Institut for Menneskerettigheder: EU's asylpagt risikerer at skabe ny Moria-lejr

Af Nikolas Feith Tan
Forsker, Institut for Menneskerettigheder

FN’s Flygtningekonvention stiller ingen krav til eller sætter retningslinjer for det helt fundamentale og vigtige spørgsmål om asylprocesser. Altså de processer, der går forud for, at en stat beslutter, hvem der kan, og hvem der ikke kan, kategoriseres som flygtninge med behov for international beskyttelse.

Ikke desto mindre er der blandt EU’s medlemsstater enighed om, at de flygtninge, der banker på døren til Europas grænser, har krav på en fair og effektiv asylproces. Men om retten til en fair asylproces er det samme som et krav om at få adgang til Europas territorium ligger i en juridisk gråzone.

Eksperter på området hævder, at retten til at søge asyl kræver adgang til staternes landområder. Nogle regeringer har på den anden side foreslået eller implementeret eksterritorial asylbehandling på skibe eller i tredjelande.

I EU-Kommissionens forslag til en ny pagt for asyl og migration fremstår EU’s ydre grænse imidlertid som omdrejningspunktet i spørgsmålet om asylret.

Asyl og grænser i den nye EU-pagt
Kommissionen lægger i udspillet op til, at det er på EU’s ydre grænser, at der skal rettes op på eksisterende problemer med Europas asylsystem, der blandt andet har budt på livstruende flygtningeruter, et sammenbrudt Dublin-system og ineffektive processer for tilbagesending efter endt asylbehandling.

Selvom udspillet til en ny EU-pagt for asyl og migration på papiret har til formål at skabe retfærdige asylprocesser, vil den med sandsynlighed resultere i overfyldte flygtningelejre og menneskerettighedsbrud på grænsen til EU. Helt som vi kender det i dag.

Nikolas Feith Tan
Forsker, Institut for Menneskerettigheder

Asylpagtens opgave er at skabe balance mellem fair asylprocedure og effektive grænser på en række områder. I asylpagten foreslår Kommissionen, at der indføres nye regler for screening før indrejsen ved de ydre grænser. Det kræver, at asylansøgere, som ankommer uden tilladelse, forbliver ved den ydre grænse eller i transitzoner.

Denne screening dækker over identifikation, sundheds- og sikkerhedskontrol, fingeraftryk og registrering i EU-fingeraftryksregistret. Screeningen skal ifølge asylpagten afsluttes i løbet af fem dage, men kan forlænges til 12 uger med mulighed for at appellere, hvis ansøgeren modtager en afvisning.

Pagten indeholder også en ny asylforordning, der kombinerer asylprocesser og processer for tilbagesendelse. Efter screeningen føres asylansøgere direkte til det sted, hvor de får en fuld asylproces, eller der bliver sat gang i en proces for, at de kan sendes tilbage til deres hjemland.

Asylansøgere, der tydeligt misbruger systemet, anses for at udgøre en sikkerhedstrussel eller offentlig ordenstrussel, eller kommer fra et land, hvor færre end 20 procent ender med at få asyl, overgår direkte til tilbagesendelsesproceduren.

Tre risikofaktorer ved retten til at søge asyl
Flygtningelejren Moria, der brændte i september efter flere år med overbelægning, var et resultat af den lignende hotspot-tilgang fra 2016. Derfor synes det første forudsigelige resultat af screeningen ved grænserne at være mange lejre som den, vi kender fra Moria.

Den anden risiko omfatter fortsatte overtrædelser af menneskerettighederne ved EU’s grænser. For nylig har europæiske domstole fundet overtrædelser af menneskerettighederne og EU-lovgivningen ved grænseområder i Italien, Grækenland og Ungarn.

Pagten foreslår godt nok en ny og uafhængig overvågningsmekanisme ved alle EU's ydre og indre grænser, men det er overladt til medlemsstaterne at etablere denne mekanisme.

Den tredje risikofaktor er, at retfærdige asylprocesser og effektive grænser er afhængige af, hvad pagten definerer som ”fleksibel solidaritet”. En central del af konceptet omkring fleksibel solidaritet er forflytningen af flygtninge fra pressede EU-medlemsstater til stater, der er villige til at tage imod ansøgerne.

Erfaringen fra tidligere forsøg på forflytning har dog lært os, at udbuddet af villige forflytningsområder næppe vil svare til det faktiske behov. Under udviklingen af en plan for nødvendig forflytning i 2015 blev kun 34.000 ud af 98.000 planlagte asylansøgere forflyttet.

Selvom udspillet til en ny EU-pagt for asyl og migration på papiret har til formål at skabe retfærdige asylprocesser, vil den med sandsynlighed resultere i overfyldte flygtningelejre og menneskerettighedsbrud på grænsen til EU. Helt som vi kender det i dag.