Juncker og hans superkommissærer vil gøre Kommissionen mere politisk

OMBYGNING: Den nye formand for EU-Kommissionen vil have gjort supertankeren i Bruxelles mere strømlinet, samtænkende og fokuseret. Svær opgave, mener eksperter.

BRUXELLES: EU’s kommissærer skal ikke længere være ansigtsløse bureaukrater i Bruxelles, hvis det står til EU-Kommissionens nye formand, Jean-Claude Juncker.

De skal være mere synlige, de skal være mere politiske, og de skal repræsentere et mere strømlinet maskineri, der bevæger sig væk fra silotænkning og over mod bedre samarbejde mellem enkelte politikområder.

Det var meldingen, da den nye EU-formand onsdag præsenterede sit nye kommissærhold for omverdenen.

”Vi bliver nødt til at vise, at Kommissionen kan forandre sig. Det, jeg præsenterer i dag, er en politisk, dynamisk og effektiv EU-Kommission, gearet til at give EU en ny start,” understregede Juncker, da han onsdag præsenterede sit nye hold i Bruxelles.

Superkommissærerne kommer
Den største nytænkning ligger i at samle kommissærerne i en klyngestruktur, der på euro-speak er blevet døbt ”projekthold”.

De skal operere under syv næstformænd, såkaldte superkommissærer, der skal holde øje med, hvad der foregår af politikudvikling under brede overskrifter som vækst og beskæftigelse, et digitalt indre marked eller energiunion.

De skal samtidig fungere som en slags filtre, der skal opfange eventuelle uhensigtsmæssigheder og sikre, at der er tænkt uden for det enkelte generaldirektorat, før et lovforslag bliver søsat fra Kommissionen.

En flydende situation
Eksperter i Bruxelles og omegn er dog stadig i gang med at tyde, hvad præcis den nye struktur indebærer. Den er nemlig ikke rigid, og menige kommissærer kan sagtens tjene under flere næstformænd, mens et par af næstformændenes jobbeskrivelser er så brede, at de berører snart sagt alle kroge af Kommissionen.

Ifølge chefanalytiker hos tænketanken European Policy Centre Janis Emmanouilidis er det dog tiltrængt at få brudt med silo-mentaliteten i Kommissionen.

”Der var sket en individualisering af kommissærerne og generaldirektoraterne, hvor der var en åbenlys mangel på koordination og samtænkning mellem områder, der overlappede hinanden,” siger han.

Nogle mere lige end andre
Han gør dog samtidig klart, at det stadig blafrer i vinden, hvordan det konkret skal foregå, hvis der for eksempel er uenighed mellem en menig kommissær og en næstformand.

”Det finder vi først ud af, når vi får de første meningsforskelle og ser, hvordan det spiller af,” siger Janis Emmanouilidis.

Danmarks næste kommissær, Margrethe Vestager (R), mener ikke ”at siloen er den skønneste bygning siden opfindelsen af pyramiden”, som hun udtrykker det. Derfor støtter hun Junckers tanker om et bredere samarbejde på tværs af sagsområder.

”EU’s udfordringer er for store til at tro, at man som enmandshær kan gøre en forskel,” siger hun.

Det bliver dog stadig sådan, at når det kommer til beslutninger ved kommissærernes ugentlige møde, så er det én kommissær, én stemme - uanset rang.

Første blandt ligemænd
En anden nyskabelse er, at Juncker har opfundet rollen som ”første-næstformand”, som han har betroet hollænderen Frans Timmermans. Han gives rollen som stedfortræder for formanden, når han er ”fysisk eller mentalt fraværende”, som Juncker med et smil beskrev det over for pressen.

Timmermans bliver blandt andet sat i spidsen for at sikre bedre lovgivning med særligt fokus på at sikre proportionalitet, og at det såkaldte nærhedsprincip bliver overholdt. Det indebærer, at EU kun skal skabe regler på områder, hvor det ikke giver bedre mening at løse problemerne lokalt.

