Debat

K-kandidat: EU-debatten skal væk fra populisme og ned i øjenhøjde

KRONIK: I stedet for at skøjte rundt i populisme og lade folk som Morten Messerschmidt tale udlændingespørgsmålet ud af proportioner bør vi frem mod Europaparlamentsvalget få EU-debatten ned i øjenhøjde med danskerne, mener Pernille Weiss (K).

Pernille Weiss er konservativ kandidat til Europa-Parlamentsvalget og folketingsvalget.
Pernille Weiss er konservativ kandidat til Europa-Parlamentsvalget og folketingsvalget.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pernille Weiss (K)
Kandidat til Europa-Parlamentet og Folketinget

I de allermest dovne og hede sommerdage genopslår Altinget et EU-interview fra i vinter med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Dage, hvor Brexit, flygtninge- og immigrantstrømme, fædreorlov, Vestagers taktiske manøvrer for at blive genvalgt som kommissær, Polen og Ungarns bekymrende og stærkt udemokratiske udvikling og så videre glider om i bakspejlet. Tak for det!

For mandsminde i dansk politik er ikke lang, og snart er der kun et halvt år til Europa-Parlamentsvalget, som i øvrigt kommer til at slås med Christiansborg-politikernes opmærksomhedskrævende forberedelser til eget folketingsvalg. Noget, der allerede har fået statsministeren til at sende masser af løfter afsted og binde hurtige sløjfer på komplekse sager, så de ligger stille for en stund.

Selvom EU-politik har enorm indflydelse på national politik, fylder Danmarks navle bare mere end Europas korpus. Det er sådan set helt forståeligt, for nationalstaten vil altid være det naturlige udgangs- og omdrejningspunkt.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Men ligesom et sogn i en kommune også skal forholde sig til vilkår og udfordringer i andre dele af postnummeret, så bør EU komme langt mere tydeligt frem i den danske politiske andedam. Det er jo ikke nok, at vi læser overskrifter om, at ’Juncker har lovet Trump, at vi vil spise flere amerikanske soyabønner’, eller at vi tror, at flygtninge- og immigrantpresset kan klares ved at sende folk retur med et par tusind håndører i lommen. Det siger jo alt – og ingenting.

I øjenhøjde
Derfor er dette halvgamle interview vigtigt. Indholdsmæssigt og i sin form. Det første giver sig selv, for statsministeren trækker vigtige – men også lidt for borgerfjerne emner frem. Emner, som Danmarks indflydelse i EU uden Storbritannien, Europa-Parlamentets ambitioner om at fylde og forme EU meget mere, end der i dag er mulighed for – og så selvfølgelig EU-budgettet, som Kommissionen gerne vil gøre større.

Det er desværre blevet tydeligt, at EU endnu kun evner at have åbne grænser til hinanden, når verden går fredeligt forbi Europa. Og det gør den jo ikke!  

Pernille Weiss (K)
Kandidat til Europa-Parlamentet og Folketinget

Hermed lister statsministeren et par væsentlige punkter op, men får ikke rigtigt sat en dagsorden og kommer slet ikke ind i danskernes hverdag med job, klimabekymringer og energiregninger. Vi har brug for en ny dagsorden, som trækker de strategiske linjer op for Danmarks relation og rolle i EU og Europa – og hele fællesskabets mekanik og struktur. En dagsorden, som trækker EU ned i øjenhøjde hos danskerne.

Det er som om, statsministeren taler udenom de sten, der i virkeligheden gør mest ondt i EU’s fælles træsko – nemlig udlændingeproblematikkerne. Problematikker, som, hvis ikke vi bliver bedre til at tale om dem i både Danmark og EU, truer med at ødelægge det naturlige og nødvendige fællesskab, som har vigtigere opgaver end at holde et par tusinde immigranter mere eller mindre ude af Europa.

En opgave, som handler om at sikre og udvikle fred og frihandel i Europa – nøgleord for borgernes velfærd og trivsel i en verden, hvor krige og katastrofer vil rase, indtil vi mennesker lærer at tale sammen og lave aftaler med hinanden; som forholder sig respektfuldt til demokratiske grundprincipper og lader nationale og kulturelle forskelle i fred.

Populisme
Presset på EU’s ydre grænser vil i den kommende Europa-Parlamentsvalgkamp med al sandsynlighed blive det allervigtigste emne i alle EU-lande. Fordi det er så konkret og så alvorligt - og fordi løsningerne griber ind i mange andre EU-politikområder.

Men også fordi det af dygtige populister tales op i medierne og rives ud af sine egentlige proportioner. Tendensen er dog – og den trænger til at komme højt på dagsordenen for emner til drøftelse - at tvivlen på fællesskabets evne til at løse udfordringerne sammen næres, og nationalstaterne derfor opsætter egne grænser på må og få. Egentligt mere for syns skyld, men på en måde, der truer med at skævvride den mulige harmoni, der burde kunne skabes af kulturen mellem lande, der forstår at løfte i flok.  

