Jeppe Kofod: Hallo, er der en socialdemokrat til stede?

DEBAT: Europas socialdemokrater oplever én efter én valgnederlag, men i Danmark går S frem. Partiet skal lære – over hele EU – at være positive, men kritiske over for unionen, skriver Jeppe Kofod (S). Ellers vinder populismen frem, som vi så det i Tyskland. 

Jeppe Kofod (S)
Gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet

Another one bites the dust … Francois Hollande i Frankrig, Lodewijk Asscher i Nederlandene, Jonas Gahr Støre i Norge og nu Martin Schulz i Tyskland. En efter én har de socialdemokratiske spidskandidater i Europa måttet holde den ene valgnederlagstale efter den anden. Altså lige med undtagelse af førstnævnte, der ikke engang forsøgte at stille op til et nyvalg. Det var nemlig dødsdømt på forhånd.

Men hvorfor er det så, at Europas engang så store – men stadig stolte – socialdemokratier kommer til kort ved snart sagt hvert eneste valg? Og vigtigere endnu, hvordan bryder vi den negative spiral?

Populister kan ikke ties ihjel
I Tyskland og Frankrig har mine partikammerater i årtier ment, at de populistiske og ekstremistiske partier skulle ignoreres og isoleres. Ud fra en tankegang om, at de så nok ville gå i sig selv, når de ikke kunne indgå kompromiser og dermed levere resultater.

De seneste valg i Frankrig og Tyskland viser om noget, at denne taktik er slået totalt og aldeles fejl. Populister kan ikke ties ihjel. De lever, næres og vokser i de sociale mediers ekkokamre, hvor det uimodsagte rundhyl langsomt, men sikkert, vokser sig så stort, at det bryder ud af de lukkede facebookgrupper og ind i den politiske hverdag.

Fortsætter den larmende stilhed fra de ansvarlige partier i den politiske hverdag, så runger ekkoet kun så meget desto højere.

Og hér ramte Martin Schulz hovedet på sømmet, da han kritiserede Angela Merkel for at have ført for lidt og for passiv valgkamp. Kansler Merkel følte sig fra start så sikker på genvalg, at hun ikke følte behov for at føre rigtig valgkamp.

Det blev aldrig til de store, markante slåskampe mellem CDU’s og SPD’s spidskandidater. Forskellen på et blåt (eller rettere sagt, CDU-sort) og et rødt Tyskland blev aldrig malet krystalklart for den almindelige vælger.

Og dermed lod Merkel scenen fri for dem, der forstod at råbe højest og mest skingert. Når de seriøse partier er fraværende eller går i ét med både tapetet og hinanden, så kan yderfløjene nemt komme til at fremstå som et reelt alternativ. Som det eneste alternativ. Det nærer proteststemmen, og det afspejlede sig da også i valgresultatet.

Socialdemokrater skal lære at tale dansk
Samme weekend som vores tyske søsterparti måtte indkassere et historisk dårligt valgresultat, kunne det danske socialdemokrati bryste sig af ikke mindre end to meningsmålinger, der viste tæt på 30 procent tilslutning, henholdsvis lokalt og nationalt.

Dermed står det også klart, Socialdemokratiet ikke blot fortsat er Danmarks suverænt største parti, men også et parti i fremgang. Og hvad kan Europas socialdemokrater så lære af det?

Først og fremmest at tage folks bekymringer om ulighed, uretfærdighed og utryghed, som jeg mener, ligger til grund for den stigende populisme, alvorligt.

Og her er EU-politikken en afgørende krumtap. Socialdemokratierne er grundlæggende EU-positive. Vi er et parti, der er født af en international bevægelse. Men vi vil insistere på at være konstruktivt EU-kritiske.

Når noget ikke fungerer i EU, som for eksempel kampen mod international skatteunddragelse, bekæmpelse af social dumping eller at forhindre lønpres på grund af unfair konkurrence, så skal vi være de første til at råbe op. Men vigtigere endnu, så skal og vil vi også præsentere løsninger på de problemer, vi kritiserer.

Derfor vil vi have en europæisk solidaritetspagt med fælles bund under selskabsskatten, med hårde sanktioner mod skattely og skattesnydsbanker og med stærke garantier for løn- og arbejdsforhold, som forhandlet mellem arbejdsmarkedets parter.

Opråb uden reelle løsningsforslag, det er bare populistisk brok. Løsningsforslag uden opråb er embedsmandsstyre. Men opråb koblet med løsningsforslag, dét er politik. Og dét er vejen tilbage for Europas socialdemokratier. Det tror jeg også, vi kommer til at se nu i Tyskland med Socialdemokratiet som leder af oppositionen.

