Jens Rohde: Merkel kan skabe europæisk og tysk historie

DEBAT: Hvis Merkel vinder valget på søndag, får hun mulighed for at skabe europæisk historie med et bredt samarbejde mellem partierne til fordel for Tyskland og EU, skriver Jens Rohde (R).

Af Jens Rohde (R)
Medlem af Europaparlamentet

Hvem kan opfinde en Schulz-plan, som han ikke selv har forsøgt sig med siden februar?

Sådan lyder et nyt selskabsspil blandt tyske politiske nørder, og det er ikke et hyldestspil til Schulz’ opfindsomhed. Tværtimod blev Schulz for nyligt af en tysk kommentator sammenlignet med popsangeren Klaus Lager og hans hit: ”Tausend Mal berührt und tausend Mal ist nichts passiert”. 

Med andre ord: Schulz beskyldes for at skyde på tusind ting i alle retninger, og intet synes at røre befolkningen. 

Passiv Merkel klarer sig stabilt
Merkel derimod synes stort set ikke at foretage sig stort i den tyske valgkamp. Så hun gør heller intet forkert. Det er lidt ironisk, men lige så berømmet for at være ukunstlet, som hun er, lige så elendig beskyldes hun for at være i en valgkamp. Men det betyder tilsyneladende ingenting. 

Det hele begyndte ellers så fremragende for Schulz i januar måned, hvor han overraskende for mange blev udnævnt som Kanslerkandidat fra sin plads i Europa-Parlamentets formandsstol. 

Sankt Martin kaldte de ham, for han stormede frem i meningsmålingerne, SPD gik frem i medlemstal, og Angela Merkel måtte bruge kræfter og fjernsynstid på at skændes med sit søsterparti i Bayern, CSU. 

Men siden Merkels berømte besøg hos Donald Trump i marts måned, hvor hun tacklede hans klodsede arrogance med knusende ro, har Merkel stort set ikke set sig tilbage. Hun fik en uges medieomtale og talrige analyser af hendes styrke, ro og kapacitet som leder, og fra det øjeblik sivede luften langsomt men sikkert ud af Schulz’ valgballon.

Nyt samarbejde bliver det eneste spændingselement ved valget
Merkel vinder formentlig valget stort, og spændingen i valgkampen er mestendels reduceret til spørgsmålet om, hvem hun vil danne regering med efter på søndag. 

Bliver det SPD, FDP eller en såkaldt Jamaica-koalition med både De grønne og de gule FDP’ere? 

Her vil mandaternes logik naturligvis spille ind, og derfor er det alt for tidligt at spå om de matematiske muligheder, men kender jeg magtmennesket Martin Schulz godt nok, vil han gøre alt for at komme med i en regering.

Historien fra den seneste koalition med FDP burde samtidig mane til forsigtighed hos både CDU’erne og de liberale. Samarbejdet i sidste valgperiode var mildest talt dårligt, nærmest amatøragtigt, og FDP røg helt ud af Forbundsdagen. 

Nu tyder alt på, at FDP med den nye, unge og dynamiske leder, Christian Lindner, er på vej tilbage med selvbevidsthed og måske en tilsvarende mandatmæssig styrke. Men dels er sådan en lillebror ikke Merkels livret, dels tegnede FDP’s landsmøde i weekenden i mine øjne ikke stregerne til et kommende regeringssamarbejde. Dertil brugte Lindner for meget tid på at forhåndsforklare, at man ikke nødvendigvis vælger at gå ind og tage regeringsansvar.

Jeg kender Christian Lindner ret godt, fordi jeg i hans tid som generalsekretær ofte er blevet inviteret til Tyskland for at holde oplæg i FDP på diverse seminarer. Og man bliver hurtigt klar over, at Lindner, han siger ikke noget tilfældigt.

Men meget kan ske, og vi skylder stadig vælgerne at tale.

Ny koalition kan få afgørende betydning for EU
Skåret ind til benet, er det interessante spørgsmål for danskerne og resten af EU, om en ny koalition vil få afgørende betydning for, hvor Tyskland sammen med Frankrig vil tage EU hen.

Her tror jeg, at forskellen på koalitionerne vil blive minimal. Der kan være lidt på flygtninge, der kan være lidt på velviljen over for en for Sydeuropa mere solidarisk udformning af Euroen, men grundlæggende vil kursen blive sat af Merkel og Macron.

Da det er Merkels sidste valgperiode, tror jeg, at hun for alvor vil sætte sig for at skabe en stærk akse, der på ny kan drive Europa og EU-samarbejdet frem. Det bliver i så fald i høj grad noget, Danmark kommer til at forholde sig til.  

Man kan sige, at de højtravende reformer i EU strider imod Merkels natur, men hendes pragmatisme retter sig også mod personer. Her er valget af Macron i Frankrig og briternes farvel til EU Merkels åbne vindue for at give franskmændene noget af den storhed, som Macron med sin filosofiske tilgang til politik gerne vil have.

På den måde kan Merkel træde ind i historien som den helt store europæiske leder, der skabte en ny begyndelse for Europa og endelig bragte Tyskland ud af deres historisk smertelige historiske åg ved at påtage sig det europæiske ansvar, som verden i disse år tilsiger, at Tyskland skal tage, fordi der ganske enkelt ikke er andre til at gøre det.

Men først skal valget på søndag overstås.

Forrige artikel Bendtsen: EU er på vej til flere job og mere vækst Bendtsen: EU er på vej til flere job og mere vækst Næste artikel Morten Løkkegaard: Liberal fremtid vil hjælpe Tyskland og Danmark Morten Løkkegaard: Liberal fremtid vil hjælpe Tyskland og Danmark
Ugens Europa-podcast: Budgetbissen Mette Frederiksen på de bonede gulve

Ugens Europa-podcast: Budgetbissen Mette Frederiksen på de bonede gulve

PARLAMENTET#83: Statsministeren ”svinger godt” med Trump, sagde hun under denne uges NATO-topmøde. I næste uge bliver det så EU's tur til at holde topmøde, og der kaster Frederiksen sig igen ind i den hårde budgetdebat. Hør Danmarks nye EU-ambassadør fortælle om en dagsorden fyldt med penge, klima og fremtidssnak.