Det er desværre blevet tydeligt, at EU endnu kun evner at have åbne grænser til hinanden, når verden går fredeligt forbi Europa. Og det gør den jo ikke!

EU skal finde ud af at designe en ordentlig mur om hele fællesskabet, der har døre med passende afstand og bæredygtige adgangsprincipper.

Fattig diskussion
Når jeg efterlyser, at den strategisk-politiske dagsorden bliver mere tydelig hos statsministeren – og for den sags skyld også andre af de danske politiske ledere – så drømmer jeg om, at denne åbner op for, at man begynder med at få flere fakta på bordet.

Hvad er de egentlige dimensioner og proportioner? Hvad er myter, og hvad er muligheder, der rent faktisk kan fungere?


Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til EU-topmøde om migration i juni 2018. Virginia Mayo/Ritzau Scanpix

Jeg har ikke en naiv tro på, at alle løsninger kan slås op i tabeller, og rolig saglighed kan punktere de følelsesladede diskussioner. Men vi skal begynde den politiske debat et sted, og lige nu forekommer det, at fakta og evidens alene kommer fra medier, tænketanke og mere eller mindre universitetsnære forskningsinstitutioner. Og ikke (også) fra ministeriernes egne baglokaler, som Folketingets politikere gennem fagudvalgene har adgang til at kvalitets- og konklusionsudfordre.

Det gør den politiske diskussion fattig og nem at fordreje for dogmatiske klunsere som Morten Messerschmidt (DF) og hans eftersnakkere på en måde, der egentligt ikke handler om EU, men derimod om at vinde den danske ny-nationalistiske vælgermasse fra Nye Borgerlige og de allersorteste socialdemokrater.

Det gør udvalget af politiske debatemner smalt og trukket langt væk fra de hverdagsemner, som borgerne er mere optagede af end udlændinge- og immigrationsspørgsmålene. For sådan forholder det sig.

Her kan vi lære af Tyskland, som nu mærker borgernes reaktion på populistisk, fremmedfjendsk plattenslageri og råber stadigt højere efter politikere, der vil koncentrere sig mere om virkelighedens andre og reelt større problemer.

Vande bukserne i frostvejr
Den måde, vi indtil videre har talt om EU på, er som at vande bukserne i frostvejr. Hvis Europa skal fortsætte med at være en alt-i-alt tryg, sikker og velstandspræget del af verden, så vil det hjælpe gevaldigt, hvis den danske dagsorden sættes skarpere ind på at tale om EU-emner på en måde, hvor udlændingespørgsmålet indtager en mere retfærdig størrelse i kabalen.

Vi kunne begynde med at se på, hvordan europæiske virksomheder styrker deres konkurrencevilkår og afsætningsmuligheder på et globalt marked, hvor Trump og USA har udspillet deres rolle og vilje til et permanent og stabilt makkerskab. Et globalt marked, hvor EU-handelsaftaler med andre dele af verden ikke skal være så lang tid undervejs som den, vi endelig har fået med Japan.

Det handler jo om jobskabelse og jobsikkerhed – vækst og velfærd. Det, der for erhvervslivet handler om skatter, afgifter, miljøkrav og forbrugerbeskyttelse. Det, som borgerne er mere bekymrede for, end om næste nye kollega kommer fra Afrika, Mellemøsten eller Italien. Det, som borgerne godt kan regne ud, genererer økonomi til fælleskassen, som gør os i stand til at hjælpe andre – eller beskytte os selv – på en ansvarlig og ordentlig måde.

Af andre EU-politiske emner, som har brug for at komme længere op på dagsordenen end de rene udlændingerelaterede er klima, energi og miljøbeskyttelse, skattesnyd og unddragelse samt grænseoverskridende kriminalitet. Sidstnævnte ikke kun den gammeldags af slagsen, men også den digitale, som vi i Danmark og EU endnu har et naivt forhold til i vor tilbedelse og afhængighed af internettet.

Lad os komme ned i materien af disse emner, i stedet for at skøjte henover populismens kviksand eller tale sagerne op i abstrakte luftlag, der giver vælgerne højdeskræk og oplevelsen af at være ladt alene med hverdagens udfordringer.

.........................

Pernille Weiss er uddannet sygeplejerske og cand.scient.san. Hun har desuden en master i innovation og ledelse. Pernille Weiss er konservativ kandidat til Europa-Parlamentet og Folketinget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Weiss

MEP (K)
sygeplejerske, cand.scient. i sundhedsvidenskab (SDU 2004), master i ledelse og innovation (CBS), certificeret sexolog

0:000:00