Jens Stoltenberg: Våben er vejen til fred i Ukraine

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, mener, at Nato bør være en arena for demokratiopbygning. I dette interview taler Nato-chefen om Ukraines fremtid, om faren ved at undervurdere Rusland og om den demokratiske udvikling i Tyrkiet.

Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix
Lara Abobakar Rashid

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har netop lagt en nordisk uges besøg i Oslo og Sälen i Sverige bag sig, hvor han deltog i sikkerhedskonferencen "Folk og Försvar". 

Svenskernes ansøgning om medlemskab i Nato befinder sig i en afgørende fase. Det gør krigen i Ukraine også, hvor Jens Stoltenberg nu opfordrer både erhvervslivet og politikerne i Norden til mere sammenhold, til at donere flere våben og yde mere økonomisk støtte.

Han er også tydelig omkring Tyrkiets rolle og behovet for en åben debat om demokratiske rettigheder i Natos medlemslande, da han i starten af sidste uge i forbindelse med en prisuddeling i Oslo møder norske medier.

Jo mere militær støtte Ukraine modtager, jo mere sandsynligt er det, at vi kan opnå en fredelig løsning, hvor Ukraine overlever som en uafhængig og demokratisk nation i Europa. Derfor er våben vejen til fred i Ukraine.

Jens Stoltenberg
Generalsekretær, Nato
Først til situationen i Ukraine, og hvad der skal til for at afslutte krigen.

"Krige er uforudsigelige. Der er ingen, der kan sige, hvordan og hvornår denne krig slutter, men den vil højst sandsynligt ende ved et forhandlingsbord. Hvad Ukraine kan opnå omkring forhandlingsbordet, afhænger helt af slagmarkens styrke. Jo mere militær støtte Ukraine modtager, jo mere sandsynligt er det, at vi kan opnå en fredelig løsning, hvor Ukraine overlever som en uafhængig og demokratisk nation i Europa. Derfor er våben vejen til fred i Ukraine," siger Jens Stoltenberg og tilføjer:

"Ukraine skal styrkes på slagmarken, for at Putin vil forhandle sig frem til en løsning, der også respekterer Ukraines uafhængighed".

Farligt at undervurdere Rusland 

Ifølge Stoltenberg lavede den russiske præsident Vladimir Putin tre store fejlvurderinger, da han invaderede Ukraine. 

"Den ene er, at han totalt undervurderede ukrainerne, deres mod og kampvilje, den politiske ledelse og soldaterne. Det andet er, at han undervurderede Nato og vores evne og vilje til at støtte Ukraine. Den tredje er, at han overvurderede den russiske hær," siger Jens Stoltenberg.

Læs også

Samtidig påpeger han, at det er vigtigt, at Vesten ikke bliver naiv. 

"Det er farligt, hvis vi undervurderer Rusland nu, for Rusland har lidt store tab fra de ukrainske styrker, men de har også formået at mobilisere omkring 200.000 nye soldater. De har vist, at de er villige til at lide enorme tab i denne krig, og de gør nu et stort arbejde for at skaffe mere materiel og ammunition, som de blandet andet har erhvervet fra Iran."

Ifølge Jens Stoltenberg er der ingen tegn på, at Putin har ændret sine planer og ambitioner for invasionen af Ukraine.

Hvis Putin vinder i Ukraine, svækker det vores egen sikkerhed. Derfor er det i vores sikkerhedsinteresse, at støtte Ukraine og bruge den militære kapacitet, vi har, til at hjælpe Ukraine.

Jens Stoltenberg
Generalsekretær, Nato
"Så vi må ikke undervurdere Rusland, og vi skal fortsætte med at støtte Ukraine. Det er først, når Putin indser, at han ikke får det, han ønsker på slagmarken, at der vil være mulighed og håb for, at han er villig til at sætte sig ned og forhandle en løsning, der respekterer Ukraine, som et uafhængigt og demokratisk land i Europa," siger Jens Stoltenberg.