Forrige artikel Rohde: Kan Merkel gå efter en mindretalsregering? Rohde: Kan Merkel gå efter en mindretalsregering? Næste artikel Debat: Er Merkels nye regering dårligt nyt for EU? Debat: Er Merkels nye regering dårligt nyt for EU?
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Tror du skulle sætte dig ind i tingene Jeppe

    Både i Norge og i Tyskland tabte Socialdemokratiet 10% på 14 dage en måned før valget. Så tæl dine 30% som 20% det ser mere realistisk ud i dagens europæiske sammenhæng.

    Men årsagen er jo netop at Socialdemokratiet overalt gennem de sidste 40 år har holdt hof med borgerlige amerikanske økonomer i stedet for med sine danske vælgere. Den danske katastrofe startede jo med Poul Nyrup og hans magtbegær. Han kunne ikke følge den socialdemokratiske tradition med altid at bakke den valgte leder op, han mente at have en guldske i munden. Gud ved hvor han fik den fra, bestemt ikke fra sin far.

    Men fortæl dine venner i Bruxelles at nu skal der leveres på den i lovede i 2008. Middage og korruption skal være slut. Og så skal I give Grækenland en undskyldning for at have undertrykt demokratiet der. Det var afskyeligt hvordan I piskede Papandreou og udryddede PASOK.

    Hvis du ikke kan gøre det bedre Jeppe vil du snart finde dig ganske alene.

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Socialdemokraterne skal lære af England

    Socialdemokraternes helt store problem er at de har gennemført en neoliberal økonomisk politik som har skabt øget ulighed og frustration hos almindelige lønmodtagere og fjernet håbet om en bedre fremtid hos en stor del af ungdommen. Kun Jeremy Corbyn i England har formået at skabe markant øget tilslutning ved at gå tilbage til en klassisk socialdemokratisk politik. Det er den vej socialdemokraterne skal orientere sig, ikke mindst de danske som er plaget af Dong skandale, neoliberale arbejdsmarkedsreformer og indgreb i lærerkonflikten. At Kofod kan bryste sig af en marginal fremgang for socialdemokratiet er i sig selv tankevækkende når det sættes op mod den elendige regering vi trækkes med.

  • Anmeld

    Jan Simmelkjær · Pensionist

    Om atg sætte sig ind i tingene

    Jeg ved ikke hvilken verden økonomer og andre lærde folk lever i, men det er skræmmende at læse at ens holdning bygger på påstande og ikke fakta, samt at anklage en politiker som har fakta inde på livet til hver dag, ikke ved han taler om.
    Det vil være rart hvis de indlæg der skrives byggede mere på fakta end på påstande, som ikke bliver dokumenteret.

  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Protesten mod EU

    Jeppe Kofods anbefaling af en "europæisk solidaritetpagt", der er identisk med den kommende socialunion, betyder, at arbejdsmarkeds- og socialpolitikken overlades til EU-lovgivning. Det er ombringelse af "den danske Model", hvor arbejdsmarkedets parter frit aftaler indbyrdes løn- og arbejdsforhold. Kofod vil også have EU til at bestemme mere over skattepolitikken. Socialdemokratiet har ikke lært af den grundlæggende årsag til EU-modstandens vækst, herunder populistiske højrepartiers massive fremgang. Den kur, Kofod foreslår, vil virke modsat.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Genopfind de gode gamle Socialdemokratiske Dyder.

    Genopfind de gamle Socialdemokratiske dyder:

    - Bekæmp venstrefløjens utopier med alle midler, og med samme ildhu som Socialdemokratiet engang reddede os fra kommunister, syndikalister og troskister. I dag hedder de Enhedslisten og Alternativet og de ødelægger meget for de mange.

    - Vedkende sig ansvaret for Staten, også når det er en rabiat fagforening af offentligt ansatte der går amok. Ligesom i H C Hansens tid, i stedet for at fifle lidt med det som f.eks. i lærerkonflikten.

    - Åbent erklære sig som tilhænger af styret kapitalisme, og dermed aktivt få råd til at sørge for at en humanistisk Stat tager sig af resten.

    - Vedkende sig nødvendigheden af internationalt forpligtende og tæt samarbejde, herunder uden forbehold arbejde for EU og NATO som i H C Hansens og Kragh´s tid, i stedet for fiflerier og tøven.

    - Sige åbent, at forudsætningen for et socialt og solidarisk velfærdssamfund med store overførelsesindkomster er en befolkning med nogenlunde samme værdisæt, hvorfor det er begrænset hvor mange med helt fremmede normer der kan få opholdstilladelse. Så stop familiesammenføringsretten fra lande DK ikke deler værdisæt med, og sæt grænser for enhver indvandring fra "ikke vestlige lande." Ligesom det blev praksiseret i Staunings tid.