Held og lykke, Vestager

KRONIK: Margrethe Vestager arver som konkurrencekommissær en række følsomme sager, der vil få stor indflydelse på det europæiske marked og forbrugerne. Det skriver Mario Mariniello, research fellow i Tænketanken Bruegel.

Af Mario Mariniello
Research Fellow, Tænketanken Bruegel

Mandag overtager den nye EU-Kommissær Margrethe Vestager kontrollen med Kommissionens mest magtfulde værktøj: håndhævelsen af EU's konkurrencelov. Her får hun magten til at blokere for fusioner eller kræve et frasalg af virksomheders aktiver, for at en handel kan gennemføres. Hun får mulighed for at udstede bøder på op til ti procent af en virksomheds globale overskud, hvis virksomheden overtræder EU's regler for karteldannelse. Hun kan ligeledes forpligte EU-medlemslande til at tilbagekalde statsstøtte til virksomheder, hvis tilskuddet anvendes til at skabe konkurrencefordele.

Denne form for magt skal håndteres varsomt. Vestager arver en række højtprofilerede og følsomme sager: Googles påstående partiskhed i internetsøgninger, Gazproms påstående overpris på gas, og skattesager vedrørende Apple, Starbucks og Fiat. Hertil kan man tilføje nye fusioner, industrielle rekonstruktioner og igangværende kartelsager i den finansielle sektor.

Selvom håndhævelsen af reglerne er strengt reguleret gennem lovgivningen, skal Kommissionen bevare en vis diskretion i forhold til vurderingen af den enkelte sag: Appeller forekommer sjældent, og mere end to tredjedele af sagerne vedrørende karteldannelse bliver afgjort uden at komme for en domstol, hvilket betyder, at der ikke er en uafhængig afgørelse af Kommissionens analyse.

Afbalancerede afgørelser
Vestagers skønsmæssige afgørelser vil dermed spille en enorm rolle - især i større afventende sager, hvor Kommissionens afgørelse potentielt kan have stor indflydelse på den enkelte virksomhed eller et givent marked. Men den umiddelbare fordel, der er i diskrete afgørelser, kan hurtigt blive til en byrde for den siddende konkurrencekommissær.

Tager man i betragtning, at det er nogle store sager vedrørende store selskaber, kan det medfølgende pres gøre, at man træffer forkerte beslutninger. Eksempelvis kan Kommissionen blive bedt om at tage affære over for succesfulde udenlandske virksomheder, hvis en national industri frygter konkurrencen, eller fordi deres priser som følge af konkurrencen bliver betragtet som overdrevne, og en virksomhed dermed kan blive nødt til at sænke omkostningsprisen.

De enkelte medlemsstater kan komme til at kæmpe indbyrdes om at fremme industrielle særinteresser, de kan sågar hævde, at fusioner, der medfører højere priser for europæiske forbrugere, er den eneste løsning, der kan få europæiske virksomheder til at investere og genvinde det tabte terræn på det globale marked.

Den nye kommissær vil kun være i stand til at forhandle i denne politiske sump, hvis hun kan beskytte sig mod udokumenteret kritik, hvis hun sender et klart signal om, at hun kun træffer beslutninger på baggrund af økonomiske afgørelser, til gavn for forbrugerne.

Gennemsigtighed med investeringer
Et enkelt eksempel er misbrug af markedsdominans. En virksomhed bør kendes skyldig, ikke kun for at have en for stor andel af et marked, men det bør også bevises, at virksomheden misbruger sin markedsandel til straffe konkurrenterne, og at forbrugerne i sidste ende lider under det. En kartelsag mod Google i USA blev afvist af Den Føderale Handelskommission, da den fandt, at selvom Googles algoritmer er til skade for konkurrenterne, så forbedrer den de amerikanske forbrugeres oplevelse ved hurtigt at fremvise deres søgeforespørgsler.

Ligeledes bør fusioner og sammenlægninger, der resulterer i besparelser, der kompenserer for en konkurrencereduktion, blive anerkendt, og der bør blive taget hensyn til en sådan type effektiviseringsgevinst. Men den kausale kæde mellem en fusion og fordelene herved bør underbygges omhyggeligt og gennemsigtigt, da store investeringer aldrig er indlysende, når markedskonkurrencen er reduceret.

Eksempelvis nød amerikanske televirksomheder godt af en stor markedsandel. Da Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling i 2003 offentliggjorde sin liste over bredbåndsudbydere, lå USA på tiendepladsen, i 2013 var de faldet til en plads som nummer 16. Lande, der havde gennemført en proaktiv konkurrencepolitik i samme periode, kunne fremvise et bedre investeringsresultat.

Forening af erhvervs- og forbrugerinteresser
Vestager kan forene erhvervs- og forbrugerinteresser, hvis operatørerne kan stole på, at fremtidige kartelafgørelser vil fange samspillet mellem kortsigtede effekter, såsom potentielle prisstigninger og dynamiske langsigtede effekter, såsom et potentielt udbud af nye eller bedre produkter.

Kartelområdet kan give forbrugeren beføjelser til at true med at skifte leverandør og tvinge virksomhederne til at handle og være innovative, men det sikrer også, at innovative virksomheder bliver belønnet for deres arbejde. Håndhævelsen af karteller og monopoler kan være en ressource for erhvervslivet og ikke et problem.

Som kapitalismens grundlægger, Adam Smith, skrev: "Forbrug er i sidste ende formålet med al produktion; hensynet til producenten bør kun være til stede for så vidt at det er til gavn for forbrugeren." For at opsummere Adam Smith's kloge ord vil Vestager få mest ud af sit nye job, hvis det er til gavn for den europæiske økonomi.

Forrige artikel V: Hvorfor vente med en afstemning om retsforbeholdet? V: Hvorfor vente med en afstemning om retsforbeholdet? Næste artikel Europabevægelsen: Ny transportkommissær får travlt Europabevægelsen: Ny transportkommissær får travlt
Det sker i EU: May forsøger feberredning i Bruxelles

Det sker i EU: May forsøger feberredning i Bruxelles

OVERBLIK: Briterne står i kø for at tale Brexit, fire hold EU-ministre kommer til Bruxelles, og EU-Parlamentet er i slutspurt i denne uge, hvor EU’s stats- og regeringsministre også tager til Sharm el-Sheikh for at holde det første topmøde nogensinde med Den Arabiske Liga.