It-forening: Tilvalgsordning skader vores privatliv

Af Jesper Lund
Næstformand, IT-Politisk Forening

På Christiansborg er der bredt flertal for, at Danmark skal erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, og at vi skal til folkeafstemning i næste folketingsperiode.

I første omgang er fokus på den danske deltagelse i Europol. Når kriminalitet er grænseoverskridende, er der naturligvis behov for internationalt samarbejde, både med lande i og uden for EU. Men EU-politisamarbejdet handler om mere end efterforskning af kriminalitet og udveksling af oplysninger om mistænkte personer.

Gælder alle borgere
EU-politisamarbejdet er i stigende grad baseret på såkaldt "intelligence led policing", som er indsamling og udveksling af oplysninger om alle borgere - også dem, som ikke er mistænkt for kriminalitet.

Formålet kan være at sikre adgang til oplysningerne, hvis der en dag er en konkret mistanke mod en borger (for eksempel logningsdirektivet om teleoplysninger), men det kan også være at udføre profilering (systematisk dataanalyse) af alle borgere for at finde mistænkte eller afdække mulige kriminalitetsmønstre. Et eksempel på det sidste er EU PNR-direktivforslaget (Passenger Name Record), hvor EU-borgernes flyrejser skal indberettes til staten.

Indsamling af oplysninger om alle borgere med henblik på retshåndhævelse har en indbygget konflikt med borgernes grundlæggende rettigheder til privatliv og persondatabeskyttelse. Kritikerne vil kalde det masseovervågning. Det er vigtigt, at der ikke indsamles og behandles flere oplysninger, end hvad der er strengt nødvendigt, og at proportionaliteten i forhold til privatliv og persondatabeskyttelse nøje overvejes i hvert enkelt tilfælde.

For de privatlivsbekymrede er der grund til en vis optimisme i forhold til den lovgivning, som vedtages i EU. Retten til privatliv og persondatabeskyttelse er forankret i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder, og EU-domstolen er parat til at underkende lovgivning, som ikke lever op til disse krav. Det var, hvad der skete med logningsdirektivet i april 2014. Europa-Parlamentet har i de senere år været meget opmærksom på borgernes grundlæggende rettigheder, og EU-lovgivning skal vedtages af både Parlamentet og Rådet. Indtil videre har der i Parlamentet været flertal mod EU PNR-direktivforslaget.

I Folketinget synes den politiske prioritering at have større fokus på retshåndhævelse og mindre fokus på borgernes privatliv.

Jesper Lund
Næstformand i IT-Politisk Forening

Overvågning og dårlig beskyttelse
I Folketinget synes den politiske prioritering at have større fokus på retshåndhævelse og mindre fokus på borgernes privatliv. Dansk politis adgang til flypassagerlister giver ikke anledning til samme diskussion som i Europa-Parlamentet, og Justitsministeriet er i gang med at indføre automatisk nummerpladescanning på de danske veje uden de store politiske protester.

Flere danske politikere har bemærket disse forskelle mellem dansk og EU-lovgivning på retsområdet. I Politiken 8. december gives der udtryk for bekymring over, at EU-reglerne kan begrænse danske ønsker om for eksempel dataudveksling med USA.

En tilvalgsordning vil give Folketinget mulighed for at fravælge EU-lovgivning, som giver borgerne "for meget" beskyttelse af privatlivet eller har for mange begrænsninger på dataudveksling med ikke-EU lande.

Risikoen ved dette er imidlertid, at danskerne kan ende med en overvægt af de mere negative sider af EU-politisamarbejdet, fordi Folketinget fravælger de dele, som især beskytter vores privatliv. Det vil give os mere overvågning og en dårligere beskyttelse af privatliv og persondata end de øvrige EU-borgere.