Gade og Løkkegaard: Dream team eller et par bukser, der venter på at sprække?

Jægerbogssagen
At Søren Gade har noget at have det i, når han iscenesætter sig selv som en mand af folket, viser søndagens over 200.000 stemmer. Siden sin tid som forsvarsminister har han scoret tårnhøje stemmetal ved det ene valg efter det andet trods en række dårlige sager.

Det var blandt andet sagen om en bog om jægerkorpsets bedrifter i Afghanistan, som Forsvaret ville forbyde, fordi den indeholdt fortrolige oplysninger. Det viste sig, at en medarbejder i ministeriet selv havde fået bogen oversat til arabisk og lagt den online.

Derefter kom sagen om, at en lækage i Forsvarsministeriet førte til historier i pressen om, at det danske jægerkorps skulle til Irak. Historien bragte angiveligt de danske soldaters liv i fare, og Søren Gade måtte til sidst trække sig som minister i 2010.

Efter en periode som direktør i Landbrug & Fødevarer trådte Gade på ny ind på den politiske scene i 2014, da han reddede Lars Løkke mod et tilstundende formandsopgør med Kristian Jensen ved at bringe sig selv i spil som modkandidat.

Takken udeblev
Takken for den manøvre udeblev imidlertid. Da Løkke året efter kunne rykke ind i Statsministeriet igen, forventede de fleste at se Søren Gade på ministerholdet, men han måtte nøjes med posten som gruppeformand. 

Siden er forholdet tilsyneladende ikke tøet op. I hvert fald var det ikke ligefrem varme følelser for sin formand, den nyvalgte parlamentariker udtrykte i et interview om valgsejren i Nordjyske sent mandag:

“Der var én, der i dag sagde til mig: ’Nu bliver du Lars Løkkes bedste ven, i hvert fald de næste ni dage’. Men du kan tro, jeg ikke skal ud og hænge på bannere sammen med Lars Løkke. Jeg passer på min egen troværdighed,” lød ordene fra Søren Gade.

Gade i spil igen
Søren Gades sager stod tilsyneladende ikke først i vælgernes erindring ved søndagens valg. Da de personlige stemmer blev talt op mandag, lå Gade som en klar nummer ét indtil om eftermiddagen. I sidste øjeblik overhalede Morten Løkkegaard imidlertid Gade, da også de personlige stemmer i Aarhus og København var talt op. 

På den måde blev kandidaternes stemmetal en glimrende illustration af et Venstre, der er splittet mellem en moderne, liberal by-fraktion og en mere traditionel del med rod i det gamle landbrugsparti. 

Alt efter temperament kan man se det som et genialt træk, at Venstre med Løkkegaard og Gade i front formåede at appellere til både den ene og den anden fløj i partiet, eller som et varsel om en værdikamp, der venter på at gå i udbrud. 

Mest direkte udtrykte politisk kommentator Henrik Qvortrup sig i Berlingske mandag aften, hvor han mere end antydede, at Søren Gades popularitet vil få indflydelse på et kommende formandsopgør i Venstre:

"Det er vanskeligt at se bort fra en mand, der i den grad har Håndbolddanmark i sin hule hånd. Søren Gade vil få afgørende betydning for, hvem der skal være Venstres formand efter et valg. Og jeg mener, at han selv er i spil," siger han og fortsætter:

"Alle, der går rundt med formandsambitioner i Venstre – og det er i hvert fald Jakob Ellemann-Jensen og Kristian Jensen – skal sørge for at få en alliance med Søren Gade på plads, hvis de vil udvise rettidig omhu. Og jeg gætter på, at de allerede er i gang." 

Foreløbig skal Søren Gade til Bruxelles og forsøge at veksle sin sans for hr. og fru Europa til indflydelse i Parlamentet.