Det er også tanker, som Vestager støtter.

”Noget af det, jeg selv lægger meget vægt på, og som Juncker også lægger vægt på, er at være ambitiøs og lægge kræfterne i på de store ting, hvor EU har kompetencer og kan gøre noget, men så måske også give meget mere plads til at være mindre pernittengrynet på de ting, som medlemsstaterne åbenlyst selv kan løse,” siger Vestager.

Et nik til skeptikerne
Ophøjelsen af en reformorienteret hollænder til posten som Junckers højre hånd og stedfortræder læses af mange som et tegn på, at Juncker vil komme de mere EU-kritiske røster i møde, som blev særligt tydelige under forårets valg til Europa-Parlamentet.

”Det reflekterer den generelle stemning og holdning, som er blevet meget stærkere gennem de senere år, at EU ikke skal tage sig af alt i hele verden. Politisk vælger han at sende et signal om, at den besked er modtaget,” siger senioranalytiker Janis Emmanouilidis fra EPC.

Maja Kluger Rasmussen, der er senioranalytiker hos Tænketanken Europa i København, forudser, at Junckers slankeøvelse vil blive oversat til et mindre omfattende arbejdsprogram end det, der er fremkommet tidligere.

”Man kan godt forestille sig, at der vil blive fremsat færre lovforslag, og at man nu vil fokusere på de særlige kerneområder, som Juncker har valgt som sine prioriteter og sørge for, at der bliver mere synergi mellem dem,” siger hun, men påpeger samtidig, at det er prøvet før.

”Det med at forsøge at strømline Kommissionen er ikke noget nyt. Det var sådan noget, som allerede blev sagt under Santer-Kommissionen (1995-1999, red.), at nu skal vi fokusere frem for at fremsætte nye lovforslag,” siger hun

Mere politik, tak
Jean-Claude Juncker stiller med det politisk tungeste hold, som nogensinde har befolket gangene i Kommissionens førerbunker, Berlaymont.

Fem tidligere statsministre og et hav af fagministre, EU-parlamentarikere og gengangere fra EU-Kommissionen er at finde blandt de 28 nyudnævnte kommissærer.

Det er positivt for Kommissionen, understreger den næste kommissionsformand selv.

”Jeg har aldrig delt ideen om, at de skulle være højtstående embedsmænd. De skal være politiske,” sagde Juncker, da han præsenterede sit hold.

En ny slags EU-ambassadører
Ifølge den kommende formand skal hans hold af kommissærer ikke bare være ansvarlige for deres eget område. Han vil have dem til at fungere som ambassadører for Kommissionens samlede politik. De skal være synlige i den politiske debat, de skal være i kontakt med lokale aktører i deres hjemlande og fungere som del af det, han beskriver som en offensiv kommunikationspolitik.

Det er en disposition, som Margrethe Vestager er meget enig i.

”Jeg synes, at han har fuldstændig ret i, at kommissærerne bør være en del af den nationale diskussion om, hvorfor vi gør ting, og hvorfor der er ting, vi ikke vil gøre,” understreger den næste danske EU-kommissær.

Hun og hendes nye kolleger mødes for første gang torsdag til et seminar, hvor de skal diskutere deres nye jobbeskrivelser og ikke mindst forberede sig på de høringer, som de nu skal igennem i Europa-Parlamentet, før Kommissionen kan blive endelig godkendt.

Deres eksamensdatoer kommer efter planen til at ligge i slutningen af september og starten af oktober. 

Forrige artikel Kofod: Juncker svækker EU's klimastemme Kofod: Juncker svækker EU's klimastemme Næste artikel Sådan gik valget i Sverige Sådan gik valget i Sverige
Danmark får nye ambassadører i Kina og Italien

Danmark får nye ambassadører i Kina og Italien

Udenrigsministeriet foretager en ambassadørrokade, der blandt andet betyder, at Danmark får nye ambassadører i Kina, Thailand og Tyrkiet. Få overblikket over ambassadørrokaden her.