Folketinget får kold EU-skulder i forsøg på at tøjle demokratisyndere
RETSSTATSPRINCIPPER: I et svar til det danske Folketing afviser EU-Kommissionen at gribe hårdere ind over for EU-lande, der forbryder sig mod Unionens demokratiske spilleregler. Formanden for Europaudvalget er ikke tilfreds.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørJeg synes, vi trænger til en ordentlig, substantiel politisk diskussion, om hvordan man får alle til at respektere de betingelser, man går ind på, når man er med i EU. Og det burde løftes op på statsministerniveau.
Eva Kjer Hansen
Formand for Folketingets Europaudvalg
BRUXELLES: EU-Kommissionen har afvist et ønske fra Folketinget om at gå mere håndfast til værks over for lande, der kommer på kant med de fælles demokratiske spilleregler i Unionen.
Danske medlemmer af Europaudvalget tog i maj måned kontakt til Kommissionen for at gøre opmærksom på, at de ikke var tilfredse med et sæt nye retningslinjer for, hvordan EU-systemet skal forholde sig over for medlemmer af Unionen, der udviser tvivlsom demokratisk opførsel.
Hidtil har EU-landene haft én mulighed for at komme efter lande på kant med demokratiet, og det var at fjerne landets stemmeret i EU’s Ministerråd. Den mulighed er dog så vidtgående, at den aldrig er blevet brugt. Derfor har Kommissionen foreslået et sæt indledende manøvrer, der skal få lande tilbage på dydens smalle sti, men som i de danske folketingspolitikeres øjne ikke går langt nok.
Sådan fungerer EU's demokrati-skammekrog
Hvis medlemmer af EU-klubben forbryder sig mod de fælles demokratiske spilleregler, har det hidtil kun været muligt at gøre én ting: Benytte sig af artikel syv i Lissabon-traktaten, som giver mulighed for, at et medlemsland kan få inddraget sin stemmeret i Ministerrådet, hvis det alvorligt og gentagne gange forbryder sig mod EU-samarbejdets grundlæggende værdier.
Disse fælles værdier drejer sig om respekt for menneskelig værdighed, menneskerettigheder, frihed, demokrati, lighed og retsstatsprincipper. Det er det, som kandidatlande til EU skal leve op til, når de kommer ind i Unionen, og som det også er forventningen, at alle lande holder i hævd efterfølgende
Denne mulighed har dog aldrig været brugt, hvilket har fået lande som Danmark til at opfordre til, at der kommer flere håndtag at skrue på, hvis et EU-land kommer på et demokratisk skråplan.
Dette pres fik i foråret EU-Kommissionen til at indføre en varslingsmekanisme, der skal kunne slås til, hvis der er mistanke om såkaldte systemiske trusler mod EU's værdier. Det skal tillade EU-systemet at gribe ind tidligt og starte en dialog med lande, der er på vej ud på demokratisk gyngende grund.
Den indebærer tre trin:
- En vurdering. Kommissionen vil indsamle information, analysere sagen og komme med en udtalelse om, hvorvidt den vurderer, at der er tale om en klar systemisk trussel mod retstilstanden i det pågældende land. Landet får derefter mulighed for genmæle.
- En anbefaling: Hvis sagen ikke er løst, vil Kommissionen sende sine anbefalinger til, hvilke skridt der skal tages for at landet kan komme på rette vej, inklusiv et tidsperspektiv og et krav om, at landet melder tilbage omkring, hvad det har tænkt sig at gøre. Kommissionens anbefaling bliver offentligt tilgængelig.
- En opfølgning: Kommissionen overvåger, om landet retter op på situationen. Hvis det ikke sker inden for fristen, kan Kommissionen fortsætte med den store hammer, nemlig Lissabon-traktatens artikel syv.
EU
