Hvis Europas viruskamp bliver alle mod alle, så kan EU få svært ved at overleve

COVID-19: "Vi er i krig," siger Frankrigs præsident. Drastisk forslag om at stoppe udlændinges indrejse i EU er et forsøg på at forhindre mistillid og national enegang i at splitte Unionen ad. Virussen er nemlig også blevet politisk livsfarlig for det europæiske samarbejde.

BRUXELLES: Europas største sundhedskrise i nyere tid er hurtigt ved at vokse sig til også at blive den alvorligste økonomiske og politiske krise, som det europæiske samarbejde nogensinde har stået over for.

”Vi er i krig. Det er en sundhedskrig, men ikke desto mindre en krig,” sagde Frankrigs præsident i en historisk tv-tale mandag aften.

I talen truede Emmanuel Macron franskmændene med bøder, hvis ikke de bliver hjemme og undgår enhver unødig social kontakt (selv med familie og venner) i løbet af de næste 14 dage. Samtidig udskød han anden runde i Frankrigs lokalvalg og lovede massiv statsstøtte og skattelettelser til fransk industri og erhvervsliv.

Præsident Macron kunne også bekræfte, at han sammen med de 26 andre EU-landes ledere tirsdag agter at lukke Unionen for udenlandske rejsende i en måned. I Berlin annoncerede forbundskansler Angela Merkel nogenlunde samtidig lukning af de fleste af Tysklands forretninger og alle barer, teatre og biografer. Hun forbød også tyske turister at rejse ud af landet for at tage på ferie.

Merkel understregede, at det indre marked dog stadig skal kunne fungere. Alene det, at hun finder behov for at sige sådan noget, illustrerer truslen mod Den Europæiske Unions grundpiller lige nu.

”Det er blevet tydeligt, at koordinationen ikke altid har fungeret så godt, som man kunne ønske,” sagde kansleren om EU.

Hvad er det, coronavirussen er ved at gøre ved Europa?

"Hvad fanden er det for en planet, I lever på?"
Mens regeringerne i medlemslandene har kastet sig ud i et kapløb om grænsekontrol, udgangsforbud og andre skærpede, nationale foranstaltninger for at inddæmme covid-19, så er selve Unionen fanget i et dilemma.

På den ene side er virussen så grænseoverskridende og fælles et problem som noget – på den anden side er netop sundhed for det meste en national kompetence.

På den ene side ser EU’s chefer i Bruxelles det som mere skadeligt end godt, når Danmark og andre medlemslande smækker dørene – på den anden side er situationen så fuldstændig enestående og ekstrem, at EU de seneste dage har opgivet at kritisere national grænsekontrol.

”Der har været debat internt i Kommissionen om, hvorvidt vi skulle kritisere Danmark og andre for økonomisk skadelige, nationale skridt. Der er en vis fortvivlelse over, at medlemslandene slet ikke har koordineret de ting med hinanden,” siger en højtstående kilde i EU-Kommissionen:

”Men hvis vi begynder at pege fingre nu, så vil reaktionen fra hovedstæderne være: Hvad fanden er det for en planet, I lever på?”

Derfor gjorde kommissionsformand Ursula von der Leyen noget helt andet, da hun sidst på dagen mandag havde deltaget i en videokonference for lederne fra verdens rigeste lande i G7: Hun foreslog at lukke EU’s ydre grænser af for alle udlændinge.

”Jo mindre man rejser, jo mere kan vi inddæmme virussen,” sagde von der Leyen om indrejseforbuddet, der i første omgang skal gælde i 30 dage, hvis det bliver vedtaget af EU-landene.

Og det vil det blive, når alle medlemslandenes ledere holder videokonference tirsdag eftermiddag, hvis man skal tro den franske præsident:

”Alle rejser mellem EU-lande og lande uden for EU bliver suspenderet i morgen,” sagde Emmanuel Macron mandag aften.

Grænsekontrol kan ikke længere kritiseres
Lige netop en lukning af grænser kan virke som helt imod EU’s principper om frihandel og fri bevægelighed. Kommissionen understreger da også, at både internationale transportører og handlende vil blive undtaget i vidt omfang, for at ”den nødvendige cirkulation af varer kan fortsætte”.

Men den altoverskyggende grund til dette drastiske europæiske skridt er, at EU desperat forsøger at komme til at spille en større rolle i en hidtil alt for splittet europæisk reaktion på coronavirussen.

”Håbet er, at en stærk beslutning om fælles kontrol med Europas grænser kan skabe større gensidig tillid og bremse en ødelæggende udvikling, hvor alle bare går enegang,” siger en kilde i EU-Kommissionen til Altinget.

Allerede inden det nye udspil fra Ursula von der Leyen, stod det klart, at EU’s institutioner mandag besluttede at droppe kritik af lande, der som Danmark genindfører personkontrol og forbeholder sig retten til at afvise udlændinge ved grænsen.

Så sent som søndag udsendte Europa-Parlamentets formand, David Sassoli, en skarp pressemeddelelse, hvor han advarede om, at ”genindførelse af intern grænsekontrol, som ikke er baseret på rådgivning eller data fra sundhedsmyndigheder, gør mere skade end gavn”.

Det lød som et klart skud i retning af Danmark, hvor Sundhedsstyrelsen jo netop har sagt, at grænsekontrollen ikke blev indført som følge af sundhedsfaglig rådgivning.

