Fra sin plads for bordenden i EU er den tjekkiske udenrigsministers vigtigste opgave at "lobbye for Ukraine"

Det nuværende formandskab i EU, Tjekkiet, har måttet begrave alle sine formandsambitioner for i stedet at fokusere på krigen i Ukraine og den heraf afledte energikrise. "Det er en meget kompleks situation, og komplekse situationer kræver europæiske løsninger," fortæller Tjekkiets udenrigsminister i et interview med Altinget.

Fra lokalet på Christiansborg, hvor Udenrigspolitisk Nævn har hjemme, spejder Jan Lipavský ud over ridebanen. Netop Christiansborgs ridebane har faktisk tjekkiske fodaftryk, oplyser han, eftersom Kongehusets heste her er af en tjekkisk hesterace.
Fra lokalet på Christiansborg, hvor Udenrigspolitisk Nævn har hjemme, spejder Jan Lipavský ud over ridebanen. Netop Christiansborgs ridebane har faktisk tjekkiske fodaftryk, oplyser han, eftersom Kongehusets heste her er af en tjekkisk hesterace.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Peter Ingemann Nielsen

Det nye tjekkiske EU-formandskab har én prioritet, der overskygger alle andre.

"Ukraine. Selvfølgelig," siger Tjekkiets udenrigsminister Jan Lipavský uden at tøve.

Krigen og alle dens afledte konsekvenser har skubbet mange andre europæiske dagsordener i baggrunden, og nu handler det først og fremmest om at holde sammen i EU, lyder det fra Jan Lipavský.

0:000:00