Debat

Helveg: Europas konservative kan sende Orbán i højrepopulistisk rædselskabinet

DEBAT: Bliver Ungarns Viktor Orbán smidt ud af de europæiske konservatives parti, EPP, ryger han direkte i armene på Europas rædselskabinet af højreorienterede populister, skriver Morten Helveg Petersen (R). 

Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini, til et møde i Milan, august 2018.
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, og Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini, til et møde i Milan, august 2018.Foto: Luca Bruno/AP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Helveg Petersen (R) 
Medlem af Europa-Parlamentet 

I disse uger er Ungarns premierminister, Viktor Orbán, under heftig beskydning fra sine konservative kolleger i Europa.

Sådan går det, når man slår sig op på at kæmpe mod det europæiske fællesskab. Så risikerer hans Fidesz-parti helt forståeligt at blive smidt ud af den konservative partigruppe i Europa-Parlamentet.

Den store skæringsdato er 20. marts.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Kan blive EU's endeligt
Orbán er dog ikke kun et internt konservativt problem. Han er et europæisk problem.

For hvis ikke EU-fællesskabet smækker kassen i og beder Ungarns leder om at droppe sin fake news-kampagne mod EU og sin autokratiske hærgen, ja, så er der ikke længere nogen grund til, at ikke også andre lande skulle vende ryggen til alt, hvad der rimer på samarbejde og solidaritet.  

De næres af nationalisme. Og de samles med det formål at splitte Europa. Og bare tanken om, hvordan de vil skubbe Orban frem som den helt store martyr, er næsten ikke til at klare.

Morten Helveg-Petersen (RV)
Europarlamentsmedlem

Og så er der ikke længere en europæisk union. Dét scenarie skal vi ikke ønske os i Danmark.

Italiens stærke mand har store planer
Sydpå i Italien er der en mand, der ser helt anderledes positivt på det kaos, der omgiver Viktor Orbán og Fidesz.

Det er Matteo Salvini, indenrigsminister og leder af det stærkt højreorienterede og populistiske Lega Nord. Han er ikke regeringschef, men det er de facto Salvini, der er Italiens stærke mand.

Det er ham, der har lagt sig ud med EU og budgetreglerne. Det er ham, der bruger flygtninge- og migrantsituationen aktivt i en samtidig indenrigspolitisk mobilisering og udenrigspolitisk konfliktoptrapning med EU.

Salvini har folkelig opbakning til at presse på for, at resten af Europa dels lukker den ydre grænse af og dels hjælper Italien med en fælles fordeling af flygtninge- og migranter. Den har han brugt til at gå i kødet på Frankrig og præsident Emmanuel Macron ved flere lejligheder.

Blandt andet har han udtalt, at en af årsagerne til, at folk flygter fra Afrika, er, at europæiske lande med Frankrig i spidsen har tømt kontinentet for værdier. Samt at Frankrig ikke har noget at lade Italien høre, når det kommer til det humanistiske aspekt i behandlingen af flygtninge- og migranter.   

Matteo Salvini har store planer op til Europa-Parlamentsvalget til maj.

Han håber at kunne samle den europæiske højrefløj i en partigruppe, som dermed vil stå langt stærkere end nogensinde i det parlamentariske arbejde i Bruxelles. Og han vil meget gerne have Viktor Orbán og Fidesz med ombord i det projekt.

Hidtil har de mange fragmenterede grupperinger været ligegyldige i Bruxelles. Og derfor har Dansk Folkeparti – i modsætning til i Danmark – heller aldrig haft nogen som helst indflydelse.

Messerschmidt har råbt højt, men ændret noget, det har han ikke i sine ti år i Europa-Parlamentet. Det må være rekord.

Vil splitte Europa i fællesskab med andre højrepopulister 
Salvini har allerede været på turné rundt til forskellige potentielle samarbejdspartnere i Europa, uden at det dog er faldet helt på plads endnu.

Han er især varm på Polens regeringsparti PiS, på Marine Le Pen og hendes franske tropper og det østrigske FPÖ.

Taler vi om den helt store og populistiske forbrødring, vil den også inkludere tyske AfD og de nordiske landes yderfløje, herunder Dansk Folkeparti.

Det er Trump for fulde gardiner. Og det er da netop også Trumps valg og succesfulde kampagne, der er forudsætningen for og den klare inspiration bag Salvinis idéer og ambitioner.  

Vi er nødt til at stå op imod
Set fra min stol er det et rædselskabinet af euroskeptikere, som ikke har anden interesse end at modarbejde konstruktive og konkrete løsninger.

De næres af nationalisme. Og de samles med det formål at splitte Europa. Og bare tanken om, hvordan de vil skubbe Orbán frem som den helt store martyr, er næsten ikke til at klare.

Det er vi, der vil Europa, vi, der har ambitioner på Europas vegne, nødt til at stå op imod. Europa trænger til reformer, ingen tvivl om det. Status quo er ikke en mulighed.

Fællesskabet er slået gul og blå af den solidaritetskrise, som fulgte i kølvandet på flygtninge- og migrantstrømmen i 2015. Men der er ingen anden vej end at stå imod og stå sammen.

For intet land kan løse de store og grænseoverskridende udfordringer med klimaet, flygtninge- og migranter, sikkerhed og økonomisk kriminalitet alene. Vi skal have skabt et grønnere, friere og stærkere Europa.

Og derfor er Europa-Parlamentsvalget 26. maj det vigtigste valg, siden vi stemte os ind i fællesskabet i 1972.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Helveg Petersen

MEP (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00