Jens Rohde om copyright-regler: Stop det store kunstrøveri

DEBAT: Når Parlamentet 12. september skal stemme om et nyt sæt copyright-regler, handler det om at sætte en stopper for de kommercielle platformes røveri af kunstnernes værker og give kunstnerne mulighed for at leve af det arbejde, som rettelig er deres, skriver Jens Rohde (R).

Af Jens Rohde (R)
Medlem af Europa-Parlamentet og retsudvalget

Europa-Parlamentet skal i september igen stemme om et ny sæt regler for copyright i Europa. Det lykkedes ikke at få mandat til forhandlinger med medlemslandene i juli.

Endnu engang står vi med det problem, at de fleste kritikere af forslaget stadig tror, at vi stemmer om EU-Kommissionens forslag, som er alt for vidtgående. Det er ikke tilfældet. Vi har vort eget lovforslag, og jeg selv og min franske kollega Jean-Marie Cavada har nu fremsat en række ændringsforslag for yderligere at imødekomme bekymringer, som kritikerne må have.

Disse forslag udvander ikke formålet med loven. De fastslår blot endnu tydeligere end før, at du naturligvis kvit og frit kan lægge feriebilleder af Eiffeltårnet på nettet, så længe du ikke bruger tårnet direkte kommercielt (i Frankrig er det private fonde, som står for vedligehold af de store turistattraktioner, hvorfor der er en lov om betaling af en afgift, hvis du sælger postkort med dit foto), ligesom vi får slået yderligere fast, at man naturligvis ikke kan få blokeret sin video, blot fordi man går forbi en forretning, som spiller musik.

Alt sammen ting, som retsudvalgets forslag i forvejen tog højde for, men som vi nu fastslår meget eksplicit i lovteksten, fordi kritikerne vedbliver at holde disse absurde skræmmebilleder op for befolkningen.

Principfasthed
Lad mig lige slå fast, hvad det hele handler om: at stå fast på principperne om både ytringsfrihed og ejendomsret i den digitale verden, nøjagtig som vi kender det fra den fysiske. Parlamentets retsudvalg har lavet et forslag, som vil sikre den kreative branches forsatte udvikling og bæredygtighed. Det gør vi ved at forsvare ejendomsretten og samtidig sikre individets informations- og ytringsfrihed på nettet.

Vi ønsker, at kunstnernes værker beskyttes bedre, end de gør i dag, når de uploades på store online platforme. Derfor skal det være muligt at identificere ophavsretsbeskyttet materiale online og sikre, at kunstnerne modtager retmæssig betaling for brug af deres værker online.

Det er principielt ikke anderledes end det Shazam, som vi alle kender. Vi ønsker også, at den europæiske kulturindustri, som genererer flere arbejdspladser og penge end telekom- og transportindustrien tilsammen, skal kunne udvikles i fremtiden.

Ligeledes ønsker vi, at vores medier og journalister beskyttes mod amerikanske virksomheders videregivelse af deres artikler og fotos uden betaling. Disse virksomheder æder sig ind på annoncemarkedet og skaber konkurrenceforvridning, fordi de hverken betaler skat, copyrightafgifter eller har journalister ansat. De æder bare alt det, andre laver, og de tjener store penge på det. Hyperlinks med kort oversigt er undtaget loven. Mere om det under beskrivelse af artikel 11 nedenstående.

Ændre internettet
Folk siger, at vores lovgivning vil ændre på det internet, vi kender i dag. Svaret på det her: Ja, for det er vi ganske enkelt nødt til, hvis ikke vi skal overlade alt til den mest rå kapitalisme i verden.

Vi har gennem alle forhandlinger været imod generel monitorering på alle platforme og dermed været imod screening og censurering på internettet. Der er tale om specifik monitorering af et kunstværk. Ikke af dig. Der findes ikke noget upload-filter i vort forslag. Faktisk er der slet ikke taget stilling til, hvilken teknologi der skal anvendes.

Diskussionen går primært på to artikler i lovforslaget. Artikel 11 og 13.

Hovedprincippet i artikel 13 er, at kommercielle platforme skal lave licensaftaler, hvis kunstnerne ønsker dette. Nøjagtig som vi kender det for radio og tv.  

På den måde har kunstnerne frihed til selv at vælge, om de vil have deres værker beskyttet eller ej. Monitoreringen af værker kan kun ske på baggrund af den information om værket, som rettighedshaver giver til platformen, og monitoreringen kan kun ske på den givne platform – ikke hele internettet. På denne måde er det rettighedshaveren, der bestemmer, under hvilke forudsætninger hans/hendes indhold anvendes på platformen. På den måde sikrer vi retmæssig betaling til rettighedshaverne for anvendelse af deres værker.

Platforme, som ikke handler kommercielt, bliver på ingen måde omfattet af loven. Vi har i vort forslag helt eksplicit undtaget for eksempel encyklopædier, open source, udbydere af online services samt markedspladser. Uddannelses- og forskningsregistre falder heller ikke ind under denne lov. Det samme er tilfældet for udbydere af cloud services for individuelt brug, der ikke giver direkte adgang til befolkningen og generelt online handelsplatforme, hvis hovedaktivitet er salg af fysiske varer, behandles heller ikke under dette direktiv.

Vort lovforslag indeholder en eksplicit reference til beskyttelse af brugeres ytringsfrihed og databeskyttelsesforordningen og en klagemekanisme for brugere, som skal administreres af medlemslandene.

Lad fornuften sejre
Vedrørende artikel 11 og en meget hidsig offentlig debat om hyperlinks tager vores forslag netop hensyn til den bekymring ved direkte at lave en undtagelse for hyperlinks i loven. Derudover slår vi fast, at artikel 11 ikke kan eller må begrænse privat og ikkekommerciel brug af presseudgivelser for den individuelle bruger. I den offentlige debat fremføres også argumenter om, at vi vil indføre en link-skat. Det har der aldrig været tale om.                                  

Kun aktive kommercielle platforme, som tjener penge på at have andre menneskers arbejde på deres platform, skal betale en fair pris for brug af andre menneskers værker. Det er helt afgørende, at det princip fastholdes også i den digitale verden. Alt andet er tyveri.

Parlamentets forslag samler faktisk alle liberale principper i ét og samme forslag: ejendomsretten, ophavsretten, kulturel diversitet, frit internet, ytringsfrihed og ingen masseovervågning.  

Vi hører konstant kritikerne af vort forslag forsøge at påstå, at også de ønsker at beskytte kunstnernes rettigheder. De fortæller bare ikke, hvordan. De er kun imod, og tilsyneladende er de imod enhver form for regulering af ting, som foregår på nettet. Ligegyldigt hvad vi kommer op med af forslag, som imødekommer bekymringerne, bliver de ignoreret. Det er ikke godt nok.

Anarkisme og pirateri har intet med et liberalt samfund at gøre. Hverken i den fysiske eller den digitale verden. Frit internet er ikke det samme som gratis internet.

Jeg håber, at fornuften sejrer i parlamentet denne gang, og at vi får sat en stopper for de store kommercielle platformes røveri af kunstnernes værker og mulighed for at leve af det arbejde, som rettelig er deres og ikke vores.

Forrige artikel Messerschmidt efter svensk valg: EU-eliten tåler ikke folkelig modstand Messerschmidt efter svensk valg: EU-eliten tåler ikke folkelig modstand Næste artikel Folkebevægelsen mod EU: Europæiske lastbiler taber i miljøvenlighed Folkebevægelsen mod EU: Europæiske lastbiler taber i miljøvenlighed