at holde styr på tingene i det store Udenrigsministerium, når de nu kun er to ministre i alt.

Gorm Rye Olsen
Professor, Roskilde Universitet
STRASBOURG/KØBENHAVN: Ud over udskiftninger på en række ministerposter betyder den seneste regeringsrokade også, at stillingen som europaminister nedlægges.

Posten blev genoplivet i forbindelse med det danske EU-formandskab i foråret 2012, hvor Nicolai Wammen bar titlen.

Siden da har posten dog ikke sat noget nævneværdigt aftryk på dansk EU-politik, vurderer Gorm Rye Olsen, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

"Det har været svært at se, at det har givet dansk udenrigspolitik over for EU en særlig profil, at vi har haft en minister for området indtil nu," siger professoren, der ellers tidligere har været positiv over for ideen om en permanent europaminister.

0:000:00