Jurastuderende: Tak til EU for at sikre ligestilling i konservative Danmark

Af Caroline Wiidau og Cecilie Jensen
Jurastuderende ved Københavns Universitet

EU er med sin vedtagelse af øremærket fædrebarsel endnu engang frontløber for ligestillingsdagsordenen. I Danmark danner vi derimod bagtrop, når det kommer til mænds ret til barsel.

Fædrebarsel i Danmark omtales primært som en sur pligt. Vi har længe haft øremærket barsel til mødre, uden at nogen satte spørgsmålstegn ved det. Mødrebarsel omtales aldrig som tvungen barsel, som det kontinuerligt er tilfældet med fædrebarsel.

Fædre, der tager en længere barsel, stikker ud på arbejdspladsen. Det samme er ikke tilfældet for mor, fordi der ligger en klar forventning om, at mor selvfølgelig skal have en lang barsel.

Danmark er den fodslæbende elev i EU-klassen
Det er oftest mor, der bliver bopælsforælder og dermed får mulighed for at træffe de mest afgørende beslutninger i barnets liv. De danske fædre reduceres dermed til weekendfædre, som står for underholdningen lørdag formiddag.

Venstres ligestillingsminister, Eva Kjer Hansen, har i sin tid som minister lavet mange fine kommunikationskampagner om ligestilling, men det står skidt til med at sætte handling bag kampagnerne.

I Danmark er vi af den opfattelse, at vi er frontkæmpere, når det kommer til ligestilling. Men historisk har vi været den vrangvillige og fodslæbende elev i EU-klassen. 

Caroline Wiidau og Cecilie Jensen
Jurastuderende, Københavns Universitet

Et politisk flertal i Danmark kæmper med næb og kløer for, at de danske fædre ikke får ret til øremærket barsel.

I Danmark er vi af den opfattelse, at vi er frontkæmpere, når det kommer til ligestilling. Men historisk har vi været den vrangvillige og fodslæbende elev i EU-klassen. Den danske modstand mod at sikre øremærket barsel til fædre taler ind i et historisk mønster, hvor et progressivt EU har vist Danmark vejen til mere ligestilling. 

Dansk modstand mod ligestilling
EU er et rettighedsbaseret fællesskab, der igennem årtier har kæmpet for ligestilling og ligeværd. I 1975 vedtog EU ligelønsdirektivet, som førte til, at Danmark i 1976 med armen tvunget om på ryggen vedtog den første ligelønslov. I Danmark var vi ellers af den opfattelse, at det ikke var nødvendigt med en ret til ligeløn for lige arbejde.

Der var heller ingen dansk jubel, da EU vedtog ligebehandlingsdirektivet året efter. Danmark var tvunget til at indføre principper om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til adgang til uddannelse, forfremmelse og arbejdsvilkår med videre.