Debat

S: EU-budget løfter danske prioriteter markant, og vi kan være stolte

DEBAT: Det er ikke rigtigt, når kritikere siger, at Danmarks budgetrestriktive linje har kostet på mærkesagerne. Både forskning, klima og migration har fået stort løft, skriver Jens Joel (S).

Vi kan være stolte af statsministerens fightergen og med resultatet af budgetforhandlingerne i Bruxelles, skriver Jens Joel (S). 
Vi kan være stolte af statsministerens fightergen og med resultatet af budgetforhandlingerne i Bruxelles, skriver Jens Joel (S). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Joel (S)
EU-ordfører

Der er behov for at udfordre nogle af de stemmer i debatten, der hævder, at regeringens tilgang til budgetforhandlingerne har været forfejlede, ført til færre midler til danske prioritetsområder eller stillet Danmark helt uden for indflydelse. For det er ganske enkelt ikke rigtigt.

Lykke Friis konkluderede for et par uger tilbage, at regeringen med sin budgetrestriktive linje har ladet sparekniven ramme danske prioritetsområder. Argumentet lyder, at områder som migration og forskning er nedprioriteret i forhold til forskellige forslag fra Kommissionen.

Men ærlig talt. Kommissionen er ikke noget sandhedsvidne, der uden egeninteresser laver neutrale behovsanalyser på de forskellige områder. Kommissionens mange forslag indgår i et forhandlingsspil, hvor alle ved, der vil blive givet og taget.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Så hvis man tager Kommissionens udgangspunkt som en objektiv vurdering af, hvad de mener, der er behov for, så underkender man i hvert fald deres evner i forhandlingsspillet.

Danske ønsker imødekommet
Selvfølgelig spiller Kommissionen højere ud på områder, hvor de ved, der vil være lande, der ikke ønsker at bruge helt så mange penge. Ligesom de spiller lavt ud på landbrugsstøtte, så de lande, der kæmper for at bevare den, kan få lidt, uden at alle pengene ender der.

For Socialdemokratiet handler EU-politikken om indhold. Selvfølgelig skal man skabe bredest mulig opbakning til sin politik, men man skal ikke adoptere den politik, der giver bredest mulig opbakning.

Jens Joel (S)
EU-ordfører

Det eneste, der reelt siger noget om, hvordan der har været prioriteret, er, hvordan det endte.

Her er de tørre tal, at danske mærkesager som forskning, klima og migration nu fylder knap halvdelen af budgettet. Det er dobbelt så stor en andel, som de det sidste budget.

På migration og grænsebeskyttelse er budgettet simpelthen steget med 139 procent, eller hvad der svarer til knap 100 milliarder kroner. Det er svært at se, hvordan det skulle være udtryk for, at Danmarks ønske om bedre grænsebeskyttelse ikke blev imødekommet.

Bedre end Folketingets krav
For så vidt angår kritikken fra Concito, der for nylig påstod, at EU-budgettet svigter grøn omstilling, må regeringen også melde hus forbi. Det er simpelthen ikke rigtigt.

Concito sammenblander to debatter, når de påstår, at et budgetrestriktivt fokus har ført til færre grønne midler. For det første er det klart, at når kravet fra Folketingets flertal var, at det grønne skulle fylde 25 procent af udgifterne, og vi faktisk endte på 30 procent, så er det en god nyhed.

Og vi må insistere på, at vi både kan kæmpe for en fornuftig budgetramme og kæmpe for danske prioritetsområder som for eksempel grøn omstilling.

Alternativet ville være, at den eneste måde, vi kunne enes om et EU-budget, var ved, at alle EU-lande fik lov at skrue maksimalt op for deres egen mærkesag og sendte regningen hjem til hovedstæderne.

Regningen i Danmark ville eksplodere og ramme både den grønne omstilling herhjemme og i øvrigt velfærd og meget andet, så naturligvis må og skal der være et fokus på budgettets samlede størrelse.

Plads til egne holdninger
Opfattelsen af, at vi da bare alle sammen kan betale mere, synes også at ligge bag kritikken fra Jens Nymand, der på Altinget kalder den danske tilgang en visionsløs bogholderøvelse. Men heldigvis er man ikke kun pro-europæisk eller visionær, hvis man vil sende flere penge til Bruxelles.

Visioner er ikke et kun spørgsmål om mængden af milliarder. Ligesom en ambitiøs tilgang til EU-samarbejdet ikke kun handler om at lægge sig i slipstrømmen af de største spillere.

Det er klart, at Tyskland er en vigtig allieret og samarbejdspartner for Danmark. Men det betyder ikke, at vi altid skal sige eller mene som Tyskland.

Vi kan være stolte
Vi får da først en visionsløs europapolitik, hvis vi som små lande alene af strategiske årsager ikke tør mene andet end vore store nabolande. Omvendt er det netop ambitiøst – og godt for Danmark – hvis vi vælger vores allierede efter prioriteter og værdier i en given sag eller forhandling.

For Socialdemokratiet handler EU-politikken om indhold. Selvfølgelig skal man skabe bredest mulig opbakning til sin politik, men man skal ikke adoptere den politik, der giver bredest mulig opbakning.

At vi tør stå på mål og kæmpe for det, vi tror på, har statsministeren netop demonstreret med budgetaftalen fra juli. Og vi kan være stolte af både fightergenet og resultatet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Joel

MF (S), beskæftigelsesordfører, næstformand i folketingsgruppen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00