Jens Rohde, Jean-Michel Jarre m.fl.: Europa kan blive verdensleder for kunstnere i den digitale verden

DEBAT: Kunstneres rettigheder beskyttes ikke ordentligt hos globale teknologiske tjenester. EU har en unik mulighed for at vinde kampen om det kreative indhold i en digital verden og skabe retfærdighed for det kunstneriske miljø, skriver Jens Rohde (R), Jean-Michel Jarre, Jean-Marie Cavada og Astrid North.

Af Jens Rohde, Jean-Michel Jarre, Jean-Marie Cavada og Astrid North
Henholdvis medlem af Europa-Parlamentet, musiker, komponist og præsident for CISAC - Den Internationale Foreningsorganisation for Forfattere og Komponister, næstformand for Retsudvalget og medlem af Den Liberale Gruppe i Europa-Parlamentet og sangerinde

Kunstnere er kreative fagfolk - deres arbejde og liv er helt afhængige af, at vi beskytter deres ret til at bestemme over, hvad der skal ske med deres værker. De er kunstnere, ja. Men samtidig er de en del af en industri med stor økonomisk værdi. En industri, som skaber tusindvis af arbejdspladser.

For halvandet år siden sagde EU’s Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, at kunstnere er Europas kronjuveler. Vi kunne ikke være mere enige. Derfor arbejder vi i fællesskab på at gøre Europa til et sted, hvor kultur og kreativitet kan blomstre.

For at kunne gøre det, skal vi sikre, at kunstnere kan leve af deres kreative værker. De er helt afhængige af rettigheder. Forfatteres rettigheder og ophavsretlige regler er den eneste måde at sikre deres levebrød på, og det er den eneste mulighed for, at de kan fortsætte deres kunstneriske aktiviteter.

Digitale tjenester
I dag er rettighederne og levebrødet hos forfattere overalt under pres. Sandheden er, at kunstnernes rettigheder ikke beskyttes ordentligt i den digitale verden.

Der er en grundlæggende fejl i hjertet af det kunstneriske landskab: Musik og andre kreative sektorer vokser hurtigt og genererer enorme indtægter. Men indtægterne bliver ikke retfærdigt returneret til skaberne.

I stedet ender pengene i lommerne på store globale digitale tjenester – online platforme, hvor brugerne kan uploade eget indhold. Disse platforme er de største forbrugere af kunstnere, der arbejder globalt. De har det største antal brugere. Men på grund af huller i lovgivningen betaler de kun små eller slet ingen indtægter til skaberne af de værker, de formidler.

Vi er i en afgørende fase i diskussionen om kunstneres rettigheder, hvor EU har en chance for at fremsætte en meningsfuld løsning.

Vores ønske er, at lovgivningen ændres og præciseres, således at aktive brugeruploadede platforme er fuldt dækket af ophavsretlige regler. Det vil betyde, at disse tjenester skal forhandle retfærdigt med kunstnerne.

Verdensleder i retfærdighed
Dette er et mulighedernes øjeblik for Europa. Over hele verden kigger forfattere og rettighedshavere mod Europa med stor interesse og stærk forventning. Et helstøbt europæisk bud på effektiv værdioverførsel vil placere Europa som verdensleder i at skabe retfærdighed til kunstnere i den digitale verden.

Vi støtter enhver teknologisk fremgang og udvikling, men den kan aldrig blive en undskyldning for manglende retfærdighed. De to går hånd i hånd, for vi er alle teknologibrugere og udviklere. Vi er med andre ord ikke imod teknologiske fremskridt - tværtimod beder vi om, at lovgivningen bliver opdateret, så den passer til de teknologiske fremskridt.

Der er visse grupper af mennesker, som ønsker at gøre spørgsmålet om ophavsret til et brud med ytringsfriheden. Intet kunne være mere forkert. Vi er lidenskabeligt for ytringsfrihed. Ytringsfrihed er den ilt, som kunstnere indånder for at kunne skabe, og de har altid været i spidsen for at forsvare den.

Europa har desværre for længe siden tabt kampen om hardware - vi skal ikke også tabe kampen om kreativt indhold.

Europa-Parlamentets retsudvalg har fundet en balanceret løsning, hvor vi på en gang sikrer ophavsretten og undgår masseovervågning på internettet. Vi anmoder derfor de europæiske regeringschefer om at følge den model.

Forrige artikel Danske Vognmænd: Lastbilchauffører skal ikke bo kummerligt på landets rastepladser Danske Vognmænd: Lastbilchauffører skal ikke bo kummerligt på landets rastepladser Næste artikel Debat om meldepligt: Gør op med søtransportens administrative byrder Debat om meldepligt: Gør op med søtransportens administrative byrder
  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Jeg tilgiver aldrig Statsminister Lars Løkke Rasmussen,

    - hvis Danmark ikke stemmer for!

    Alle kunstnere har krav på at deres ophavsrettigheder beskyttes og honoreres.

    Det er en af mange grundsten i demokratiet.

    Godt debatindspark fra kvartetten!

    God weekend :-)

  • Anmeld

    Christian X

    Jens Rhode

    har tidligere demonstreret glimrende evner for at spille luftguitar og synge varmluftssange. Radikales nye næbet tenor basker meget for at komme Folketinget. Det skal nok hjælpe på politiker-leden.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen · Pensionist

    EU og kunstnere.

    Alt det, som EU vil gøre for udøvende kunstnere, i ytrings frihedens navn, er det så ens betydende med at de forskellige kunstnere, i taknemmelighed overfor EU, kun må ytre sig positivt om EU, eller vil der også være plads ti sund kritik?. Når vi tænker på hvad EU står for, angående demokrati. Indblanding i indre anliggender.

Ugens EU-podcast: Thorning går bag kulissen i dramaet om EU’s topjob

Ugens EU-podcast: Thorning går bag kulissen i dramaet om EU’s topjob

PARLAMENTET: Hvad skete der egentlig, da den tidligere danske statsminister var tæt på at blive EU-chef for fem år siden? Og hvad tænker Helle Thorning om det nye magtspil om Europas topposter, der lige nu udspiller sig i Bruxelles? Lyt til debatten fra Folkemødet på Bornholm.