Folkebevægelsen mod EU’s leder vil have partiet tilbage i Europa-Parlamentet: ”Vi savner synligheden”

BRUXELLES: Det er nu to et halvt år siden, at et skuffende valgresultat for første gang i 40 år sendte Folkebevægelsen mod EU ud af Europa-Parlamentet.

Det kan mærkes, mener formand Susanna Dyre-Greensite, der i nu to år har tegnet den tværpolitiske EU-modstandsbevægelse udadtil.

”Vi savner synligheden, og vi savner at kunne komme ud med vores budskaber bedre. Vi savner den platform, som EU-Parlamentet var, og så savner vi nogle til at repræsentere de mange skeptiske stemmer, der trods alt er i Danmark,” siger hun.

Folkebevægelsens leder putter ikke med det faktum, at det ikke er pladsen i Parlamentet i sig selv, der trækker mest. Det er en forsamling, som de som EU-modstandere ikke sætter den store lid til. Men spotlyset, taletiden, den indsigt og ikke mindst pengene og det medfølgende apparat, der kommer med at have en europæisk folkevalgt, er der hårdt brug for i sammenslutningen.

Betalt af Enhedslisten

Lige nu lever de primært på en saltvandsindsprøjtning fra Enhedslisten på 470.000 årligt, der løber over den nuværende valgperiode. Det var en del af aftalen omkring det valgforbund, som de indgik, da Enhedslisten i 2019 for første gang i eget navn stillede op til et EU-valg og efterfølgende løb med den ene plads, som stemmerne på de to partier rakte til.

Oveni kommer medlemskontingenter, donationer og enkeltbevillinger. Men, som det lyder i et opråb hos Arbejderen fra sekretariatsleder Ditte Marie Gyldenberg Ovesen forud for weekendens landsmøde, så er alternativet til en genopstilling ”at blive en kaffeklub uden indsigt, uden en stemme i den offentlige debat og uden et stabilt økonomisk grundlag”. 

Sekretariatslederen advarer også om, at det ”nødigt skulle blive bevægelsens sidste jubilæum”, når de til april næste år fejrer 50 år med aktiv EU-modstandskamp.

vi synes netop, at det er vigtigt fortsat at favne bredt, fordi ellers risikerer vi at overlade EU-modstanden til de yderste fløje.

Susanna Dyre-Greensite
Formand, Folkebevægelsen mod EU

Det er også derfor, Susanna Dyre-Greensite er fortaler for, at der til bevægelsens landsmøde i weekenden i Aarhus bliver truffet en beslutning om, at de allerede inden årsskiftet giver sig i kast med at blive gjort opstillingsparate igen.

72.000 underskrifter

Allerede ved foreningens landsmøde i 2019 var der opbakning til at gøre forsøget. Dengang lagde usikkerheden omkring Brexit dog en dæmper på iveren for at komme i gang. Så kom coronaen og udskød projektet. Derfor er der nu behov for at teste villigheden blandt de delegerede på landsmødet til at holde fast i beslutningen, siger formanden.

Det indebærer indsamling af cirka 72.000 vælgererklæringer, som skal være i hus i løbet af 18 måneder.

Det bliver ikke nogen let opgave, og det er heller ikke en beslutning, som har været nem at træffe.

”Vi har været ret nervøse – mig selv inkluderet – over at sætte hele den proces i gang. Det er et meget stort projekt, og selv om vi har vores 3.200 medlemmer og vores lokalkomitéer rundt omkring, så føler vi ikke, at vi står lige så stærkt, som vi gjorde, dengang vi sad i EU-Parlamentet,” siger hun.

”Men stemningen er gået fra at være overvejende skeptisk til at være overvejende positiv. Vi har haft en periode, hvor vi har kigget lidt indad og set på, hvad er det for en politik, vi kan blive enige om, og hvilke emner der er relevante at tale om. Den evaluering havde vi brug for, inden vi følte os klar til at sige, at nu går vi ud og samler vælgererklæringer. Jeg tror, det er der, vi er nu. Men det må landsmødet selvfølgelig beslutte.”

Samtidig skal de fremmødte stemme om både et nyt politisk program med mærkesager og om et nyt idégrundlag, der skal opdatere det eksisterende, som har over 20 år på bagen. Desuden vil Susanna Dyre-Greensite selv søge genvalg som formand.

Vil ikke overlade EU-modstanden til yderfløjene

De over 70.000 vælgererklæringer er selvfølgelig også kun første skridt mod en plads i Bruxelles og Strasbourg. Derefter skal det lykkes at overbevise i omegnen af syv procent af de stemmeafgivende danskere om, at de skal sætte kryds ved Folkebevægelsen, når danskerne skal til EU-valg igen i 2024.

Ved valget i 2019 lykkedes det kun Folkebevægelsen at hente 3,7 procent af stemmerne

Siden da er Dansk Folkeparti sprunget ud som fuldtonede tilhængere af en dansk exit fra Unionen, flankeret af Nye Borgerlige, der mener det samme. Trods konkurrencen om de EU-skeptiske danskere fra højrekanten mener Susanna Dyre-Greensite stadig, at det giver mening for Folkebevægelsen at forsøge at opfange danskernes EU-skepsis på tværs af det politiske spektrum.

”Det er noget, vi har talt rigtig meget om. Og vi synes netop, at det er vigtigt fortsat at favne bredt, fordi ellers risikerer vi at overlade EU-modstanden til de yderste fløje,” siger Susanna Dyre-Greensite, der selv har en fortid i Enhedslisten, hvorfra en perlerække af EU-parlamentarikere for Folkebevægelsen også er kommet.

Hun medgiver, at der er flere, der ser mod venstre end mod højre i bevægelsen. Men hun gør også klart, at de skal ramme bredere, hvis de skal være en magtfaktor, og at hun tror på, at der er et potentiale.

”Nu er det jo ikke de fleste danskere, der vil ud af EU, men der er rigtig mange, der er skeptiske. Både på tværs af fløjene og på midten af dansk politik. De mennesker skal også have et sted at gå hen”.