Grøn omstilling og konkurrenceevne må gå hånd i hånd

Onsdag præsenterer EU-Kommissionen sine anbefalinger til EU's klima- og energipolitik frem til 2030.

Det markerer startskuddet til en af forårets vigtigste politiske diskussioner i Europa: Skal EU have en fælles klima- og energipolitik? Og skal den grønne omstilling styrke danske interesser eller blot blive et klimafatamorgana, der fremmer udenlandske interesser i naturgas, træpiller og atomkraft?

Udgangspunktet er, at Danmark i forvejen har en af de mest ambitiøse målsætninger på klima- og energipolitikken: 34 procent reduktion i udledninger i 2020. Ambitionen kan man være enig eller uenig i, men et faktum er, at et samlet Folketing - på nær Liberal Alliance - har besluttet det i regi af den brede energiaftale fra 2012.

Målet er derfor ikke umiddelbart til diskussion.

Den danske klimaenegang kan dog ikke mærkes på det globale klima - her fylder vi nemlig under 2 promille af de samlede globale udledninger. Til gengæld mærkes den danske enegang i erhvervslivet, herunder i den danske landbrugs- og fødevaresektor, som bibringer 158 milliarder i eksport hvert år. Stigende omkostninger rammer konkurrenceevnen med stagnerende vækst og færre arbejdspladser til følge.

Vi skal ikke være for ambitiøse
Det er derfor åbenbart, at vi har en dansk interesse i en fælles europæisk klima- og energikurs. En fælles ramme er nemlig vores bedste forsikring mod dansk enegang, der kører vores konkurrenceevne i hegnet uden at gavne klimaet. Vi vil derfor opfordre til et stort og bekræftende 'ja' til det ene væsentlige spørgsmål, de europæiske stater de næste måneder skal enes om: Skal vi have en fælles og ambitiøs klima- og energipolitik i EU?

Fastlæggelsen af nye 2030-klimamål skal ses i sammenhæng med EU's vigtigste udfordring, som er opretholdelsen af regionens langsigtede konkurrenceevne set i globalt perspektiv.

Søren Gade og Jens Rohde
Adm. dir. i Landbrug & Fødevarer og MEP

Vi skal imidlertid være sikre på, at vi lægger ambitionsniveauet rigtigt. Vi må ikke blive overambitiøse. Fastlæggelsen af nye 2030-klimamål skal ses i sammenhæng med EU's vigtigste udfordring, som er opretholdelsen af regionens langsigtede konkurrenceevne set i globalt perspektiv.

Vent på internationalt fremskridt 
På den baggrund vil det være oplagt at lade ambitionerne i den fælles europæiske klima- og energipolitik betinge af fremskridt i de internationale klimaforhandlinger, herunder særligt den globale aftale, der ønskes indgået i 2015.

Forudsat at der er opbakning til en fælles ambitiøs global klimaaftale i 2015, vil det andet store spørgsmål være til arkitekturen af den fælles europæiske klima- og energipolitik.

EU skal gå efter tre mål 
Skal danske interesser søges fremmet, eller lader vi blot udlandet score på den grønne omstilling? Det væsentligste spørgsmål er her, om EU kun skal gå efter et ensidigt mål på reduktion af CO2, som visse organisationer og lande ønsker.

Det vil fremme naturgas, træpiller og atomkraft - men er det den grønne omstilling, vi ønsker? Det mener vi ikke. Vi ønsker, at EU bibeholder en strategi med tre mål - for drivhusgasreduktioner, for vedvarende energi og for energieffektivitet - med specifikke delmål på transportområdet.

De tre mål - herunder særlige delmål på transportområdet - vil sikre fortsatte investeringer i vedvarende energi - og herved sikre, at dansk landbrugs- og fødevareproduktion ikke udelukkende vil oppebære udgifter, men også indtægter ved den grønne omstilling.