Giftattentat får EU til at skrue bissen på over for Rusland

TOPMØDE: EU-chefer lader pilen pege på Rusland efter et giftmordforsøg på britisk jord og hjemkalder ambassadør ved højspændt topmøde, hvor EU klemmes mellem Putin i øst og Trump i vest.

Den britiske premierminister, Theresa May, fik opbakning til sin kurs mod russerne fra EU's ledere.
Den britiske premierminister, Theresa May, fik opbakning til sin kurs mod russerne fra EU's ledere.Foto: Eric Vidal/AP/Ritzau Scanpix
Daniel Bue LauritzenRikke Albrechtsen

BRUXELLES: Det er “højst sandsynligt” Rusland, der står bag et mordforsøg med nervegas på en russisk dobbeltagent og hans datter på britisk jord. Det konkluderer EU’s 28 stats- og regeringschefer efter et langstrakt møde torsdag, hvor de enedes om at stramme skruen over for den store nabo i øst.

De starter med at hjemkalde EU’s ambassadør i Rusland til konsultationer i fire uger, hvilket er et første diplomatisk rap over nallerne. Det kan blive fulgt af yderligere sanktioner.

Dermed skærper EU-lederne tonen over for russerne for at vise opbakning til den britiske premierminister, Theresa May, der selv ikke har tøvet med at konkludere, at russerne står bag attentatet i den engelske by Salisbury for to uger siden.

“Der er ingen anden plausibel forklaring,” tweetede formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, efter timelange diskussioner bag lukkede døre blandt EU-cheferne.

Skærper samarbejdet 
EU-cheferne fordømte i samme omgang al brug af kemiske våben og besluttede at styrke Unionens modstandskraft, når det kommer til kemiske, biologiske eller atomare angreb gennem tættere samarbejde i både EU og NATO. De lover at vende tilbage til emnet, når de mødes igen i juni.

Støtten glæder den britiske premierminister.

“Den trussel, som Rusland udgør, respekterer ingen grænser, og det er en trussel mod vores værdier. Derfor er det rigtigt, at vi står sammen her i Det Europæiske Råd,” sagde May efter mødet.

En række EU-lande har signaleret, at de overvejer selv at indføre yderligere sanktioner mod russerne. Men selv om Danmark retorisk har stillet sig helt frem i geledderne for at støtte briterne, gør den danske statsminister klart, at det skal være EU som helhed, der taler dunder til russerne.

“Jeg synes ikke, at der er grund til, at vi som enkeltland begynder at agere,” sagde Lars Løkke Rasmussen (V).

EU undgår straftold – for nu
Stats- og regeringslederne havde under hele mødet antennerne stift rettet mod Washington, hvor præsident Donald Trump tordag gjorde alvor af sine trusler om at lægge kimen til en global handelskrig ved at smække 25 procents straftold på landets import af stål og 10 procent på aluminium.

I sidste øjeblik lod Trumps regering forstå, at EU samt seks større lande i første omgang bliver undtaget. I stedet går den amerikanske regering mere direkte efter at ramme Kina, der anklages for at underminere verdensmarkedet med billigt statsstøttet stål, ved at love yderligere straftold på kinesiske produkter til en værdi af 360 millioner kroner. Kineserne lover at gengælde amerikanernes trusler med samme mønt.

I Bruxelles valgte EU-lederne at skubbe en diskussion, om hvordan de skal tackle en stadig mere protektionistisk amerikansk præsident, til fredag for at have det fulde billede af, hvad de amerikanske sanktioner betyder for Europa.

Ifølge en meddelelse fra Det Hvide Hus gælder undtagelsen i første omgang kun til 1. maj. Indtil da vil forhandlingerne mellem EU og amerikanerne fortsætte, lod Trump forstå, for han er ikke tilfreds med handelsmønstrene mellem de to.

“Vi er kun lige begyndt på forhandlingerne med EU, for de har virkelig i vid udstrækning lukket os ude. De har barrierer, så de kan handle med os, men vi kan ikke handle med dem. De har meget stærke barrierer og meget høje tariffer. Det har vi ikke. Det er bare ikke fair,” sagde den amerikanske præsident.

Store spørgsmål udestår
Statsminister Lars Løkke Rasmussen glæder sig over, at straftolden ikke i første omgang rammer europæerne. Men han efterlyser mere klarhed fra amerikanerne.

