Hårde Brexit-forhandlinger handler ikke om hævn

BREXIT: En hård forhandlingslinje fra EU's side i de kommende forhandlinger om Storbritanniens udtrædelse af EU er ikke for at straffe briterne, men for at varetage medlemslandenes interesser, fortæller Det Europæiske Råds generalsekretær.

Foto: Daniel Leal-Olivas/Scanpix
Amalie Bjerre Christensen

”Brexit betyder Brexit. Vi beklager det, men respekterer beslutningen.”

Sådan lød det fra Jeppe Tranholm-Mikkelsen, generalsekretær for Det Europæiske Råd, da han gik på talerstolen til tirsdagens Brexit-konference, der er arrangeret af Altinget i selskab med Anders Fogh Rasmussens virksomhed, Rasmussen Global.

Som følge af Jeppe Tranholm-Mikkelsens tilknytning til Det Europæiske Råd, der består af EU-landenes regeringschefer, havde han fået til opgave at give sit syn på vejen mod Storbritanniens udmeldelse af EU.

Og der blev ikke lagt fingre imellem, da Jeppe Tranholm-Mikkelsen skulle skitsere den nuværende situation mellem Storbritannien og EU.

”En aftale skal leve op til nogle principper, hvor begrebet ’ret og pligt’ er fundamentet. Man kan ikke være med i det indre marked og tage, hvad man vil have. Der er også forpligtelser. Man kan ikke kun have rettigheder uden også at have forpligtelser,” sagde Jeppe Tranholm-Mikkelsen til den fyldte Fællessal på Christiansborg.

Deadline skal overholdes
De konkrete forhandlinger mellem EU og Storbritannien om en udtrædelsesaftale er endnu ikke startet. Den toårige forhandlingsperiode blev ellers igangsat for næsten tre måneder siden, da Storbritanniens premierminister Theresa May formelt aktiverede artikel 50.

På spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er realistisk, at forhandlingerne er afsluttet inden for to år, var meldingen fra generalsekretæren klar.

”Forhandlingerne er nødt til at blive afsluttet indenfor de to år. Det kræver enighed fra alle lande, hvis denne deadline skal udvides. Det tror jeg ikke, der vil være interesse for, fordi hele den her affære er forstyrrende. Usikkerheden er forstyrrende i sig selv. Det tager en forfærdelig masse energi fra alle, og derfor tror jeg ikke, der fra nogen side vil være interesse for at forlænge perioden,” sagde Jeppe Tranholm-Mikkelsen og fortsatte:

”Derfor er vi nødt til at nå så langt, som vi kan nå. Men det er også derfor, at vi i vores vurderinger af, hvor langt vi kan nå, taler om at udstikke rammerne for det fremtidige forhold, velvidende at afslutningen på forhandlingerne og de endelige konklusioner i en aftale for fremtiden kun kan finde sted efter Brexit. Det var også beskeden fra vores side forud for folkeafstemningen.”

Som EU flere gange har meldt ud, så fastslog Jeppe Tranholm-Mikkelsen også, at der ikke er grund til at udsætte forhandlingerne yderligere, da der allerede er forsvundet tre måneder fra de to år, der er afsat tid til at forhandle i.

Dårligt for EU og dårligere for Storbritannien
Adspurgt hvilke konsekvenser Brexit vil have, så står én ting ifølge Jeppe Tranholm-Mikkelsen klart. Der er tale om et gensidigt afhængigt forhold, som er asymmetrisk - og det samme vil konsekvenserne blive.

”I det omfang, at der er en forstyrrelse, så vil denne forstyrrelse være større i Storbritannien, end den vil være på EU-siden. Jeg tror ikke, at der er nogen, der har set på detaljerne i det her, som er i tvivl om, at der vil være konsekvenser,” sagde Jeppe Tranholm-Mikkelsen og tilføjede:

”På trods af at der også vil være positive konsekvenser her og der, så vil den overordnede effekt være dårlig for EU og meget dårlig for Storbritannien.”

Handler om alles interesser
Som Altinget tidligere har beskrevet, står EU fast på, at rammerne for Storbritanniens udtrædelse – herunder afstemning af unionens husholdningsregnskab, håndteringen af den kommende ydre grænse mellem Nordirland og Irland samt vilkårene for EU-borgerne og den britiske befolkning – skal være på plads, før man starter drøftelser om, hvordan parternes fremtidige forhold skal se ud.

Den hårde linje overfor briterne kom Jeppe Tranholm-Mikkelsen også ind på under sit oplæg for de mange fremmødte. Til spørgsmålet om, hvorvidt de stejle forhandlingskrav fra EU skal ses som en form for hævn over den britiske exit, pointerede Jeppe Tranholm-Mikkelsen, at der er tale om interesser fremfor hævn.

”Vi har igen og igen hørt, at Storbritannien vil forhandle en aftale, som er god for Storbritannien. Vi har hørt fra den danske finansminister, at han vil forhandle en aftale, der er god for Danmark, og det er det samme i alle de andre medlemslande. Det handler ikke om hævn, men om interesser. I særdeleshed når det kommer til budgetafregningen,” svarede Jeppe Tranholm-Mikkelsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Tranholm-Mikkelsen

Departementschef, Udenrigsministeriet, fhv. generalsekretær, EU's ministerråd
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1992), msc i internationale relationer (London 1990)

0:000:00