Honorær konsul: Albaniens EU-optagelse er ren win-win

DEBAT: Albanien og Makedonien venter på grønt lys fra EU-landene i slutningen af juni til at påbegynde de reelle forhandlinger om optagelse i EU. Danmark har sammen med Holland og Frankrig indtil videre været tøvende, men der er ingen grund til den tilbageholdenhed, skriver Hans-Georg Nielsen. 

Af Hans-Georg Nielsen
Albansk honorær konsul

EU-kommissionen afleverede 17. april 2018 sin årlige rapport om status for udvidelse af EU, og kommissionen er klar i mælet:

”Den Europæiske Kommission anbefaler, at Ministerrådet beslutter, at der, i lyset af de opnåede fremskridt, åbnes medlemsskabsforhandlinger med Albanien, idet man fastholder og uddyber den nuværende reformkurs”.

Kommissionen begrunder sin anbefaling på følgende måde:

”For Albanien er det afgørende, at der sker fremskridt på det vigtige område retsstatsprincippet, særlig hvad angår de fem vigtigste reformprioriteter, og at landet fortsat leverer konkrete og håndgribelige resultater, for så vidt angår reevalueringen af dommere og anklagere (undersøgelse). For at støtte dette vil Kommissionen anvende en styrket tilgang til forhandlingskapitlerne om retsvæsenet og grundlæggende rettigheder og om retfærdighed, frihed og sikkerhed. Dette skridt fremad i en lang proces er i overensstemmelse med den meritbaserede tilgang og strenge konditionalitet, hvilket senest er blevet bekræftet i Kommissionens strategi for Vestbalkan” - og tilføjer følgende krav til EU's beslutningstagere:

”Som anført i Strategien for Vestbalkan, er EU selv nødt til at være klar til at modtage nye medlemmer af familien – når de opfylder betingelserne – herunder ud fra et institutionelt og finansielt perspektiv. Unionen skal være stærkere, mere robust og mere effektiv, før den kan være større”.

18 år med fremskridt
Ser man bort fra den særlige EU-jargon, så er meldingen fra embedsværket til medlemmerne af ministerrådet ikke til at tage fejl af: Vi har nu gjort et grundigt forarbejde baseret på Københavnskriterierne fra 1993, så tag jer nu sammen, bliv enige, lev op til vores egne fælles idealer, tænk stort og lad jeres ‘små hassaner’ blive hjemme.

Vejen frem mod EU-kommissionens klare anbefaling startede i 2000 med Zagreb-topmødet, efterfulgt af Thessaloniki-mødet i 2003 med positive signaler, stabiliserings- og associationsaftalen med Albanien i 2006, medlemskab af NATO i 2009 og endelig med Albaniens kandidatstatus i 2014.

Det kan således konkluderes, at meldingerne om fremskridt i hvert fald kan fejre 18-års fødselsdag i år.

I forbindelse med EU’s Vestbalkan-topmøde 17. maj 2018 i Sofia var den danske statsminister forbeholden overfor en udvidelse af EU – på nuværende tidspunkt. Den danske regering vil åbenbart stadig se flere fremskridt, før der kan gås videre.

Men hvordan er så situationen politisk, økonomisk og holdningsmæssigt i Albanien?

Fremskridt på korruption, vækst og kriminalitet
Når man, som EU-kommissionen, følger situationen på Vestbalkan og især i Albanien på nært hold, kan det uden forbehold konstateres, at 90 procent af albanerne ser EU-medlemskabet som det store mål.

Ikke så meget på grund af de nyttige EU-midler - dem modtager man jo allerede -  men ud fra et ønske om at blive anerkendt som en del af den europæiske familie.

Albanien er et ungt demokrati, der med en økonomi, som allerede har gode vækstrater (3,6 procent i 2017 mod 3,4 procent i 2016 ifølge Verdensbanken), har behov for ministerrådets anerkendelse for at kunne øge udenlandske investeringer og dermed øge beskæftigelsen for landets 2,9 millioner indbyggere, især for ungdommen.

Albanien har siden 2013 haft en et-parti centrum-venstre flertalsregering, ledet af Edi Rama, som med solid opbakning i befolkningen har gjort en benhård indsats for at leve op til de stillede krav fra såvel EU som USA.

Kampen for at rense anklagemyndighed og domstole for korrupte folk er i fuld gang, kampen mod cannabisdyrkning med mere viser store resultater - opgaven er noget større end at få styr på pusherstreet i København – og indsatsen mod organiseret kriminalitet er bestemt ikke mindre omfattende end i mange EU-lande.    

Et spørgsmål om EU’s fremtid
Det er derfor vigtigt, at EU's beslutningstagere på EU-topmødet ultimo juni tager konsekvensen af de løfter og principper, man selv vedtog i 1993, kaldet Københavnskriterierne.

Albanien skal naturligvis, som understreget af kommissionen, stadig arbejde med at opfylde kravene fra 1993, men da forhandlingerne om medlemskab sikkert vil tage 5 år eller mere, så har Albanerne god tid til komme på niveau med resten af EU.

Hvem ved, måske endda overgå et pænt antal og dermed styrke EU's p.t. noget svækkede sammenhængskraft.

En beslutning om at indlede medlemskabsforhandlinger vil, som diskret men tydeligt påpeget af kommissionen, være en ren win-win situation.

Indledning af reelle forhandlinger om medlemskab for landene på Vestbalkan vil styrke disse lande og samtidigt sætte EU’s nuværende medlemmer under pres for at få orden i eget hus.

Konsekvenserne af en defensiv politik vil ikke kun skuffe berettigede forventninger på Vestbalkan, men også med rette tegne billede af EU som en alvorligt svækket aktør.

At Rusland, Kina og Tyrkiet i så tilfælde vil intensivere deres politiske og økonomiske indsats på Balkan kan der næppe herske tvivl om.  

EU's fremtid afhænger af, at man viser dynamik og tillid til de ansøgere, som banker på.

Det har kommissionens folk tydeligvis erkendt, så nu mangler vi blot, at alle politikerne bakker op. Den danske statsministers udmelding i maj på Europadag 2018 bør fylde én med optimisme.

Forrige artikel Helveg Petersen: Tør Thulesen Dahl juble over EU? Helveg Petersen: Tør Thulesen Dahl juble over EU? Næste artikel DF: Nej, danskerne er ikke pludselig blevet jubeleuropæere DF: Nej, danskerne er ikke pludselig blevet jubeleuropæere