Gjerskov: Danmark skal have en ny Voteman

EUROPAUDVALG: Den nye formand for Folketingets Europaudvalg er bekymret for Danmarks tilhørsforhold til EU, for flygtningekrisen, og for, at de unge ikke kommer ud og stemmer til folkeafstemningen om retsforbeholdet.

Placeholder image
Mette Gjerskov kender EU-systemet fra sin tid som fødevareminister, hvor hun ofte valfartede til Bruxelles. Den viden skal hun nu bruge som ny formand for Folketingets Europaudvalg. Foto: eu2012

BRUXELLES: Står det til Mette Gjerskov (S), så skal Danmark have en ny Voteman. Den muskuløse tegneseriefigur, der væltede sig i nøgne damer og tævede løs på sofavælgerne i en ”ud og stem”-kampagne forud for valget til Europa-Parlamentet i 2014, skabte vild furore i ind- og udland.

Folketingets Præsidium måtte trække reklamespottet tilbage efter anklager om sexisme og voldsforherligelse, og hele Danmark hørte dets formand, Mogens Lykketoft (S), sige ”blowjob” på tv.

Alligevel mener Gjerskov, der fredag får sin debut i Europaudvalgets formandsstol, at der skal tages den slags drastiske metoder i brug for at få fat i førstegangsvælgerne, så de kommer ud af klappen 3. december, hvor retsforbeholdet er til afstemning.

”Jeg synes jo, at vi skulle have en kampagne mere af den slags. Men der tror jeg desværre, de er blevet lidt mere forsigtige,” siger Mette Gjerskov med henvisning til Folketingets EU-oplysning og Tingets kommunikationsafdeling, som finansierede den kontroversielle video. 

Fakta
Blå bog
Navn: Mette Gjerskov
Født: 28. juli 1966
Uddannelse: agronom
Karriere:
1995-1999: Fuldmægtig i Fødevareministeriet
1999-2001: Afdelingsleder i FødevareErhverv
2001-2004: Fuldmægtig i Forbrugerstyrelsen
2004-2005: Centerleder i Center for frivilligt socialt arbejde
2011-2013: Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri
2005- : Folketingsmedlem for Socialdemokraterne 

Fokus på afstemningen
”Jeg kunne godt tænke mig, at man kunne skabe noget, som også kunne skabe en interesse for unge mennesker, så de rent faktisk gider at være en del af sådan en afstemning. EU og er og bliver langt væk for mange mennesker, men beslutningerne er jo bare så utroligt vigtige og så tæt på,” siger hun.

Retsforbeholdsafstemningen er ellers ikke som sådan en del af udvalgets kernearbejde. Det arbejde handler grundlæggende om at klarlægge Danmarks holdning til EU-spørgsmål, så skiftende danske ministre kan lægge den danske linje i Bruxelles, Luxembourg, og hvor deres tilstedeværelse ellers er påkrævet.

Danmarks tilhørsforhold til EU er jo ikke præget af den der ”hjertet med i det store projekt”-tilgang, som Uffe Ellemann havde, og som mange af os har i større eller mindre grad. Det er nok mere præget af en kræmmermentalitet. Kan det betale sig, eller kan det ikke betale sig. Hvis Europa bliver for besværligt, så synes vi, at det er irriterende

Mette Gjerskov, Formand for Folketingets Europaudvalg

Alligevel er Mette Gjerskov ikke i tvivl om, at det kommer til at præge hendes og udvalgets medlemmers politiske liv i de næste måneder, hvor hun også ser et tæt samarbejde med Folketingets Retsudvalg om at føre debatten om danskernes fremtidige deltagelse i den europæiske retspolitik.

Udvalg på krigsstien
Mette Gjerskov overtager et Europaudvalg, som gennem den senere tid har levet et lettere konfliktfyldt liv med den tidligere regering.

Hendes forgænger på posten, Eva Kjer Hansen (V), som nu kommer til at blive en flittig gæst i udvalget i sin nye rolle som landbrugs- og miljøminister, stod i spidsen for en skarp kritik af den tidligere regerings optræden i udvalget, efter flere ministre undlod at møde op og ifølge udvalget ikke altid var godt nok forberedte.

Udvalgets nye formand understreger, at hun i høj grad ser sig selv som Folketingets vagthund over for regeringen i EU-sager.

”Uanset om det er det ene eller det andet parti, der er i regering, så har man som formand en forpligtelse til at sikre, at medlemmerne føler sig tilstrækkeligt oplyste i en sag, inden de træffer en beslutning,” siger Mette Gjerskov, der understreger, at hun heller ikke vil acceptere uforberedte ministre, der ikke har læst nok på lektien.

”I grundsubstansen skal en minister vide, hvad en sag handler om. Ellers kan de jo heller ikke repræsentere Danmark i Bruxelles. Så de kan lige så godt sætte sig ind i sagen, inden de kommer i Europaudvalget,” siger hun.

Skal inddrages i tide
Gjerskov er også kritisk overfor, at udvalget ofte bliver inddraget så sent i EU-sager, at deres mandat ingen betydning har for de egentlige forhandlinger på EU-plan, selv om hun har forståelse for, at det kan være svært for systemet.

”Lige siden jeg var yngste fuldmægtig i Fødevareministeriet og sad med EU-sager som embedsmand, har det været en kæmpe udfordring at få tid nok til at behandle tingene i Folketinget og gøre det seriøst og på det rigtige tidspunkt, så man rent faktisk har indflydelse, og resultatet ikke ligger færdigt,” siger hun.