Våben fra lagrene

Mange af de våben, der er givet til Ukraine, er våben, der har været opbevaret og som ikke har været i brug. Mange lande begynder nu at tømme deres lagre. Når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt det vil svække Nato-landenes egen forsvarskapacitet at sende det nationale forsvars udstyr til Ukraine, så er Stoltenberg klar i mælet: 

"Det har været den rigtige beslutning, at vi har taget fra de lagre, vi har, som er beregnet til at beskytte Natos territorium. Hvis Putin vinder i Ukraine, svækker det vores egen sikkerhed. Derfor er det i vores sikkerhedsinteresse, at støtte Ukraine og bruge den militære kapacitet, vi har, til at hjælpe Ukraine," siger Jens Stoltenberg og tilføjer: 

Læs også

"Men det er svære afvejninger. Det, jeg har sagt, er, at det i øjeblikket er vigtigere at hjælpe Ukraine end at følge alle Natos retningslinjer for styrkemål. Det vigtigste vi kan gøre, er at øge produktionen af forsvarsmatriel. Hvis vi ikke lykkedes i Ukraine, er vi mere truede. Derfor er det rigtigt at bruge vores lagre og militære kapacitet."

Uenigheder mellem Nato-landene

Jens Stoltenberg har fået meget ros, både i Norge og internationalt, for måden han manøvrerede på, da den amerikanske præsident hed Donald Trump. 

Til arbejdsgiverorganisationen Norsk Næringslivs - NHO - årlige konference fortalte han i sidste uge norske erhvervsledere, at demokratiske lande må stå sammen mod autoritære regimer, der er på fremmarch.

Det er ikke en hemmelighed, at der nogle gange er uenigheder mellem Nato-landene. Det var der også, da Trump var præsident i USA, og der er det vigtigt at finde ud af, hvad der kan forene os, hvor vi kan finde et fælles fodslag.

Jens Stoltenberg
Generalsekretær, Nato
Adspurgt af pressen, om han kan trække på erfaringer fra Trump til håndteringen af Erdogan, Tyrkiets præsident, der også på flere måder fungerer som en autoritær politisk leder, svarer han, at hans job er at levere fælles løsninger og konklusioner.

"Det er ikke en hemmelighed, at der nogle gange er uenigheder mellem Nato-landene. Det var der også, da Trump var præsident i USA, og der er det vigtigt at finde ud af, hvad der kan forene os, hvor vi kan finde et fælles fodslag. Det er noget, vi arbejder med, uanset hvem vi er uenige med, og hvordan uenigheden tager sig ud i Nato." 

Bekymringer kan adresseres

Jens Stoltenberg understreger, at Tyrkiet er et vigtigt medlemsland, der blandt andet har bidraget til kampen mod terrorisme og Islamisk Stat.

"Tyrkiet har også spillet en vigtig rolle i forhold til Ukraine. De har støttet Ukraine i mange år og bidraget til aftalen om korneksport fra Ukraine," siger han.

Han tilføjer også, at mange lande i Nato har udtrykt bekymring, når det kommer til demokratiske rettigheder og journalisters arbejdsvilkår i Tyrkiet.

"Det er vigtigt, at Nato bruges som en platform, hvor disse udfordringer kan tages op. Der har været mange diskussioner om dette før, og jeg har selv taget det op under mine besøg i Ankara. Nato er en organisation, der bygger på grundlæggende værdier som demokrati, frihed og retssikkerhed. Derfor skal Nato også være en platform, hvor bekymringer om medlemslande kan adresseres, hvis flere mener, at et land ikke lever op til disse værdier".

Fokus på Ukraine

De seneste uger har der været flere spekulationer om Jens Stoltenbergs næste karrietræk, når han træder af som Natos generalsekretær. Det norske medie Nettavisen skrev blandt andet, at han er eftertragtet til et topjob i Verdensbanken. Det ønsker Jens Stoltenberg imidlertid ikke at kommentere på.

"Jeg har kun én opgave, og det er at fokusere på det job, jeg har nu. Det er et ekstremt krævende job i en alvorlig tid. Der er krig, og det er der, min opmærksomhed er nu. Jeg har en plan om at afslutte min embedsperiode til efteråret. Hvad jeg så skal, kan vi vende tilbage til der," siger han.

Oversat fra norsk af Mette Grube Condrup

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Stoltenberg

Generalsekretær, Nato, fhv. statsminister, Norge
cand.oecon. (Oslo Uni. 1987)

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

0:000:00