Analyse af 
Jakob Nielsen

Brexit, Trump og Putin har forvandlet dansk EU-politik

ANALYSE: Ja til digital skat, ja til fælles selskabsskat og krav om en ny solidaritetspagt. Sådan lyder Mette Frederiksens opskrift på et socialdemokratisk Europa. Hun sender også nye signaler om både bankunion og EU-forbehold.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jakob Nielsen

Gamle EU-nørder måtte næsten knibe sig i armen, da Dansk Industri mandag eftermiddag lagde hus til en stor konference for Tænketanken Europa.  

Ikke nok med at begge statsministerkandidater troppede op; de leverede også begge skarpe taler, der næsten kunne tyde på, at EU skal være et tema i den forestående valgkamp til Folketinget.  

Og nok så vigtigt: Begge kandidater slår nu ring om Unionen.

Netop som Brexit er ved at udarte til rent kaos og med tvivlsomme partnere ved magten i både USA og Rusland, er flere års kølig dansk EU-politik under forandring. 

Mest bemærkelsesværdigt er det, at Mette Frederiksen benyttede mandagens EU-konference til at lancere en stor offensiv, hvor den ellers så udskældte union nu skal spille en nøglerolle i hendes kamp for social retfærdighed og i opgøret med en grådighed, der ifølge Frederiksen er kommet helt ud af kontrol. 

Lille åbning for bankunionen
Undervejs fik Socialdemokratiets formand justeret lidt på nogle af sine tidligere meldinger, hvilket blev omhyggeligt noteret af de topembedsmænd fra Stats- og Udenrigsministeriet, der var mødt op for at høre, hvad deres måske kommende chef havde at sige.  

Således gentog Mette Frederiksen ikke sit tidligere krav om, at dansk deltagelse i EU’s Bankunion nødvendigvis kræver en folkeafstemning.

I stedet åbnede hun for, at Bankunionen muligvis kan være en del af løsningen på det store opgør med grådighed og skatteunddragelse, som fyldte størstedelen af hendes tale.  

Ingen dansk kopi af Brexit
S-formanden åbnede også en dør på klem for, at det danske forsvarsforbehold kan sættes til afstemning, hvis det bliver nødvendigt.

Det er en klar opblødning i forhold til den melding, som Mette Frederiksen kom med på Folkemødet i juni 2018, hvor hun kaldte de fire forbehold for “grundlaget for den danske EU-politik" og afviste behovet for nye afstemninger. 

Endelig slog Mette Frederiksen fast, at hun ikke vil sætte hele det danske EU-medlemskab til afstemning, sådan som blandt andet Dansk Folkeparti ønsker det.  

“Den eneste, der kan være glad for det, der sker i Europa lige nu, det er Putin. Jeg mener, Rusland arbejder på at underminere de europæiske samfund indefra,” lød den usædvanligt hårde melding fra Mette Frederiksen.  

Et socialdemokratisk Europa 
Måske var det udsigten til, at hun snart selv kan sidde med ansvaret for den danske EU-politik, der fik Mette Frederiksen til at justere lidt på de tidligere udmeldinger. Hun havde i hvert fald travlt med at slå fast, at hverken hun eller Socialdemokratiet er blevet mere EU-skeptiske. 

“Jeg har altid selv været stærk tilhænger af det europæiske samarbejde. Og jeg vil altid være det,” sagde Frederiksen og tilføjede, at hun bare vil have et mere socialdemokratisk Europa.  

Derfor foreslår hun en europæisk solidaritetspagt med mindst tre elementer: 

En styrket indsats mod svindel som det, man har set i den store sag om udbytteskat 

En fælles bund under selskabsskatten i EU, så landene ikke begiver sig ud i et ræs mod bunden og udhuler skatteindtægterne 

En skat på de store techgiganter, som ikke betaler ret meget i skat i de enkelte medlemslande, men flytter overskuddet ud af EU.

“Det er ikke nok, EU er god til frihandel og rammebetingelser for det indre marked,” sagde Mette Frederiksen.  

Løkke: Vi kan blive spist 
Inden Mette Frederiksens tale havde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) netop kritiseret Socialdemokratiets formand for at ville isolere Danmark ved at fastfryse forbeholdene og kræve folkeafstemning om Bankunionen. 

“Hvis man ikke sidder med ved bordet, risikerer man at blive en del af menuen – at blive spist af de andre,” sagde statsministeren og opfordrede til, at Danmark “melder sig lidt mere ind, end vi har gjort til dato”.  
På den måde kom de to statsministerkandidater næsten til at konkurrere på, hvem der ville spille mest offensivt i EU.  

Vestager: Vælg mig! 
Hele slagsmålet mellem de to statsministerkandidater blev overværet fra første række af EU-kommissær Margrethe Vestager, som talte i halvlegen mellem de to partiformænd – og som omhyggeligt sørgede for ikke at mene noget som helst kontroversielt om dansk EU-politik. 

Men da hun blev bedt om at give et råd til den kommende formand for EU-Kommissionen, lød hendes korte svar: “Jeg vil gerne være med på holdet”.  

Om hun får opfyldt det ønske, er højst tvivlsomt, selv om både Løkke og Frederiksen høfligt roste hendes indsats. 

Ny EU-glæde, men med måde
Til gengæld tyder meget på, at både Socialdemokratiet og Venstre nu har besluttet sig for at skrotte flere års tendens til primært at fokusere på alt det, EU gør galt eller tvinger Danmark til. 

Den kaotiske britiske udmeldelse af Unionen har plantet bevidstheden om, at det er farligt bare at tage EU for givet. Donald Trumps og Vladimir Putins angreb på det europæiske samarbejde har forstærket frygten for, at det hele kan brase sammen. 

Det var den tydelige konklusion på Tænketanken Europas konference. 

Det er ikke mange år siden, at tanken om fælles skattepolitik ville have været helt utænkelig blandt danske socialdemokrater – nu er partiet både klar til at koordinere selskabsskat og digital skat med resten af EU. Dermed overhaler de nærmest Lars Løkke Rasmussen indenom.

EU-begejstringen har dog også sine grænser. Hverken Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen nævnede udlændingepolitikken i deres EU-taler. Den håndterer de fortsat helst selv uden offentlig dialog med Bruxelles eller Berlin. 
 
 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

Margrethe Vestager

Ledende næstformand, EU-Kommissionen, kommissær for konkurrence, formand for Kommissærgruppen om et 'Europa Klar til den Digitale Tidsalder', fhv. minister, politisk leder & MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1993)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00