Debat

Jeppe Kofod: Drop myterne og se EU-budgettet som en investering

DEBAT: Når myter om budgettet skubbes til side, bliver det tydeligt, at det hverken bør gøres større eller mindre. Til gengæld bør pengene bruges mere målrettet, for eksempel ved at udfase landbrugsstøtten. Det vil frigive store summer til initiativer, der fremmer sikkerhed og vækst. 

Det er en&nbsp;<span>typisk misforståelse, at mange tror, at EU's budget&nbsp;stiger og stiger. Men faktisk fylder EU-budgettet mindre i den europæiske økonomi, og 94 procent af midlerne går videre til forskning og andre&nbsp;fælles projekter.&nbsp;<br></span>
Det er en typisk misforståelse, at mange tror, at EU's budget stiger og stiger. Men faktisk fylder EU-budgettet mindre i den europæiske økonomi, og 94 procent af midlerne går videre til forskning og andre fælles projekter. 
Foto: /ritzau/Jens Nørgaard Larsen
Katrine Skov Sørensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jeppe Kofod
Gruppeformand (S), Europa-Parlamentet

Enhver god vært ved, at hvis der er to emner, man ikke skal komme ind på til familiesammenkomster, så er det penge og politik.

Før man ved af det, er faster Jytte forarget, onkel Hans er skidesur, og ens bedre halvdel er belejligt gået i flyverskjul i køkkenet.

Ikke desto mindre er det præcis de to emner, som de 27 medlemmer af fremtidens europæiske familie nu for alvor skal til at lægge arm om. Tiden er nemlig kommet til at lægge et nyt flerårigt budget for hele EU, eftersom det nuværende udløber i 2020.

Fakta
Deltag i debatten!

Men før vi diskuterer fremtidens budget, er det på sin plads at ramme en pæl igennem nogle myter og misforståelser om EU-budgettet.

Vi får vores penge tilbage 
Når man taler om EU’s budget, så bliver det ofte - ikke mindst af populistiske modstandere - fremstillet som om, pengene blot tages fra medlemslandene og forsvinder i et sort hul. Intet kunne dog være længere fra virkeligheden.

Når man taler om EU’s budget, så bliver det ofte - ikke mindst af populistiske modstandere -  fremstillet som om, pengene blot tages fra medlemslandene og forsvinder i et sort hul. Intet kunne dog være længere fra virkeligheden.

Jeppe Kofod

Kigger man på de reelle tal, så ser vi, at cirka  80 procent af hele EU-budgettet faktisk administreres af medlemslandenes egne myndigheder, i form af projekt- og støttemidler.

Her udvælger de nationale myndigheder modtagerne, og myndighederne holder øje med, at pengene går til de støtteberettigede formål.

Lægger vi så projekter, der administreres direkte af EU, samt projekter uden for EU, oven i - for eksempel den fælles udviklingsbistand - ja, så når vi op på omtrent 94 procent af budgettet. Tilbage er seks procent til administration.

EU-budgettet er altså penge, vi bruger til at investere i den europæiske økonomi - herunder den danske.

En anden typisk misforståelse går på størrelsen af budgettet. Mange har nok indtryk af, at budgettet blot stiger og stiger. Det passer dog heller ikke.

Bruger vi medlemslandenes bruttonationalindkomst som målestok, så ser vi, at EU-budgettet faktisk er blevet relativt mindre de sidste 25 år.

Fra 1993-1999 udgjorde EU-budgettet ca. 1,18 procent af EU-landenes BNI. For perioden 2014-2020 er det tal faldet til 0,98 procent i gennemsnit.

Status er altså, at EU-budgettet fylder stadigt mindre i den europæiske økonomi, og at 94 procent af midlerne går direkte videre fra fælleskassen til at understøtte vækst- og beskæftigelsesfremmende projekter som for eksempel den fælles forskningsstøtte, regionaludviklingsprojekter og så videre, der skaber vækst, arbejdspladser og udvikling.

Et mere målrettet budget
For Socialdemokratiet handler de forestående forhandlinger derfor ikke om at gøre EU-budgettet hverken relativt større eller mindre.

Vi mener sådan set, at det har fundet et passende leje på cirka en procent af medlemslandenes BNI. Og så mener vi helt klart, at man både kan og skal bruge pengene markant mere målrettet.

Lad os starte med at udfase landbrugsstøtten. Alene i Danmark repræsenterer landbrugsstøtten 70 procent af alle de midler, vi modtager fra fælleskassen.

En afvikling af dén udgift kan ad åre frigive helt enorme summer, som vi i stedet bør investere i vækst-, trygheds- og sikkerhedsfremmende initiativer.

Først og fremmest bør vi investere markant mere i at styrke vores ydre grænser og sætte ind med hjælp i nærområderne, så vi kan stoppe strømmen af flygtninge og migranters ulykkelige og farlige færd mod Europas kyster.

Vi skal også sikre, at gode projekter som for eksempel den kommende - og EU-støttede - Femernbælt-forbindelse kan finansieres. Det vil skabe vækst og udvikling i en kæmpe korridor fra syd til nord i Danmark - og især på Lolland-Falster.

Og det er i dét lys, vi bør se de fremtidige forhandlinger. EU-budgettet er ikke en udgift. Det er en investering i Europas, og dermed vores egen fremtid.

Så lad os bruge budgetforhandlingerne til at diskutere, hvordan dén fremtid skal se ud. For Socialdemokratiet er svaret klart:

Det er en fremtid, hvor vi investerer langt mere i vækst, beskæftigelse og fælles sikkerhed - og langt mindre i højeffektive kæmpelandbrug.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jeppe Kofod

Selvstændig rådgiver i Kofod Global, fhv. udenrigsminister, MF og MEP (S)
BA.scient.soc. (Roskilde Uni. 2004), MA i public administration (Harvard 2007)

0:000:00