Foreløbig EU-afgørelse dømmer danske regler for familiesammen­føring ude

JURA: Det tyder på, at Danmark med tilknytningskravet brød aftale mellem EU og Tyrkiet. 8.000 tyrkere kan få genåbnet deres sag, hvis EU-Domstolen bakker op om foreløbig vurdering. 

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Malte Bruhn

Det var ikke lovligt, da Danmark i 2009 nægtede at give familiesammenføring til en tyrkisk familie med henvisning til det såkaldte tilknytningskrav.

Sådan lyder vurderingen fra EU’s generaladvokat torsdag.

Generaladvokatens afgørelse er en selvstændig vurdering, der skal danne grundlag for EU-Domstolens endelige dom.  

Ifølge en talsmand for EU’s generaladvokat kommer de to instanser ”ofte” frem til den samme konklusion.

Det er endnu usikkert, hvilke konsekvenser en endelig dom vil få for Danmark.

Men ifølge en artikel i Kristeligt Dagblad fra februar kan dommen betyde, at 8.000 tyrkere kan få ret til at få genoptaget deres familiesammenføringssag. Sagerne kan gå helt tilbage til 2000.

Ved et samråd i februar sagde integrationsminister Inger Støjberg (V), at sagen ”har meget høj prioritet for regeringen, og vi har gjort, hvad vi kan for at præge sagens udfald i vores retning”.

Ved det samme samråd sagde Socialdemokratiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye, at "vi står med en sag, der kan rokke ved dansk udlændingepolitik".

En unødvendig restriktion 
Tilknytningskravet blev indført i 2003. I sommer blev det erstattet med det såkaldte integrationskrav.

Tilknytningskravet betyder, at ansøgerne skal have stærkere tilknytning til Danmark end til deres hjemland, hvis de skal have opholdstilladelse i Danmark.

Problemet med det danske tilknytningskrav er, at EU og Tyrkiet har en snart 60 år gammel associeringsaftale. Den indebærer, at tyrkere på en række områder skal behandles på samme områder som andre EU-borgere.

I 1980 lavede EU og Tyrkiet et tillæg til aftalen, der siger, at EU-lande ikke må indføre nye restriktioner, der gør det sværere for tyrkere at få opholdstilladelse i EU-lande.   

EU’s generaladvokat har torsdag vurderet, at Danmark brød den aftale, da de indførte tilknytningskravet, der i udtalelsen ses som en ny og unødvendig restriktion.

Kun relevant for tyrkere 
Der har tidligere hersket bekymring om, hvorvidt dommen kan få indflydelse på sager, der involverer ikke-tyrkiske statsborgere.

Det kan blive relevant, hvis EU-Domstolen vurderer, at de danske regler er i strid med menneskerettighederne. 

EU’s generaladvokat nævner dog intet om, at Danmark har forbrudt sig mod menneskerettighederne i sagen om tilknytningskravet.

Samme vurdering kommer fra Louise Halleskov Storgaard, der forsker i EU-ret på Aarhus Universitet: 

”Denne her sag drejer sig om reglerne mellem EU og Tyrkiet, så umiddelbart har det kun noget at gøre med tyrkiske statsborgere.”

Den endelige afgørelse fra EU-Domstolen forventes at lande i løbet af maj.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00