Franskmændenes næste leder: Det voksne vidunderbarn eller hende, der vil være moder Frankrig

Emmanuel Macron: Den unge præsident med frelserkomplekset

Da Emmanuel Macron var omkring halvvejs gennem denne valgperiode, havde radiokanalen France 1 en psykoanalytiker i studiet for at gøre status over landets leder. Serge Hefez, som han hed, beskrev præsidenten som en mand, der bevæger sig mellem stort nærvær og distance på en måde, der kan være en udfordring for omverdenen at afkode.

”Han har svært ved at finde den rette distance. Enten er han for ”jupitersk” og bliver arrogant eller uudholdelig i nogle af sine bemærkninger, som viser, den distance, han lægger til andre. Eller man ser ham gå meget tæt på og for eksempel danse med de unge. Og denne 180-graders vending er ubekvem for folk.”

I og med at Serge Hefez er både fransk og psykoanalytiker, gik han selvfølgelig også i dybden med den nu 44-årige franske præsidents tætte forhold til sin bedstemor og til den 24 år ældre Brigitte Macron. Hun blev godt nok først hans kone i 2007. Men den offentlige hemmelighed om, at de allerede udvikler følelser for hinanden, da han som ung teenager har hende som dramalærer, peger ifølge Hefez på, at Macron har et ”absolut behov for at forføre og for at vise, hvor ekstraordinær han er”.

Har ekstra gear

Den lynskarpe, højtuddannede tidligere topembedsmand og bankmand er et produkt af det franske elitære uddannelsessystem. Han har altid været præmiestudenten, der blæste de voksne bagover med sin intelligens, og som har gjort lynkarriere på alle de poster, han er blevet sat på.

Danmarks ambassadør i Frankrig, Michael Starbæk Christensen, har mødt ham ad flere omgange både i sit nuværende job og som tidligere udenrigspolitisk rådgiver i Statsministeriet.

Han mener, at det er forkert at beskrive Macron som arrogant, hvilket ellers er det mærkat, der hyppigst bliver hæftet på ham.

”Jeg tror bare, at han er den der unge, dynamiske type, der kan virke arrogant på folk, fordi han er svær at følge med," siger ambassadøren.

Han mener, at Macron simpelthen bare har flere gear end de fleste andre. Samtidig er han forholdsvis ny i politik.

Det er kun otte år siden, daværende præsident François Hollande hev ham ind som økonomiminister. To år efter opfandt Macron sin politiske bevægelse, La République en Marche, der hverken bekendte sig til højre eller til venstre på det politiske spektrum. Året efter blev han landets yngste præsident som bare 39-årig, mens de traditionelle midterpartier måtte se sig udraderet i valgets første runde.

Lytter ikke

Når Michael Starbæk Christensen har set Macron i aktion, for eksempel på topmøder i Bruxelles, har han set en politiker, der ikke bare kan læne sig tilbage, men som har fingrene helt nede i teksterne og i udformningen af kompromiserne.

"Det er det, der gør ham til en meget speciel person. At han kan påtage sig lederrollen, embedsmandsrollen - alle roller under ét," siger Michael Starbæk Christensen.

Den overbevisning om, at lige netop han skal påtage sig ansvaret for at finde løsninger på alle problemer, er også en del af forklaringen på, at han er den europæiske leder, der har hængt flest gange i røret med den russiske præsident, Vladimir Putin, for uden held at tale ham fra sin angrebskrig mod Ukraine.

Samtidig peger den danske ambassadør på, at den nærmest overmenneskelige skarphed, kombineret med troen på, at han ved bedst, også er noget af det, der står mellem Macron og de vælgere, hvis gunst han søndag håber på at vinde.

”Han er så overbevist om, at hans plan er rigtig, og at det bare handler om at overbevise folk tilstrækkeligt om, at det vil gøre Frankrig bedre. Men det er der, han fejler som politiker. For en politiker skal også lytte. Og det har han ikke demonstreret, at han kan,” siger Michael Starbæk Christensen.

Marine Le Pen: Hun vil være moder Frankrig

Marine Le Pen har ændret sig de seneste fem år.

Den 53-årige højrenationale kandidat til præsidentposten i Frankrig er blevet mere rund i det, siden hun i 2017 sidste gang duellerede med Emmanuel Macron om landets fineste embede.

