Frederiksen & Vestager: EU-kabalen er historisk for Danmark og for ligestillingen

PODCAST SPECIAL: "Virkelig godt gået". Tirsdag aften mødtes statsministeren med Margrethe Vestager i en park for at tale med danske journalister om resultatet af det topmøde, der tirsdag aften gjorde en tysk kvinde til kommissionsformand og Vestager til ledende næstformand. Hør seancen her.

Mads OutzenThomas Lauritzen

Er Margrethe Vestager skuffet over ikke at blive formand EU-Kommissionen? Hvad kan Danmark bruge den nye position som næstformand til set med statsministerens øjne? Og hvilken rolle får Vestager nu?

Det og meget mere forsøgte Mette Frederiksen (S) og Margrethe Vestager (R) at svare på, da de tirsdag aften mødtes med den danske presse i en park i Bruxelles efter et maratonlangt topmøde.

”Virkelig godt gået,” sagde Vestager til Frederiksen, da de to mødtes.

”Statsministeren har haft sin ilddåb. Jeg tror ikke, der har været et mere dramatisk rådsmøde i meget, meget, meget lang tid,” konstaterede Margrethe Vestager.

Selv om Vestager ikke fik posten som formand for Kommissionen, var Mette Frederiksen glad på Danmarks vegne.

”Vi har helt utrolig god grund til at være glade. Det er jo lykkedes at få Margrethe Vestager ind som en del af ledelsen i den nye kommission, og det er jo nærmest historisk med en dansker så højt placeret – i hvert fald i det EU, vi kender i dag. Og der er ingen tvivl om, at det er i ledelsen, beslutningerne træffes og retningen for EU udstikkes, så det er rigtig godt,” sagde Mette Frederiksen.

Hør hele det lille pressemøde i podcasten her.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00