Debat

Hvem har ansvaret?

BLOG: Den store hestekøds-skandale afspejler nogle dybereliggende problemer med EU-samarbejdet. Måske skulle man tænke mere i lokal produktion, men den tanke er i modstrid med EU's principper.
Foto: Folkebevægelsen mod EU
Morten Øyen

Morten er redaktør og journalist på Altinget.dk. Morten er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har en MA i journalistik fra City University i London.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rina Ronja Kari
Talsperson ved Folkebevægelsen mod EU 

I sidste uge løb hestekøds-skandalen over hele EU. En skandale, der rummer mange forskellige problemstillinger og ikke mindst efterlader spørgsmålet: Hvem har ansvaret?

Personligt kan jeg sådan set være ligeglad med, hvilket dyr der er puttet i færdig-lasagner. Det er alligevel ikke noget, jeg køber. Desuden kan man - med rette - pointere, at hestekød ikke er farligt. Dermed skulle man mene, at sagen primært handler om forkert mærkning.

Ikke simpelt
Så simpelt synes jeg nu ikke, at det er. For det første er det et problem (!), hvis vi som forbrugere ikke kan være sikre på, at mærkningen er i orden.

For det andet afspejler sagen nogle dybereliggende problemer. Prøv lige at se på mediebilledet - den ene fødevareminister efter den anden har skudt skylden fra sig: Nej, det er ikke i vores land, men derimod i et andet land, at "fejlen" er sket.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Når det overhovedet er muligt, at adskillige forskellige lande kan sige dét om det samme produkt, så skyldes det jo EU's indre struktur. Hvor levende dyr sendes fra et land til et andet for at blive slagtet (til gene for både dyr og miljø), hvorefter kødet sendes videre og videre og videre. Måske lasagnen laves i et land, pakkes i et tredje og mærkes i et femte.

Det betyder, at det er stort set umuligt at spore tilbage og finde ud af, hvem der har lavet fejlen (hvis der altså er tale om fejl og ikke bevidst manipulation).

EU's svar er indtil videre øget kontrol med slutprodukterne, men man kunne også tænke i andre baner. Man kunne tænke i lokal produktion - til glæde for miljøet og de lokale arbejdspladser, og man kunne tænke i at begrænse, hvor mange forskellige hænder, der skal ind over ét produkt.

Rina Ronja Kari
Talsperson, Folkebevægelsen mod EU

Hvad nu hvis?
Man kan stille sig selv spørgsmålet: Hvad nu, hvis det havde været en farlig "fejl"? Hvad nu, hvis der var kommet inficeret kød med, eller måske noget, som skal behandles på en helt anden måde, for at man kan være sikker på, at det sundhedsmæssigt er i orden?

Når rækken er så lang, og man flytter tingene rundt, så er det dels til skade for dyrenes velfærd (imens de er levende), dels til skade for miljøet, og i høj grad også til skade for forbrugerne, som må satse på, at nogen har styr på sikkerheden. Problemet er bare, hvem den nogen skal være?

EU's svar
EU's svar er indtil videre øget kontrol med slutprodukterne, men man kunne også tænke i andre baner. Man kunne tænke i lokal produktion - til glæde for miljøet og de lokale arbejdspladser, og man kunne tænke i at begrænse, hvor mange forskellige hænder der skal ind over ét produkt. Med andre ord gøre tingene lidt mere simple.

Den tanke er naturligvis farlig og i direkte modstrid med EU's princip om, at alting (og alle) skal kunne flyttes derhen, hvor det er allermest hensigtsmæssigt for industrien. Der sidder utvivlsomt nogle folk rundtomkring, som har tjent godt på at omdøbe hestekød til oksekød, men hver dag taber både forbrugere, dyr og miljø på det store rejsecirkus.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00