Rassemblement Nationals frontfigur er roligere, hun har dæmpet sin retorik. Hun har castet sig selv som den helt almindelige franske dame, der elsker havearbejde og sine bengalske katte. Gemt væk er den mere aggressive politiker med stærkt kontroversielle udmeldinger om indvandrere, løfter om at forlade euroen og en forkærlighed for Donald Trump og Vladimir Putin

”Man har kunnet se, hvordan hun har forandret sig og modereret sig på en klog måde,” siger Michael Starbæk Christensen, der er Danmarks ambassadør i Frankrig.

Han beskriver samtidig en politiker, som har folketække og god kemi med sine vælgere.

"Hun er en fransk Pia Kjærsgaard på den måde, at hun er god til at tale med folk. Og det er vigtigt," siger han.

I skyggen af far

Samme skudsmål giver Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, som havde Marine Le Pen til møde på sit kontor en times tid i 2019, da han var formand for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

”Hun var vældig charmerende og meget direkte,” siger Søren Espersen.

Ser man på de to kvinders baggrund, er der dog forholdsvist langt fra farvehandlerdatteren på Østerbro til kandidaten for Rassemblement National. 

Marion Anne Perrine Le Pen, som hun rettelig hedder, er vokset op i skyggen af sin far, Jean-Marie Le Pen, da han fra starten af 70’erne og i årtierne efter udvikler sig til den mest kendte figur på den yderste franske højrefløj i spidsen for Front National, som partiet hedder på det tidspunkt.

Da hun er otte år, bliver den kontroversielle Le Pen senior mål for et bombeattentat, der smadrer det meste af den bygning, hvor Marine og hendes to søstre ligger og sover.

Som 18-årig melder hun sig ved sin fars side i partiet. Hun skal dog først igennem et jurastudie, hvor hun bliver mere kendt for at være glad for fester, end for at være en god studine, og en tid som praktiserende advokat, inden hun for alvor helliger sig politik. I 1998 får hun sin første politiske valgsejr i regionalpolitik.

1998 er også året, hvor hun bliver mor til datteren Jehanne og under 11 måneder senere til de ikke helt planlagte tvillinger Mathilde og Louis. Et års tid efter går forholdet mellem Marine Le Pen og børnenes far i stykker, og selv om hun har været i lange forhold ad flere omgange siden, er det en enlig Marine Le Pen, der flytter ind i Élysée-palæet, hvis hun vinder valget.

Den store forvandlig

Marine Le Pen bryder for alvor gennem mediemuren, da hendes far i 2002 chokerer verden ved som den første leder fra den franske yderste højrefløj at gå videre til anden runde ved præsidentvalget mod Jacques Chirac. Her bliver hun en flittigt brugt debattør og forsvarer for sin fars synspunkter i franske medier.

To år senere træder hun ind i Europa-Parlamentet, mens hun sideløbende bevarer en række lokalpolitiske poster.

I 2011 overtager Marine Le Pen formandsposten i Front National og begynder den såkaldte afdiabolisering af partiet for at fjerne den aura af fremmedfjendskhed, anti-semitisme og ekstreme holdninger, som hendes far med stolthed stod for. Herefter følger en smertefuld tid mellem de to, der ender med, at hun i 2015 får ham ekskluderet fra partiet, der på det tidspunkt også har foretaget et navneskifte til Rassemblement National (National Samling).

Hun stiller selv op til præsidentvalget i 2012 og igen i 2017, hvor hun for første gang kommer videre til anden runde, som hun dog taber med et brag til Emmanuel Macron, der tager to tredjedele af stemmerne.

Sådan ser det ikke ud denne gang. Selv om målingerne ikke er i hendes favør, har hendes politiske forvandling gjort sit til, at de færreste har turdet helt at afskrive hende.

Kradser man i overfladen, er den hårde indvandringspolitik der stadig. Hun vil stadig blandt andet forbyde hovedtørklæder i det offentlige rum og give franskmænd forrang til sociale ydelser

Men nedtoningen af partiets hårde anti-indvandringslinje og et større fokus på stigende energipriser, leveomkostninger og inflation har efterladt mange af særligt de mindre velstående franskmænd med indtrykket af, at deres euro med hende kommer til at række længere.

Hun håber, at det vil få folk til glemme de mere ekstreme holdninger, der klæber til navnet Le Pen, og bare stemme på Marine.