“Det er rart at kunne se, at de har flyttet sig, så tanken med ensidigt at indføre told på stål og aluminium på Europa er taget af bordet. Men hvad er det så for et men, der følger med? Hvad er det for en midlertidighed? Hvad er det for ønsker, amerikanerne har i den periode?” sagde statsministeren.

Selvom Lars Løkke Rasmussen sammen med resten af EU-landenes overhoveder på det kraftigste afviser de amerikanske anklager og modsætter sig Donald Trumps store toldstrategi, er han ikke lodret uenig i, at der er et problem at tage hånd om, når det kommer til overkapacitet på stålmarkedet:

“Det er jo ikke sådan, at Trump 100 procent tager fejl i sin analyse. Det er værktøjskassen, der er forkert. Vi synes, at man skulle gå ind i den her diskussion om overkapacitet i de fora, der er til det. Det er i virkeligheden det, der er problemet med den måde, der ageres på i Det Hvide Hus nu. Man begynder at vende ryggen til de internationalt ordnede løsninger,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

EU-siden forbeholder sig også stadig retten til at iværksætte sin egen gengældelsesplan mod amerikanerne, hvis ikke de friholdes. Den går ud på at smække straftold på over 100 amerikanske produkter spændende fra peanutbutter til håndvaske.

Facebook skal til lommen
I stedet for at diskutere Trumps toldtrussel torsdag fik regeringscheferne lejlighed til at vende, hvordan store techselskaber som Facebook, Amazon og Google skal presses til at spytte flere penge i skattekasserne.

Det sker kun et døgn efter, at Europa-Kommissionen fremlagde et forslag til, hvordan it-giganternes skattebetaling skal øges. 

Ifølge statsministeren er der behov for at gøre mere.

“Jeg har selv det synspunkt, at techgiganterne med fordel kunne bidrage mere til fællesskabet. Jeg synes også, at de seneste dage har vist, at vi ikke skylder dem så meget for nu at koble det med den anden sag,” sagde Lars Løkke Rasmussen med henvisning til de seneste dages afsløringer om Cambridge Analytica, der har høstet Facebook-brugeres data for at påvirke valg i blandt andet USA.

Statsministeren ser helst, at løsningen gøres mere global og rodfæstes i de industrialiserede landes klub, OECD. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er han åben for en europæisk aftale – hvis det er muligt på et notorisk svært emne, som kræver enstemmighed blandt landene.

“Det er jo sådan, at hvis vi skal lave en europæisk løsning, skal vi lave den i enighed. Og den var i hvert fald ikke spontant til stede i dag for nu at udtrykke det på den måde. Det allerbedste vil være at lave løsninger i regi af OECD. Det arbejdes der på, og Danmark er en drivende kraft. Men jeg er også helt indstillet på, at man kan vente så længe på det perfekte, at det ikke er værd at vente. Derfor er jeg konstruktiv åben over for at diskutere europæiske løsninger, hvis de er kloge,” sagde han.

Dokumentation

Det skal de diskutere på topmødet fredag:

Handel: EU-cheferne vil tage bestik af amerikanernes skærpede handelskurs og diskutere, hvordan de skal forsøge at holde fokus på global frihandel i stedet for protektionisme.

Brexit: De 27 lande mødes uden briterne med to mål for øje. De skal give deres nik til den overgangsordning, som skal beholde Storbritannien under EU’s regler indtil udgangen af 2020 for at sikre, at briterne ikke tumler ud af Unionen på en uordentlig måde, hvis der ikke findes en ny samarbejdsmodel. De skal samtidig blåstemple mandatet til at starte forhandlingerne om en sådan model for det fremtidige forhold.

Euro-møde: Topmødet afsluttes i en sluttet kreds blandt de 19 eurolande. De vil tale om de reformer af eurosamarbejdet, der skal gøre den økonomiske og monetære union mere modstandsdygtig i krisetider. Der er dog ikke enighed om, hvor langt sådanne reformer skal gå. Derfor vil fredagens møde koncentrere sig om to punkter. Nemlig hvorvidt der er brug for flere budgetmæssige instrumenter til at modstå chok, og om der skal gøres mere fra EU-side for at fremme nødvendige reformer i landene.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Angela Merkel

Fhv. forbundskansler, Tyskland (CDU)
Fysiker, doktorgrad i kvantekemi

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

Emmanuel Macron

Præsident, Frankrig (La République en marche)
offentlig administration (Sciences Po), filosofi (University of Paris-Ouest Nanterre La Défense 2001)

0:000:00