”Jeg ved godt, at det er svært, men det, at tingene er svære, er ikke ensbetydende med, at man bare skal skøjte hen over Europaudvalget.”

Til gengæld mener hun også, at udvalget skal vise forståelse for, at ministrene ofte arbejder med stramme deadlines i EU-regi.

”Hvor man kan gøre noget, og hvor jeg håber, at vi kan få rystet lidt op i Folketinget, er ved at få Europaudvalget til også at handle hurtigt,” siger hun.

Hjælp med prioriteringen
Mette Gjerskov mener, at der kan gøres ting fra både udvalgs- og ministerside for at få samarbejdet til at gå op i en højere enhed.

For eksempel forsøgte hun i sin egen tid som fødevareminister fra 2011 til 2013 at gøre klart for udvalget, hvilke sager der nok ville være politisk ukomplicerede, og hvad der potentielt var mere sprængfarligt i den endeløse strøm af sager, som udvalget skulle tage stilling til, for at udvalg og den enkelte ordfører nemmere kunne træffe en beslutning.

”Det er jo et informationshelvede, vi sidder i. Der handler det om at få skabt den tillid mellem ministre og udvalg, så udvalget ikke føler, at der er noget, der bliver unødvendigt liret af i en hasteprocedure, eller at man prøver at nedtone alvorligheden af en sag,” siger hun.

Gjerskov vil også forsøge at arbejde mere med Folketingets øvrige udvalg for at få deres ekspertise inddraget, når Kommissionen pønser på nye tiltag. Gerne allerede på høringsstadiet, inden der ligger konkrete forslag på bordet.

”Det er rigtig svært at få engageret folketingspolitikere på så tidligt et tidspunkt. Men det er jo der, den rigtige forhandling starter i EU. Og det er der, jeg også har tænkt mig at prøve at få fagudvalgene engageret,” siger hun.

Politisk kampplads
Den garvede S-politiker lægger samtidig op til, at EU-politikken både hjemme og i Bruxelles kan blive en ideologisk kampplads for oppositionen.

”Der var engang, hvor vi i Bruxelles kæmpede for, at vi fik nogle minimumsregler, som alle de andre også skulle overholde, så de kunne komme op på vores niveau, når det gjaldt forbrugersikkerhed eller miljøet eller udviklingsbistand. Nu er det, som om regeringen lægger en linje, hvor det gælder om, at vi skal komme så langt ned som muligt, så EU’s minimumsregler nu ses som maksimumsregler. Så er vi jo nødt til at se, hvor EU kan gøre den forskel, som den danske regering ikke vil,” siger Mette Gjerskov.

Hun efterlyser generelt lidt mere mod og mandshjerte i den danske europadebat lige nu.

”Danmarks tilhørsforhold til EU er jo ikke præget af den der ”hjertet med i det store projekt”-tilgang, som Uffe Ellemann havde, og som mange af os har i større eller mindre grad. Det er nok mere præget af en kræmmermentalitet. Kan det betale sig, eller kan det ikke betale sig. Hvis Europa bliver for besværligt, så synes vi, at det er irriterende,” siger hun.

Britisk exit
Derfor har hun også et ekstra øje på udviklingen i Storbritannien, hvor premierminister David Cameron har udskrevet folkeafstemning om det britiske medlemskab af EU-klubben. En kurs, som blev tiljublet af blå blok under valgkampen.

”Diskussionen kan meget hurtigt brede sig til, hvad vi så skal. Jeg har meget svært ved at se, at vi på nogen måde kunne stå bedre uden for EU end i EU. Men der kan komme diskussioner, også i forhold til eurozonen, og hvorvidt den skal være kernen af europa, hvor Danmark bare skal til at gøre sig nogle alvorlige overvejelser om, hvorvidt man vil det ene eller det andet,” siger Mette Gjerskov.

Derudover har den nye europaudvalgsformand også stort fokus på den flygtningekrise, som EU står i lige nu.

”Det her er sådan en sag, som i høj grad kan være med til at knække Europa og det sammenhold, vi har.”

”Vi så tragedien, med jeg ved ikke hvor mange døde i en lastbil i Østrig. Det er forfærdeligt, og det er også Europaudvalgets ansvar at tænke i, at det her er mennesker, så man ikke glemmer humanismen i alle rædslerne. Men vi skal også have hele den anden del med, der handler om, hvad gør vi. For alle er jo enige om, at Europa ikke kan invitere hele verden hertil uden at blive ændret alvorligt.”

”Og det er ikke, fordi jeg siger, at vi i det danske Europaudvalg har den endegyldige løsning på det problem. Men det er nok DET største problem, vi står over for lige nu,” siger Mette Gjerskov.

Dokumentation

Europaudvalget

Den danske regering forhandler på Danmarks vegne i EU, men det er Folketingets Europaudvalg, der udfører kontrollen af, at regeringen lægger en linje, der er opbakning til i Folketinget. Det betyder, at ministrene skal søge mandat i udvalget, før de lægger sig fast på en dansk forhandlingsposition. Møderne i Europaudvalg finder som regel sted hver fredag.

Udvalget består af 29 medlemmer fordelt mellem partierne alt efter, hvor store disse er.


Omtalte personer

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser