Jens-Peter Bonde: Sådan undgår EU at dø af overvægt

DEBAT: Det haster med slankekuren, hvis EU ikke skal dø af overvægt, skriver Jens-Peter Bonde, tidligere medlem af Europa-Parlamentet. Han kommer her med nogle bud på, hvordan EU bør tabe sig.

Af Jens-Peter Bonde
Forfatter og redaktør euabc.dk og medlem af Europa-Parlamentet fra 1979-2008

Nu ånder de lettede op i EU.

Frankrigs næste præsident hedder formentlig Emmanuel Macron og er en ivrig tilhænger af lovgivning fra Bruxelles. Men tag ikke fejl. Han vinder nok mere på at være alternativet til Marine Le Pen, som ikke har mange venner uden for Frankrig og aldrig kan få et flertal i den franske nationalforsamling til at melde Frankrig ud af EU.

Franskmændene har fortalt, hvad de mener om for megen centralstyring fra EU. Mitterrand fik kun 51 procent stemmer for Maastricht-traktaten, da han skulle bevise, at danskerne havde taget grueligt fejl med vores nej 2. juni 1992 – mit livs aften. Frankrig stemte også nej, da et udkast til forfatning blev sendt til folkeafstemning 29. maj 2005. Der var seks franske medlemmer af forfatningskonventet, som alle anbefalede et ja. 55 procent af deres vælgere stemte nej.

Valget er ingen grund til at slappe af med at reformere EU. EU bør gøres mere handledygtig på de områder, hvor vi ikke selv kan lovgive effektivt i medlemslandene og holde fingrene fra de områder, hvor landene selv kan lovgive effektivt med folkevalgte. Det haster med slankekuren, hvis EU ikke skal dø af overvægt.

Danmarks mangeårige topdiplomat, Poul Skytte Christoffersen, har her på Altinget efterlyst nogle bud på, hvordan EU kan slankes. Her er nogle mulige ingredienser til en ønskværdig slankekur.

Slut med dommer-lovgivning i EU
Man bør starte med at beskære alle ikke-valgtes muligheder for at vedtage love og regler, så vi ender med kun at have de love og regler, som støttes aktivt af et flertal i Europa-Parlamentet og Ministerrådet, og som vi derfor kan slippe af med igen, hvis vi måtte ønske det ved næste valg.

Start med at fortælle EU-dommerne i Luxembourg, at det skal være slut med dommer-lovgivning i EU. Dommerne står ikke til ansvar over for vælgerne. Fremover bør dommerne holde sig til at fortolke de vedtagne love og afstå fra selv at ekspandere EU's kompetencer.

Sverige havde f.eks. besluttet, at bygningsarbejdere skulle have 145 kroner i timen for at bygge skoler i Vaxholm ved Stockholm. Så besluttede dommerne i Luxembourg, at overenskomsterne ikke skulle gælde for de lettiske bygningsarbejdere. Dommerne sagde god for en timeløn på 80 kroner. Ingen medlemslande har givet dommerne lov til at træffe en sådan beslutning. Tværtimod siger traktaterne, at EU ikke må blande sig i strejkeretten. Dommerne lovgiver ofte direkte imod ordlyden i traktaterne. De ved bedre end alle folkevalgte tilsammen.

Medlemslandene sagde oprindeligt ja til arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er domstolen, der har udvidet den frie bevægelighed til også at omfatte studerende, pensionister og resten af EU-borgerne. Med Genc-dommen har Domstolen end ikke villet udelukke, at man kan være arbejdstager med fulde arbejdstager-rettigheder ved blot 5,5 times ugentligt arbejde. Det var ikke vedtaget af vælgerne i noget EU-land og burde derfor ikke kunne blive gældende EU-lov.

Væk med Kommissionens regler
Man bør forelægge alle dommerskabte love og grundlove for de valgte lovgivere i Europa-Parlamentet og Ministerrådet - og fjerne dem, der ikke kan opretholdes af et flertal i de to lovgivningskamre.

Man kan derefter fjerne enhver regel vedtaget af Kommissionen, hvis den ikke kan bekræftes af Europa-Parlamentet og Ministerrådet. 70 procent af EU's love er vedtaget af de indirekte valgte i Kommissionen og har ikke nødvendigvis støtte hos de valgte medlemmer i Europa-Parlamentet og medlemslandenes ministre i Ministerrådet.

Afskaf derefter enhver regel vedtaget af en af de 275 arbejdsgrupper i Ministerrådet, hvis den ikke kan bekræftes på møder, hvor ansvarlige ministre er til stede og stemmer for dem i åbne møder.

Afskaf derefter enhver regel vedtaget i Kommissionens navn, uden den er besluttet på et møde, hvor kommissærerne er til stede og stemmer for dem. Det er kun et par procent af Kommissionens beslutninger, der vedtages på møder blandt kommissærerne.

Love overlades til embedsmænd og lobbyister
Det store flertal af regler opfindes af embedsmænd og lobbyister og vedtager nærmest sig selv, f.eks. i skriftlig procedure, som kommissærerne næppe læser.

EU fungerer i dag som et monster, der producerer regler en masse, uden at ret mange mennesker – også ministre og kommissærer - er i stand til at læse og forstå dem. Det kan kun trænede eksperter. Men deres rolle må være at rådgive folkevalgte, ikke at træde i stedet for dem.

Der må aldrig mere være love i EU, som ikke støttes positivt af et flertal i Europa-Parlamentet og Ministerrådet.

Kan de folkevalgte så ikke overlade til embedsmænd at udfylde love med bekendtgørelser, som det sker i alle lande? Jo, men kun hvis det delegeres udtrykkeligt i loven, og bekendtgørelsen kan tilbagekaldes af et almindeligt flertal i Europa-Parlamentet eller Ministerrådet. Vi kan ikke have regler, som ikke støttes af vælgernes repræsentanter. Samtlige direktiver, forordninger og afgørelser må kunne laves om på næste valgdag. Det er den styreform, vi kalder demokrati. Den bør snarest indføres i EU.

Forrige artikel Udenrigspolitisk Selskab: Usikkerhed om EU åbner nye døre Udenrigspolitisk Selskab: Usikkerhed om EU åbner nye døre Næste artikel Per Stig til Krarup: Et EU i opløsning truer freden Per Stig til Krarup: Et EU i opløsning truer freden
  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Udmeldelse er svaret

    Det ville være fint, hvis Jens-Peters forslag blev gennemført. Det bliver de ikke, og derfor er der ingen anden demokratisk vej at gå end udmeldelse.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    EU love

    Vil EU nogensinde gå med til dette?. Næppe. Det vil jo gøre indhug i EUs magt, og det går jo slet ikke.
    Der er KUN en udvej, som Ib Christense så rigtigt skriver, Danmarks exit.