Men den kritik var bortvejret, da Altinget mandag talte med parlamentsformandens talsmand, Roberto Cuillo.

”Udtalelsen gælder kun, hvis nogen skulle lukke deres grænse fuldstændig for varer og medicinsk udstyr og alting. Det er jo ikke, hvad Danmark har gjort. Vi forstår udmærket, at man i denne helt særlige situation kan have et ønske om midlertidig personkontrol og begrænsning af adgang,” siger Cuillo.

To frygtindgydende fjender: Panik og egoisme
Hvad har ændret sig på bare et døgn eller to? Ja, for eksempel har nu i alt omkring et dusin EU-lande genindført grænsekontrol og valgt at begrænse udlændinges adgang. Og et af de lande er Tyskland.

Det betyder, at EU’s institutioner ikke vil komme nogen vegne ved at kritisere, når de nationale grænsebomme går ned. Den kritik vil blot gøre EU endnu mere upopulær i en situation, hvor lande som Italien og Frankrig er meget utilfredse med manglen på solidaritet.

For mange var det en chokerende nyhed, at det eneste land i verden, der i sidste uge besvarede Italiens nødråb om masker og andet medicinsk udstyr, var Kina. Ingen lande i EU stillede op.

”Kun Kina svarede. Det er ikke noget godt tegn for europæisk solidaritet,” skrev den italienske EU-ambassadør, Maurizio Massari, forleden i et indlæg hos Politico:

”Vi står over for to frygtindgydende fjender: Panik og egoisme.”

Mandag i denne uge meddelte Tyskland så, at landet nu blandt andet sender en million ansigtsmasker til Italien, der med næsten 28.000 registrerede smittede og over 2.000 dødsfald er langt det hårdest ramte EU-land foreløbig.

Men en uge er meget i covid-19-tid, og foreløbig bliver der ikke sendt medicinsk udstyr fra andre EU-lande til Italien.

Tyskland og Frankrig har endda på hver sin vis begrænset eksporten af medicinsk udstyr, hvilket har haft betydning også på danske hospitaler, der har stået uden det udstyr, som de er blevet lovet af producenterne.

Ifølge Ursula von der Leyen har de to lande nu indvilliget i at lempe eksportrestriktionerne internt i EU, så de er mindre skadelige. Til gengæld bliver der forbud mod at eksportere vigtigt medicinsk udstyr til lande uden for EU.

Manglende tro på europæiske løsninger
Solidaritet er ikke noget, de europæiske lande smider om sig med lige nu.

”Det lyder ikke pænt, men sandheden er jo, at vi selv får brug for alt vores udstyr og medicin lige om lidt,” siger en diplomat fra et af medlemslandene.

Så meget desto mere grund er der til, at EU som organisation finder måder at skabe fælles løsninger på, siger den europapolitiske ekspert Ian Bond fra tænketanken Centre for European Reform (CER) i London:

”Kommissionen gør faktisk noget inden for de rammer, den har. Problemet er manglende lederskab i de europæiske regeringer og manglende tro på, at den europæiske løsning kan fungere,” siger han.

I de seneste dage har EU-Kommissionen for eksempel taget initiativ til fælles europæisk indkøb af medicinsk udstyr, som så kan sendes til de mest udsatte regioner i Europa. Der er også afsat foreløbig over en milliard kroner ekstra til forskning i vacciner, diagnostik og behandling af covid-19.

I fredags lancerede ledende næstformand Margrethe Vestager sammen med kommissionsformanden, at EU’s konkurrenceregler vil blive lempet midlertidigt for at tillade medlemslande at give statsstøtte til industri og erhvervsliv, der taber store penge på grund af virussen.

Milliarder til virksomheder er ikke nok
Kommissionen vil samtidig frigøre omkring 275 milliarder kroner fra EU-budgettet til støtte til coronavirusramte sektorer, virksomheder og arbejdsmarkeder på tværs af Unionen, hvilket er en god bid mere end forudset.

Dertil kommer, at der vil blive mobiliseret over 50 milliarder kroner i likviditet til mindst 100.000 små og mellemstore virksomheder gennem Den Europæiske Investeringsfond, så virksomhederne kan holde skruen i vandet under krisen.

Det bliver bare slet ikke nok, siger Ian Bond fra CER:

”Den her krise bliver så stor, og dens økonomiske konsekvenser så enorme, at det bliver meget værre end finanskrisen. Der skal meget mere til, hvis EU skal virke overbevisende. Den Europæiske Centralbank bliver nødt til at træde meget mere i karakter, hvis ikke Italien skal falde helt sammen og trække euroen med sig,” siger han:

”Det her kan blive den afgørende test for EU, oven i alle de andre kriser. Dette kræver en fælles løsning. Men foreløbig opfører nationalstaterne sig alligevel, som om de bedst selv kan beskytte deres befolkninger. Det er problemet.”

,

Forrige artikel EU-vagthund: Pro-russiske medier spreder misinformation om coronavirus EU-vagthund: Pro-russiske medier spreder misinformation om coronavirus Næste artikel Kåre Mølbak og seks andre eksperter skal rådgive EU om coronavirus Kåre Mølbak og seks andre eksperter skal rådgive EU om coronavirus
Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

FOLKEMAGT: Det er nu et år siden, at europæerne rystede den politiske pose og sendte et nyt hold repræsentanter til Europa-Parlamentet. Men Brexit, corona og institutionelt fnidder har afholdt Parlamentet fra rigtig at finde sine ben.