Jeppe Kofod: Hallo, er der en socialdemokrat til stede?

DEBAT: Europas socialdemokrater oplever én efter én valgnederlag, men i Danmark går S frem. Partiet skal lære – over hele EU – at være positive, men kritiske over for unionen, skriver Jeppe Kofod (S). Ellers vinder populismen frem, som vi så det i Tyskland. 

Jeppe Kofod (S)
Gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet

Another one bites the dust … Francois Hollande i Frankrig, Lodewijk Asscher i Nederlandene, Jonas Gahr Støre i Norge og nu Martin Schulz i Tyskland. En efter én har de socialdemokratiske spidskandidater i Europa måttet holde den ene valgnederlagstale efter den anden. Altså lige med undtagelse af førstnævnte, der ikke engang forsøgte at stille op til et nyvalg. Det var nemlig dødsdømt på forhånd.

Men hvorfor er det så, at Europas engang så store – men stadig stolte – socialdemokratier kommer til kort ved snart sagt hvert eneste valg? Og vigtigere endnu, hvordan bryder vi den negative spiral?

Populister kan ikke ties ihjel
I Tyskland og Frankrig har mine partikammerater i årtier ment, at de populistiske og ekstremistiske partier skulle ignoreres og isoleres. Ud fra en tankegang om, at de så nok ville gå i sig selv, når de ikke kunne indgå kompromiser og dermed levere resultater.

De seneste valg i Frankrig og Tyskland viser om noget, at denne taktik er slået totalt og aldeles fejl. Populister kan ikke ties ihjel. De lever, næres og vokser i de sociale mediers ekkokamre, hvor det uimodsagte rundhyl langsomt, men sikkert, vokser sig så stort, at det bryder ud af de lukkede facebookgrupper og ind i den politiske hverdag.

Fortsætter den larmende stilhed fra de ansvarlige partier i den politiske hverdag, så runger ekkoet kun så meget desto højere.

Og hér ramte Martin Schulz hovedet på sømmet, da han kritiserede Angela Merkel for at have ført for lidt og for passiv valgkamp. Kansler Merkel følte sig fra start så sikker på genvalg, at hun ikke følte behov for at føre rigtig valgkamp.

Det blev aldrig til de store, markante slåskampe mellem CDU’s og SPD’s spidskandidater. Forskellen på et blåt (eller rettere sagt, CDU-sort) og et rødt Tyskland blev aldrig malet krystalklart for den almindelige vælger.

Og dermed lod Merkel scenen fri for dem, der forstod at råbe højest og mest skingert. Når de seriøse partier er fraværende eller går i ét med både tapetet og hinanden, så kan yderfløjene nemt komme til at fremstå som et reelt alternativ. Som det eneste alternativ. Det nærer proteststemmen, og det afspejlede sig da også i valgresultatet.

Socialdemokrater skal lære at tale dansk
Samme weekend som vores tyske søsterparti måtte indkassere et historisk dårligt valgresultat, kunne det danske socialdemokrati bryste sig af ikke mindre end to meningsmålinger, der viste tæt på 30 procent tilslutning, henholdsvis lokalt og nationalt.

Dermed står det også klart, Socialdemokratiet ikke blot fortsat er Danmarks suverænt største parti, men også et parti i fremgang. Og hvad kan Europas socialdemokrater så lære af det?

Først og fremmest at tage folks bekymringer om ulighed, uretfærdighed og utryghed, som jeg mener, ligger til grund for den stigende populisme, alvorligt.

Og her er EU-politikken en afgørende krumtap. Socialdemokratierne er grundlæggende EU-positive. Vi er et parti, der er født af en international bevægelse. Men vi vil insistere på at være konstruktivt EU-kritiske.

Når noget ikke fungerer i EU, som for eksempel kampen mod international skatteunddragelse, bekæmpelse af social dumping eller at forhindre lønpres på grund af unfair konkurrence, så skal vi være de første til at råbe op. Men vigtigere endnu, så skal og vil vi også præsentere løsninger på de problemer, vi kritiserer.

Derfor vil vi have en europæisk solidaritetspagt med fælles bund under selskabsskatten, med hårde sanktioner mod skattely og skattesnydsbanker og med stærke garantier for løn- og arbejdsforhold, som forhandlet mellem arbejdsmarkedets parter.

Opråb uden reelle løsningsforslag, det er bare populistisk brok. Løsningsforslag uden opråb er embedsmandsstyre. Men opråb koblet med løsningsforslag, dét er politik. Og dét er vejen tilbage for Europas socialdemokratier. Det tror jeg også, vi kommer til at se nu i Tyskland med Socialdemokratiet som leder af oppositionen.

Forrige artikel Rohde: Kan Merkel gå efter en mindretalsregering? Rohde: Kan Merkel gå efter en mindretalsregering? Næste artikel Debat: Er Merkels nye regering dårligt nyt for EU? Debat: Er Merkels nye regering dårligt nyt for EU?
Danmark får nye ambassadører i Kina og Italien

Danmark får nye ambassadører i Kina og Italien

Udenrigsministeriet foretager en ambassadørrokade, der blandt andet betyder, at Danmark får nye ambassadører i Kina, Thailand og Tyrkiet. Få overblikket over ambassadørrokaden her.