Kan spanierne få øje på en vej ud af krisen?

DEBAT: Tilstanden i Spanien er fortsat præget af uklarhed og tilbagegang. Hverken politikerne eller de menige spaniere øjner en troværdig løsning på krisen. Det fortæller Carsten Humlebæk, lektor ved CBS.
Placeholder image

Der er med andre ord ’sprængstof’ nok i situationen, og der skal ikke mere end en gnist til at antænde en mere samlet protest end de relativt spredte demonstrationer, vi hidtil har været vidne til. 

Carsten Humlebæk, Lektor ved CBS med speciale i spanske politiske, økonomiske og sociale forhold.
Fakta

BLAND DIG!

Deltag i debatten- send dit indlæg til mj@altinget.dk

Af Carsten Humlebæk
Lektor ved CBS med speciale i spanske politiske, økonomiske og sociale forhold.

Spaniens gader lægger for tiden asfalt til protester af forskellig art næsten hver dag. I den seneste tid har de været centreret omkring det spanske Parlament i Madrid, hvor premierminister Rajoy har fået vedtaget næste års Finanslov i dag mandag den 1. oktober. Loven lægger op til yderligere offentlige besparelser og en stigning i skatter og afgifter på samlet set 40 milliarder euro.

Indtil videre har de sidste måneders protester været en diffus affære. Der er altså ikke tale om nogen større, revolutionsagtig opstand, selv om utilfredsheden er udbredt i store dele af befolkningen, blandt andet fordi politikerne ikke synes at dele opfattelsen af, hvor alvorlig situationen er for mange spanske familier. Der er med andre ord ’sprængstof’ nok i situationen, og der skal ikke mere end en gnist til at antænde en mere samlet protest end de relativt spredte demonstrationer, vi hidtil har været vidne til.

Politikerne, banksektoren og de ”sortklædte mænd”
Ud over en kritik af politikerne for ikke at gøre det rigtige i den nuværende situation og for at have medvirket til krisen ved overforbrug, dyre prestigeprojekter, korruption og manglende forudseenhed rettes skytset også mod banksektoren for med sin uansvarlige udlånspolitik at have været kraftigt medvirkende til det nuværende morads.

Indtil videre er hverken EU eller Euroen som sådan mål for nogen særlig kritik, selvom den generelle tone i debatten er kritisk over for den strenge budgetdisciplin, som især Tyskland kræver, og over for indblandingen i indre anliggender repræsenteret ved de ”sortklædte mænd” fra IMF, ECB og EU, som skal kontrollere Spaniens overholdelse af sparekrav med mere.

1.700.000 spanske familier
Situationen er dramatisk i mange spanske hjem. Arbejdsløsheden ligger på omkring 25 procent og ungdomsarbejdsløsheden har endda rundet de 53 procent. Man taler derfor om den ”tabte generation”, men nogen større politiske tiltag for at imødegå dette alvorlige samfundsmæssige problem har der ikke været overskud til udover nogle delreformer af arbejdsmarkedet, som ikke hjælper meget i en tid, hvor næsten ingen ansætter nye medarbejdere.

I over 1.700.000 spanske familier er der ingen, der har et arbejde, og de må altså klare sig igennem på arbejdsløshedsunderstøttelse eller den kontanthjælpslignende ordning, som Zapatero-regeringen indførte, på 400 euro om måneden (knap 3000 kr.) for dem, som ikke har ret til almindelig arbejdsløshedsunderstøttelse.

Sorte skyer på himlen 
Den nærmeste fremtid byder ikke på positive udsigter, og arbejdsløsheden udviser da også en stadig stigende tendens. Regeringens egne forudsigelser spår yderligere halvandet år med recession, og de beskyldes fra mange sider for at være alt for optimistiske. Så indtil videre kan hverken politikerne eller de menige spaniere tilsyneladende få øje på en troværdig vej ud af den dybe krise, som Spanien er havnet i, og man må forvente, at protesterne vil vare ved.

Omtalte personer

Carsten Humlebæk

Lektor, Department of Management, Society and Communication, CBS
ph.d. (European University Institute 2004), cand.mag. (Københavns Uni. 1998)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser